Genlæs: Debatten om et alternativ til rigsfællesskabet bygger på gætværk frem for fakta

Dette indlæg blev bragt første gang 12. juni og kan nu genlæses i forbindelse med aktuel temadebat.

Vi i Grønland har et stort ønske om mere selvbestemmelse og om politisk selvstændighed. Omvendt er det min fornemmelse, at et stort flertal i Folketinget ønsker at bevare det nuværende rigsfællesskab eller en let opdateret version heraf.

Fronterne mellem os i Grønland og Danmark er således trukket skarpt op. Vi befinder os på mange måder i en ny tid. En ny virkelighed.

Spørgsmålet om selvstændighed er op til det grønlandske folk. Det fremgår meget klart af selvstyreloven. Men det fremgår ikke, hvordan et selvstændigt Grønland skal bygges.

Der foreligger ikke udkast til økonomiske aftaler. Der foreligger ikke aftaler om, hvilke områder Danmark (eller en anden stat for den sags skyld) skal varetage. Skal Grønland indgå i en Free Association sammen med Danmark eller et andet land? Ingen ved det.

Vi ved meget lidt
Disse usikkerheder betyder desværre, at debatten befinder sig på et stadie, hvor den er baseret på følelser og gætterier. Jeg foretrækker en debat, der i højere grad baserer sig på følelser og fakta.

Der sker hele tiden en udvikling i forholdet med Grønland og Danmark

Jens-Frederik Nielsen
Partiformand, Demokraatit

Hvem ved for eksempel om Danmark reelt er interesseret i at indgå en Free Association-aftale? De Konservative har allerede meldt deres modstand. Men hvad mener de øvrige partier?

Hvem ved for eksempel hvor mange år Danmark vil støtte Grønland økonomisk efter selvstændighed?

I 2017 lød det fra Danmarks statsminister, at man ikke kunne forestille sig en situation, hvor statens tilskud eller opgaveløsning fortsætter i en længere periode efter Grønlands selvstændighed. Men hvad mener Danmark i dag?

Sandheden er, at vi alle ved meget, meget lidt. En anden, men overset sandhed er, at holdningerne ændrer sig hurtigt i øjeblikket.