Nauja Bianco: Trumps drøm risikerer at blive et mareridt for det grønlandske folk

Undersøgelsen er foretaget mellem 22. og 26. januar, og der er lavet interviews med 497 repræsentativt udvalgte personer over 18 år med en statistisk usikkerhed på mellem 1,9 og 4,4 procent.

Grønlænderne vil ikke være amerikanere

Sagt på en anden måde er den statistiske usikkerhed så lav, at der ingen tvivl er: Grønlænderne vil ikke være amerikanere.

Ud over at 85 procent af grønlænderne tilkendegiver, at de ikke vil være amerikanerne, siger 45 procent tillige, at de opfatter den amerikanske præsidents udsagn om "kontrol" eller "ejerskab" af Grønland som en trussel.

Der er en åbenbar mangel på målinger foretaget i Grønland om befolkningens holdninger til samfundsmæssige forhold.

Nauja Bianco
Selvstændig konsulent, Isuma Consulting

Målingen viser dog også, at omtrent lige så mange ser "trekantsdramaet" mellem Grønland-Danmark-USA som en mulighed for udvikling og økonomisk vækst gennem yderligere handel med USA.

Dette er en understregning af det grønlandske slogan: We're open for business but not for sale!

Misinformation på sociale medier

Der er en åbenbar mangel på målinger foretaget i Grønland om befolkningens holdninger til samfundsmæssige forhold, fordi de cirka 57.000 indbyggere er spredt på cirka 70 bosteder i et land, der fra nord til syd strækker sig over 3.000 kilometer og fra øst til vest er 1.000 kilometer lang.

Derfor er denne måling vigtig i sig selv og bliver endnu vigtigere i en tid, hvor vi risikerer at se mere og mere misinformation og ekstern påvirkning.

Selvom der i slutningen af 2024 blev offentliggjort en undersøgelse, der viser, at Grønland ikke er udsat for synderligt store påvirkningsforsøg på sociale medier (særligt med sigte på Facebook, hvor cirka 80 procent af grønlænderne befinder sig), kan man ikke forvente, at dette ikke allerede nu sker eller vil ske i den nærmeste fremtid.

Især i en nær fremtid med valg i Grønland – kommunalvalg 1. april og senest 6. april til Inatsisartut (det nationale parlament).

Hvad har målingen af betydning?

Den store ubekendte er, om den amerikanske præsident overhovedet lytter til denne meningsmåling.

Er han interesseret i grønlændernes ønske, eller er hans ambitioner stærkere end respekten for demokratiske principper?

Den store ubekendte er, om den amerikanske præsident overhovedet lytter til denne meningsmåling.

Nauja Bianco
Selvstændig konsulent, Isuma Consulting

Med den usikkerhed in mente er den grønlandske (og danske) befolkning også bekymrede.

Grønland har over de sidste 50 års tid opnået en række rettigheder inden for rigsfællesskabet, som er funderet i en regelbaseret verdensorden med respekt for folkeret, suverænitet og magtens tredeling.

Men regler kan ændres – også af dem, der laver dem.

Derfor er det afgørende, at Grønland og Danmark – i tæt samarbejde med europæiske allierede – fastholder behovet for en regelbaseret verdensorden.

Grønland er – ufrivilligt – havnet i en situation, hvor man er nødt til at stille sig selv spørgsmålet, om man vil have en dansk/EU-relation eller en amerikansk relation.

Rigsfællesskabet 2.0

Der skal tænkes nyt.

Kan rigsfællesskabet gentænkes, så det både beskytter Grønlands interesser, imødekommer USA's sikkerhedsmæssige behov i Arktis og sikrer fortsat udvikling af det grønlandske samfund på alle planer?

Dette bliver en central diskussion i den kommende valgkamp. Hvis ikke, risikerer den amerikanske præsidents drøm at blive et mareridt for det grønlandske folk.