Debat: Opbyg samarbejde med Canada

Af Mikael Hertig
Cand.scient.pol.
Grønlands geopolitiske placeringer er for nylig kommet i fokus. Tænker man som Trump i ejendomsmæglerbaner i “beliggenhed, beliggenhed, beliggenhed”, er der sådan set mest noget overraskende i, trods stigende kinesisk investeringsinteresse og russisk oprustning, at det tog så lang tid at opdage det.
Fra Grønland kan væsentlige dele af det nordamerikanske kontinent angribes eller forsvares militært, og angreb kan foretages fra Grønland. I tider med stigende international spænding vil beliggenheden tiltrække stormagtsinteresse, og det er, hvad vi for tiden oplever.
Der er både strategiske, sikkerhedsmæssige og kulturelle grunde til, at Danmark bør udbygge sit samarbejde med Canada for at fremme nyorienteringen af sin arktiske politik.
Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.
Debatindlæg kan sendes til debat@altinget.dk.
Tendens til at overse Canada
Under anden verdenskrig var Danmark afskåret fra at leve op til sin forpligtelse til at sørge for forsyninger til Grønland. Oprettelsen af amerikanske baser skete til gengæld, for at USA overtog forsyningsforpligtelsen under krigen. Amerikanerne fik fornyet interessen for Grønland og oplevede et lærestykke i Grønlands geopolitiske og strategiske betydning. Det blev til flybaser og de aftaler, der på papiret eksisterer i dag.
EU’s interesse i Arktis er stigende, men på et fortsat meget lavt niveau. Danmark har derfor to klare samarbejdspartnere i Arktis: Canada og Norge. Mens forbindelserne militært og diplomatisk er intime og tætte til Norge, har vi en tendens i Danmark − modsat grønlænderne − til at overse Canada.
Regeringen bør indse, at sikringen af inuitbefolkningernes liv og kultur bør ses som et fælles dansk-canadisk projekt.
Mikael Hertig
Cand.scient.pol.
Inuitterne i Grønland og Canada har en så høj grad af sprogfællesskab, at de taler nogenlunde sammen. De opfatter sig som én kultur på samme måde, som danskere og nordmænd i perioder har gjort det.
Grønlændere presser på
Forsvarsteknisk har den såkaldt realistiske skole og traditionel sikkerhedspolitik haft en tilbøjelighed til at prioritere hensynet til terrænet som vigtigere end befolkningen. Som det dansk-grønlandske forhold har udviklet sig, fortsætter afkoloniseringen af sindene i Danmark i et ret langsomt tempo, mens grønlænderne presser på.
Hensynet til beskyttelse af en befolkning, der sejler for at fiske og fange til føden og for at kunne komme fra bygder til bygd, har spillet en forholdsvis beskeden rolle. Søredning (SAR) er en vigtig opgave for forsvaret af befolkningerne på begge sider af Baffin Bay, som både canadisk og dansk forsvar burde kunne samarbejde om med udgangspunkt i for eksempel Halifax.
Det er her, Canada burde bringes ind i samarbejdet med Danmark og Grønland. Inuitter i Grønland og Canada har i store træk fælles sproglig og kulturel baggrund. Danmark har ratificeret ILO-konvention 169 om oprindelige folks rettigheder; det har Canada ikke.
Nye aktører og metoder
Moderne kritisk sikkerhedspolitisk tænkning er præget af en stigende erkendelse af, at der er åbnet for en række ikke-militære tankesæt. Nye aktører, nye metoder (internet, sociale medier, kulturelt samarbejde, nyhedsmediepåvirkning) har alle betydning for det sikkerheds- og udenrigspolitiske landskab, og fokus er i højere grad på at sikre befolkningen end bare terrænet. Her kommer forsyningssikkerheden ind i billedet.
Forsyningssikkerheden for den grønlandske befolkning har i det hele taget ikke haft nogen nævneværdig rolle i den danske sikkerhedspolitiske debat. Et maritimt forsvarsmæssigt samarbejde omkring søredning med Canada giver mening, allerede i almindelig fredstid.
Sætte samarbejder op
Regeringen bør indse, at sikringen af inuitbefolkningernes liv og kultur bør ses som et fælles dansk-canadisk projekt, der støtter inuitternes kulturelle og politiske udvikling i retning af større selvbestemmelse.
Ligesom der er et udpræget værdifællesskab mellem inuitter på begge sider af Baffin Bay, er der også et liberalt, socialt orienteret værdifællesskab mellem Danmark og Canada. Bevogtning af territoriet vil også være et nærliggende opgave, al den stund der jo ikke er nogen spænding mellem Danmark og Canada.
I en verden med stigende spænding er det vigtigt at kunne sætte nye dagsordener op. Danmark og Canada bør sætte samarbejder op om sociale forhold blandt inuitter, om forsyningssikkerhed og SAR, om selvbestemmelse og kulturudvikling.
---
Mikael Hertig er cand.scient.pol. Han læser International Security and Law på SDU og beskæftiger sig navnlig med dansk-grønlandske og arktiske forhold.
Indsigt

Aaja Chemnitz spørger Peter HummelgaardVil Politiet i Grønland se på, hvordan der kan skabes mere fleksible rammer for at passe på deres betjente?
Sascha Faxe spørger Lars Løkke RasmussenHvad bliver konsekvenserne, hvis man fra dansk side vælger at opsige baseaftalen med USA?Besvaret
Aaja Chemnitz spørger Peter HummelgaardKan grønlændere i Danmark få adgang til et pas, hvor der står Kalaallit Nunaat/Grønland og Danmark?Besvaret
- LA-ordfører: Krisen i Hormuzstrædet afslører, at Danmark er en søfartsnation uden en flåde
- Seniorrådgiver: EU's arktiske strategi risikerer at blive farvet af Nordeas syn på arktisk olie og gas
- Danske Maritime: Det vil være stærkt problematisk at sende dansk fregatordre ud af landet
- Det er et grønlandsk ønske til den nye regering. Nu bakker Sjúrður Skaale også op om grundlovskommission
Nyhedsoverblik

Grønlands nye folketingsmedlemmer sætter turbo på opbruddet i rigsfællesskabet

Ny grønlænder på Borgen: En kommende dansk regering skal bakke op om at ændre selvstyreloven og grundloven

Sidst fiskede Løkke efter grønlandsk støtte på valgnatten. Det problem har han ikke nu

Her er de nordatlantiske mandater

De kan blive afgørende: Det har de nordatlantiske partier sagt om, hvem de vil pege på
















