Dansk Industri: Iværksættere skal kickstarte Arktis

Af Mads Qvist Frederiksen
Konsulent, Dansk Industri, sekretariatschef, Arctic Cluster of Raw Materials

I Dansk Industri støtter vi erhvervsudvikling – i hele kongeriget. Blandt vores 11.000 medlemmer er der store og små virksomheder, der er aktive i de arktiske egne.

Udenrigsministeriets rapport fra december 2018 om virksomhedsfinansiering i Arktis viser dog, at der er mange udfordringer for særligt små og mellemstore virksomheder (SMV’er) i regionen.

Rapporten har det ambitiøse formål at komme med anbefalinger, der skal støtte udviklingen af SMV’er i hele Arktis − på trods af at rammevilkårene er forskellige, alt efter om du ser på eksempelvis Nordnorge, Grønland, Island eller Alaska.

Regionen skal markedsføres
Rapporten kommer ind på flere emner, som er relevante, når der skal tiltrækkes investeringer til Arktis. Potentialet er der, fastslår rapporten, hvis regionen vel at mærke kan markedsføres, og iværksættere kan motiveres.

Investeringer og vovemod er nødvendigt – samtidigt med at virksomheder og investorer skal have bæredygtighed for øje. På længere sigt kan for eksempel Grønland også være springbræt til resten af Arktis for danske virksomheder.

På længere sigt kan for eksempel Grønland også være springbræt til resten af Arktis for danske virksomheder.

Mads Qvist Frederiksen
Konsulent, Dansk Industri

En af anbefalingerne i rapporten fra Udenrigsministeriet er at øge samarbejdet om at markedsføre Arktis som et sted at drive forretning og investere i.

Styrket samarbejde
Det har Dansk Industri været med til at gøre siden 2013, hvor Arctic Cluster of Raw Materials blev grundlagt i samarbejde med DTU og Grønlands Erhverv og med støtte fra Industriens Fond for at sætte fokus på mulighederne i Grønland og styrke samarbejdet mellem virksomhederne.

Vores fokus på Arktis gør også, at Dansk Industri sammen med Grønlands Erhverv 1. marts er værter for en delegation med mere end 30 danske og grønlandske virksomheder til verdens største minemesse i Canada.

Med flere end 20.000 messedeltagere er det en kærkommen mulighed for at kaste lys over det relativt ukendte mineland, som Grønland er. I år deltager H.K.H. Kronprinsen og energi-, forsynings- og klimaminister Lars Christian Lilleholt i delegationen samt direktør i Dansk Industri Thomas Bustrup.

Behov for succeshistorier
At kaste sig over Grønland kan også være et afsæt for virksomheder, der vil ind på nye markeder i for eksempel Canada, Island eller Norge. Et eksempel er den rådgivende ingeniørvirksomhed Orbicon, som i 2007 rykkede til Grønland med fokus på mineindustrien.

I 2011 oprettede Orbicon et selvstændigt selskab, Orbicon Arctic, og gik på få år fra én ansat til i dag at have næsten 20 ansatte i Nuuk. I 2017 åbnede Orbicon Arctic et kontor i Reykjavik på grund af de positive erfaringer fra Grønland. Og virksomheden har i dag udvidet fokus til også at omfatte udvikling af infrastruktur.

Ifølge investeringsbanken Guggenheim Partners er der over de næste 15 år brug for 1 milliard dollar i investeringer i infrastruktur i Arktis som følge af den økonomiske vækst i regionen – her ligger Grønland godt placeret.

Store investorer afventer 
I september 2018 underskrev den danske regering en aftale med Grønlands Selvstyre om finansieringen af tre lufthavne til en værdi at knap tre milliarder kroner. Blandt midlerne er også 200 millioner kroner til Greenland Venture samt Vækstfonden og 20 millioner kroner til en pulje, der skal modne erhvervsprojekter i Grønland.

Dette er dog kun et første skridt. Der skal konkrete projekter på bordet, som er realistiske, og som har en ordenlig, sund forretningsmodel, der kan tjenes penge på. Rapporten fra Udenrigsministeriet understreger netop, at mulighederne for økonomisk støtte er til stede, men også at den gode businesscase mangler.

Og en rapport om investeringer i SMV’er gør det ikke alene – hvis eksempelvis danske pensionskasser skal investere i Grønland, skal der være et fornuftigt afkast af investeringer. Projekterne skal have en ordentlig størrelse, der skal være ordentlige rammevilkår og forudsigelighed.

Vækst og anstændige jobs
Det er samtidig også vigtigt at huske på, at forretningsudvikling og bæredygtighed går hånd i hånd i Arktis. Området og indbyggerne påvirkes i høj grad af klimaforandringer, og derfor skal erhvervsudviklingen ske på en forsvarlig måde.

Ændringer i fiskebestanden og mangel på kvalificeret arbejdskraft i branchen kan bremse den økonomiske udvikling. En af de grønlandske virksomheder, som arbejder intensivt med bæredygtig udvikling og FN's verdensmål, er Royal Greenland.

Virksomheden er en af 21 virksomheder, der deltager i Dansk Industris projekt "Fra Filantropi til Forretning", hvor Royal Greenland arbejder med at implementere verdensmålene i virksomhedens strategi, og hvordan virksomheden kan gøre en forskel for både miljøet og samfundet, samtidig med at de fortsat kan skabe vækst og anstændige jobs.