Cannabis-parti kan blive tungen på vægtskålen på Færøerne

VALG: Et parti, der har afkriminalisering af hashrygning som eneste mærkesag, står til at blive udslagsgivende for, hvem der kan danne regering på Færøerne efter det lagtingsvalg, som skal afholdes inden for de næste knap seks måneder.

Foto: /ritzau/Ricardo Arduengo/
Andreas Krog

Et nystiftet parti med kun én sag på programmet kan meget vel gå hen og blive udslagsgivende for, hvem der kommer til at kunne danne regering på Færøerne efter det lagtingsvalg, som skal afholdes senest 30. august i år.

Ifølge en aktuel meningsmåling står hverken den nuværende centrum-venstre-koalition eller de borgerlige oppositionspartier til at opnå et flertal. Begge fløje står til at få 16 mandater i det færøske lagting, hvor der skal kunne tælles til 17 for at få regeringsmagten.

Dermed kan det nye parti, Framtaki fyri kannabis, blive afgørende for, hvem der skal regere Færøerne de næste op til fire år. De står nemlig til at få valgt et enkelt medlem til Lagtinget. Oversat til dansk er partiets navn Initiativet for cannabis. Partiets eneste mærkesag er at afkriminalisere brugen af hash samt legalisere cannabis til medicinsk brug.

Altinget logoArktis
Vil du læse artiklen?
Med adgang til Altinget arktis kommer du i dybden med Danmarks største politiske redaktion.
Læs mere om priser og abonnementsbetingelser her
0:000:00