Sætteskipper: Den nye Arktis-aftale løser ikke Kongerigets sikkerhedsudfordringer

For at sikre Danmarks position og tryghed må vi genvinde den tabte respekt og handle for at genopbygge vores forsvarsevne i en ny sikkerhedspolitisk virkelighed.

Hvis Danmark skal udforme en sikkerhedspolitik, der ikke blot er afhængig af USA, bør vi lade os inspirere af andre arktiske nationer. Mange har allerede investeret i ubåde, langtrækkende maritime patruljefly og specialiserede arktiske alpine regimenter.

Disse kapaciteter kan også blive en del af Danmarks forsvar – og det hele kan købes i Europa.

Danmarks overlegenhed er smeltet med isen

Grønland bevæger sig mod en fremtid med uafhængighed, og Danmark må erkende, at selvstændighed som en ø mellem Putins Rusland og Trumps USA er et geopolitisk vovestykke. Vi må derfor forberede Grønland på at sikre sin egen sikkerhed.

USA, vores mangeårige allierede, ser ind i en usikker fremtid, hvor tilbagetrækning fra Nato kan blive en realitet. Vi må spørge os selv: Har vi råd til at stole på andre, eller må vi stå på egne ben?

Hvis Danmark ønsker at støtte Grønlands selvstændighed, må vi grundlægge et forsvar for Grønland.

Jens Marquard Sørensen
Cand.scient.pol. og sætteskipper

USA har længe været det skjold, der har beskyttet Kongeriget, især i Arktis' farvande. Denne støtte kan dog ikke længere tages for givet.

I århundreder var isen omkring Grønland et naturligt forsvar, som kun den danske flåde kunne bryde. Derfor var Danmarks arktiske kapaciteter gode nok mod Sovjetunionen.

Denne tid er forbi, og Danmarks overlegenhed er smeltet med isen. Den nye Arktis-aftale tager ikke højde for, at der mangler kampenheder, og at andre lande nu sejler frit rundt med "almindelige" orlogsfartøjer, der er tungere bevæbnet.

Skal vi forsvare Grønland uden amerikansk hjælp, vil Danmark være nødt til at investere i lokal militær infrastruktur. Vores tilbageværende allierede har ikke kapacitet til at operere omkring Grønland uden lokale støttepunkter. Det er nødvendigt at bygge en militær infrastruktur, der kan støtte Natos styrker i et forsvar af rigsfællesskabet.

Alpine faldskærmstropper

Konsekvenserne af at forsømme opbygningen af en stærk, uafhængig militærstyrke er alvorlige. Vi behøver kun at kigge på Ukraine, der fik alle garantierne, men som kæmper på egen hånd. Grønland må ikke risikere en lignende skæbne.

Hvis Danmark ønsker at støtte Grønlands selvstændighed, må vi grundlægge et forsvar for Grønland. Den nye Arktis-aftale mangler landstyrker, der kan forsvare Grønland på land.

Et regiment af grønlændere, dybt forankret i deres kultur og natur, kan blive Grønlands beskytter.

Alle andre arktiske nationer har valgt at udstyre deres militær med alpine faldskærmstropper. Det er oplagt, at vi lader grønlænderne forsvare Grønland i et lignende regiment.

Vi skal investere i ubåde

Der mangler en reel kampkapacitet for flåden i det arktiske. Danmarks strategiske betydning ligger til søs med maritime områder, der strækker sig fra Nordpolen til Skotlands kyster og fra Canada i vest til Bornholm i øst.

Rigsfællesskabet er verdens 12. største nation med herredømme over vigtige vandområder for global handel, sikkerhed og energi.

En ubåd med lokalt kendskab kan stoppe en fjendtlig flåde, og en håndfuld ubåde kan afskrække en fjendtlig nation.

Jens Marquard Sørensen
Cand.scient.pol. og sætteskipper

For at afskrække trusler og beskytte disse områder skal vi kunne observere både i luften og under vandet, hvilket kræver en helt ny tilgang. Derfor er det nødvendigt at styrke flåden både i luften og under vandet.

Andre arktiske nationer har indset dette og har investeret i avancerede ubåde og maritime patruljefly for at kunne overvåge og beskytte deres territorier effektivt. Danmark bør gøre det samme.

Vi skal derfor investere i ubåde. Vi har brug for dem i Østersøen og Nordsøen, så ingen modstander kan føle sig sikre. De ekstreme forhold i Nordatlanten og Arktis udgør store udfordringer, og det er netop i disse farvande, at en flåde af moderne ubåde vil være en uundværlig ressource.

En ubåd med lokalt kendskab kan stoppe en fjendtlig flåde, og en håndfuld ubåde kan afskrække en fjendtlig nation.

Et skib i skyggeflåden kan aldrig finde en dansk ubåd og vil derfor altid være på vagt. Og for et lille forsvarsbudget er det den billigste løsning med den største afskrækkende effekt.

Dernæst skal vi have maritime patruljefly til Arktis og rigsfællesskabet. Dronerne i Arktis-aftalen er ikke kampenheder, men skal erstatte patruljeflyene, der heller ikke var bevæbnede, og derfor er der ikke tale om en oprustning. 

Behov for amfibiekapacitet

Danmarks hær skal udvikles for at imødekomme de nuværende behov. Kongerigets øgrupper – Færøerne, Grønland og Danmarks egne øer – kræver en hær med evnen til at udføre amfibiske operationer.

Med samme ånd og styrke som vikingerne kan vi bruge havet til vores fordel.

Jens Marquard Sørensen
Cand.scient.pol. og sætteskipper

Andre arktiske nationer har allerede etableret en stærk amfibiekapacitet, som giver dem mulighed for hurtigt at reagere på trusler både til lands og til vands. Med samme ånd og styrke som vikingerne kan vi bruge havet til vores fordel.

De barske farvande i Nordatlanten kræver en ny, alsidig styrke, der kan deployeres både til vands og til lands. Fra Grønlands frosne kyster til Færøernes klippede skrænter skal vi være i stand til at projicere magt, hvor det er nødvendigt, og med den hastighed, der kræves, for at forsvare vores territorier.

Vi står ved en skillevej

Kongeriget Danmark står ved en skillevej. Vi kan håbe på andres beskyttelse, men vi må tage det modige skridt og sikre vores eget forsvar. Vi ligger midt i orkanens øje, og det bedste vi kan gøre for verdensfreden er at sikre, at ingen tør at bryde den i rigsfællesskabet territorie. 

Situationen fordrer en ny strategi, der følger de eksempler, som andre arktiske nationer har sat, med ubåde og fly til flåden, amfibiekapacitet til hæren, militære baser i hele riget og et grønlandsk alpint regiment.