Anna Falkenberg: Færøernes fremtid er i et rigsfællesskab 2.0

Rigsfællesskabet gavner alle

Sambandsflokkurin er et samhørighedsparti, og der skal ikke herske nogen tvivl om, at vi vil bevare fællesskabet med Danmark.

Det gavner Færøerne at bevare de stordriftsfordele, der kommer med forholdet med Danmark, men det gavner ligeledes Danmark at være i fællesskabet – især i forhold til areal og udenrigspolitisk indflydelse, hvor vi står stærkere sammen, end vi ville gøre hver for sig.

Men det er blevet mere og mere tydeligt, at rammerne i det nuværende forhold til Danmark har været for snævre for Færøerne til at agere selvstændigt, når det vedrører udenrigsområdet.

Der skal ikke herske nogen tvivl om, at vi vil bevare fællesskabet med Danmark.

Anna Falkenberg
Folketingsmedlem for Sambandsflokkurin

Med den færøske fuldmagtslov blev der gjort et forsøg på at modernisere hjemmestyret på Færøerne. Loven skulle klarlægge, hvad Færøerne kan på udenrigsområdet.

Desværre har det vist sig, at Færøernes muligheder for at agere selvstændigt er blevet mere indskrænket med Fuldmagtsloven.

Stort set alle partier har været utilfredse med loven siden den kom – også Sambandsflokkurin. Dertil kommer DFG-ordningen, som siger, at hvis alle tre lande i rigsfællesskabet er repræsenteret i samme organisation, så skal der tales med én stemme, hvilket kan give udfordringer, fordi interesserne ikke altid er de samme hos Danmark, Færøerne og Grønland.

Færøerne har også haft et ønske om egen repræsentation i internationale organisationer, hvilket ofte mødes med udfordinger i den nuværende konstruktion.

Et eksempel er Færøernes ønske om medlemskab af Verdenshandelsorganisationen (WTO). Færøernes mening er, at det kan lade sig gøre, mens danske kronjurister siger nej.

Sagen er nu havnet i paragraf 6 – nævnet, som ifølge Hjemmestyreloven kan aktiveres, hvis Færøerne og Danmark er uenige om fortolkningen af rettigheder.

Selv om Færøerne skulle få medhold i, at et medlemskab i WTO kan lade sig gøre, er der stadigvæk et behov for at lave ændringer i forholdet mellem Færøerne og Danmark, fordi betegnelsen som selvstyrende nation er en forudsætning for medlemskab i visse internationale organisationer.

Debatten om, hvorvidt vi skal gentænke rigsfællesskabet, har derfor ligget under overfladen i mange år, men den amerikanske præsidents drømme om at udvide USA's territorium har sat ekstra skub i den.

Handlerummet skal udvides

Sambandsflokkurin har ønsket at være på forkant med udviklingen. Derfor præsenterede partiet i sommeren 2024 et politisk udspil, der fremlagde en plan for, hvordan rigsfællesskabet kan moderniseres. Det var baseret på forholdet mellem Danmark og Færøerne.

Essensen i udspillet er, at Færøerne skal forblive en selvstyrende nation i Riget.

Det udenrigspolitiske råderum skal udvides.

Anna Falkenberg
Folketingsmedlem for Sambandsflokkurin

Det udenrigspolitiske råderum skal udvides, sådan at Færøerne har fuld bestemmelsesret på områder, som vedrører internationale fællesskaber, fiskeriaftaler og handelsaftaler.

Færøerne skal også have ret til at tage beslutninger om forsvarspolitiske spørgsmål, der vedrører Færøerne. En fremgangsmåde, som i dag bliver brugt, men ikke er formaliseret med lov. Det bør det blive.

Fuldmagtsloven skal ophæves og Hjemmestyreloven fra 1948 skal udskiftes med en Selvstyrelov, som skal bekræfte, at eventuelle ændringer i forholdet mellem Danmark og Færøerne skal træffes af færingerne selv.

En ny selvstyrelov og et udvidet udenrigspolitisk råderum vil styrke Færøernes position og sikre et fremtidssikret rigsforhold.

Sambandspartiet lægger op til, at disse områder fortsat bør være fælles anliggender: 

• Grundlov
• Valuta
• Kongehus
• Retssystem
• Politi, anklagemyndighed og kriminalforsorg
• Udenrigs-, sikkerheds- og forsvarspolitik (delvist)

En levende debat er nødvendig

Selvom Donald Trumps udmelding har skabt rystelser skal vi ikke handle i panik, men bruge muligheden for at finde en god løsning for et fremtidigt samarbejde mellem Danmark, Færøerne og Grønland.

En levende debat er nødvendig, hvis folket skal forstå, hvad vi politikere mener, når vi taler om ændringer i rigsfællesskabet. Sagen er for vigtig til, at debatterne kun skal foregå bag lukkede døre mellem politikere.

Vi har brug for klar tale og konkrete handlinger i stedet for ideologisk snak.

Anna Falkenberg
Folketingsmedlem for Sambandsflokkurin

Det er vores fremtid, vi taler om. Hvad kan være vigtigere end det.

På Færøerne har vi heldigvis flere offentlige debatter på det seneste, hvor offentligheden har fået indsigt i, hvor partierne står.

Vi i Sambandsflokkurin er dog af den overbevisning, at flere af partierne må melde klart ud, hvordan de ser en nyordning for sig – i stedet for bare at sige, at der er brug for ændringer. Vi har brug for klar tale og konkrete handlinger i stedet for ideologisk snak.

Debatten bør også foregå i Danmark. Sambandsflokkurin arrangerer derfor en konference på Christiansborg 6. februar under overskriften: Er rigsfællesskabet forældet? Eller kræves en modernisering for at bevare det?

Politikere og debattører deltager, og formanden for Sambandsflokkurin, Bárður á Steig Nielsen, vil også fremlægge partiets forslag til en nyordning af rigsfællesskabet.