Nauja Lynge: Grønlændere bør anerkendes som et nationalt mindretal

Rigsfællesskabet står over for en afgørende afstemning i Grønland om mindretallet i Danmark.

Med 50 års erfaring som "mindretal" i Danmark tør jeg godt påstå, at det ikke er nok at melde sig ind i en forening og få et nyt fag på skoleskemaet. Det er nødvendige tiltag, som jeg fuldt ud støtter, men der skal et statsligt indgreb til at ændre på forholdene for de mange tusinder af grønlændere i Danmark.

25. oktober stemmer Grønland om vores skæbne, når et forslag fremsat af Kuno Fencker resulterer i, at grønlændere i Danmark bliver spurgt om, hvorvidt de vil være et nationalt mindretal. Forslaget blev sendt til udvalgsarbejde under forårssamlingen i Inatsisartut og bliver 2. behandlet her på efterårssamlingen.

Det bliver spændende, om Danmark vil tillade endnu et mindretal

Nauja Lynge
Forfatter og foredragsholder

Fra Danmarks side har man fået for vane at knytte spørgsmål om inuit/grønlændere til selvstyreordningen og dermed til forhold i Grønland. Men der er behov for at se på forholdene i Danmark.

Og det bliver spændende, om Danmark vil tillade endnu et mindretal. Først er der dog et større arbejde: Afstemningen – og hvis den bliver til et ja, så skal grønlændere i Danmark inddrages.

Grønlændere har samme rettigheder i Danmark som alle andre danske statsborgere. Desværre er der en lang række udfordringer i forhold til at nyde lige muligheder med andre danskere i Danmark.

Nationalt mindretal

I Danmark er det tyske mindretal i Sønderjylland som den eneste befolkningsgruppe anerkendt som et nationalt mindretal efter Europarådets rammekonvention om beskyttelse af nationale mindretal.

Den komité, som overvåger gennemførelsen af konventionen, har anbefalet, at myndighederne i Danmark undersøger nærmere, om grønlændere i Danmark ønsker at blive anerkendt som et nationalt mindretal.