I annexet til denne resolution hedder det i Princip VI, at et ikke-selvstyrende område kan opnå et fuldt udfoldet selvstyre på én af tre måder:

• Fuld suverænitet som nyt selvstændigt land
• Fri associering med en uafhængig stat
• Integration i en uafhængig stat.

Princip VII fortsætter herefter med at en 'fri associering' skal være resultatet af et frit valg hos det pågældende ikke-selvstyrende områdes folk i en demokratisk proces og skal respektere dette folks individuelle og kulturelle særpræg – med mulighed for senere at kunne ændre sin status.

Ingen anderkendt definition

Tilbage står, at der ikke findes nogen almindeligt anerkendt definition af, hvad 'fri associering' egentlig indebærer. Det er en åben ramme, der kan udfyldes i et samarbejde mellem "moderlandet" og det pågældende ikke-selvstyrende folk, og det er ikke mindst en proces, der hele tiden kan udvikles og forandres.

Selvfølgelig har enhver stat efter folkeretten ret til frit indgå associeringsaftaler med andre lande om alle mulige forhold

Frederik Harhoff
Professor emeritus ved SDU, Dr. Jur.

At indgå i en ”fri associering” betyder således intet andet end at parterne enes om én eller anden ordning af visse statsretlige og økonomiske indbyrdes forhold, typisk om udenrigspolitik, sikkerhedspolitik, handels-, industri- og erhvervspolitik, statsborgerforhold, ind- og udrejse, økonomisk udligning, med videre, samt en eventuel mulighed for senere opnåelse af fuld suverænitet som en ny, selvstændig stat med eget medlemskab af FN og andre internationale organisationer (for eksempel Nato eller EU).

Det ligger dog i udtrykket ”fri” associering, at det område, der vælger at ”associere sig frit” med et andet land netop ikke i forvejen er en selvstændig suveræn stat, for i så fald var der ingen grund til at fremhæve, at en sådan stat ”frit” kan associere sig med andre lande; dét ligger allerede i dette at være ”en suveræn stat”!

Selvfølgelig har enhver stat efter folkeretten ret til frit indgå associeringsaftaler med andre lande om alle mulige forhold ud fra sine interesser; det behøver man ikke skrive.

Hvad man derimod kan skrive er, at et ikke-selvstyrende områder, der altså ikke allerede er en stat, frit kan indgå aftaler med et andet land om en form for associering, der indebærer den ene parts varetagelse af den anden parts interesser, samt at denne ordning ikke kan forhindre, at de to parter på et tidspunkt går fra hinanden. Det er dette, der ligger i udtrykket ”fri associering”.

Grønland som suveræn stat

Ser vi herefter på selvstyreloven fra 2009 for Grønland, er det udtrykkeligt fastslået i § 21, at: ”Beslutning om Grønlands selvstændighed træffes af det grønlandske folk”, samt i stk. 2 at: ”Træffes beslutning efter stk. 1, indledes der forhandlinger mellem regeringen og Naalakkersuisut med henblik på gennemførelse af selvstændighed for Grønland.”

Der er herefter ikke længere grund til at diskutere, om Grønland skal have en ”fri associeringsaftale” med overtagelse af sagsområder og mulighed for selvstændighed, for den ret har Grønland allerede.

Opgaven består derfor alene i at forhandle om de yderligere sagsområder, det grønlandske selvstyre eventuelt vil og kan overtage – i enighed med Danmark.

Tilbage står, om Grønland da kan indgå en ”fri associeringsaftale” med for eksempel USA om eksempelvis sikkerheds- eller udenrigspolitik – og stadig bevare forholdet til Danmark?

En sådan aftale er vel principielt mulig, men vil næppe få støtte fra dansk side, og dermed er kravet om enighed udtømt. Næste mulighed bliver så den fuldstændige løsrivelse fra Danmark med Grønland som en ny suveræn stat.