Debat

Debat: Opbyg samarbejde med Canada

DEBAT: Canada er den helt oplagte samarbejdspartner for Danmark i Arktis, mener debattør.

Der er både strategiske, sikkerhedsmæssige og kulturelle grunde til, at Danmark bør udbygge sit samarbejde med Canada, skriver Mikael Hertig.
Der er både strategiske, sikkerhedsmæssige og kulturelle grunde til, at Danmark bør udbygge sit samarbejde med Canada, skriver Mikael Hertig. Foto: Stephane Mahe/Reuters/Ritzau Scanpix

Ansvarlig for Altinget: forsvar og Altinget: arktis.

Tidligere ejer og redaktør på nytkampfly.dk og Arktisk Nyt, som i marts 2018 blev til Altinget: forsvar og Altinget: arktis.

Min offentlige nøgle til krypteret kommunikation kan hentes her

Jeg kan desuden kontaktes via app'en Signal, der giver mulighed for end-to-end krypteret kommunikation. 

 

Vis mereIcon / Direction / Dropdown
Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

Af Mikael Hertig
Cand.scient.pol.

Grønlands geopolitiske placeringer er for nylig kommet i fokus. Tænker man som Trump i ejendomsmæglerbaner i “beliggenhed, beliggenhed, beliggenhed”, er der sådan set mest noget overraskende i, trods stigende kinesisk investeringsinteresse og russisk oprustning, at det tog så lang tid at opdage det.

Fra Grønland kan væsentlige dele af det nordamerikanske kontinent angribes eller forsvares militært, og angreb kan foretages fra Grønland. I tider med stigende international spænding vil beliggenheden tiltrække stormagtsinteresse, og det er, hvad vi for tiden oplever.

Der er både strategiske, sikkerhedsmæssige og kulturelle grunde til, at Danmark bør udbygge sit samarbejde med Canada for at fremme nyorienteringen af sin arktiske politik.

Fakta
Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning.

Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

Debatindlæg kan sendes til debat@altinget.dk.

Tendens til at overse Canada
Under anden verdenskrig var Danmark afskåret fra at leve op til sin forpligtelse til at sørge for forsyninger til Grønland. Oprettelsen af amerikanske baser skete til gengæld, for at USA overtog forsyningsforpligtelsen under krigen. Amerikanerne fik fornyet interessen for Grønland og oplevede et lærestykke i Grønlands geopolitiske og strategiske betydning. Det blev til flybaser og de aftaler, der på papiret eksisterer i dag.

EU’s interesse i Arktis er stigende, men på et fortsat meget lavt niveau. Danmark har derfor to klare samarbejdspartnere i Arktis: Canada og Norge. Mens forbindelserne militært og diplomatisk er intime og tætte til Norge, har vi en tendens i Danmark − modsat grønlænderne − til at overse Canada.

Regeringen bør indse, at sikringen af inuitbefolkningernes liv og kultur bør ses som et fælles dansk-canadisk projekt.

Mikael Hertig, Cand.scient.pol.

Inuitterne i Grønland og Canada har en så høj grad af sprogfællesskab, at de taler nogenlunde sammen. De opfatter sig som én kultur på samme måde, som danskere og nordmænd i perioder har gjort det.

Læs også

Grønlændere presser på
Forsvarsteknisk har den såkaldt realistiske skole og traditionel sikkerhedspolitik haft en tilbøjelighed til at prioritere hensynet til terrænet som vigtigere end befolkningen. Som det dansk-grønlandske forhold har udviklet sig, fortsætter afkoloniseringen af sindene i Danmark i et ret langsomt tempo, mens grønlænderne presser på.

Hensynet til beskyttelse af en befolkning, der sejler for at fiske og fange til føden og for at kunne komme fra bygder til bygd, har spillet en forholdsvis beskeden rolle. Søredning (SAR) er en vigtig opgave for forsvaret af befolkningerne på begge sider af Baffin Bay, som både canadisk og dansk forsvar burde kunne samarbejde om med udgangspunkt i for eksempel Halifax.

Det er her, Canada burde bringes ind i samarbejdet med Danmark og Grønland. Inuitter i Grønland og Canada har i store træk fælles sproglig og kulturel baggrund. Danmark har ratificeret ILO-konvention 169 om oprindelige folks rettigheder; det har Canada ikke.

Nye aktører og metoder
Moderne kritisk sikkerhedspolitisk tænkning er præget af en stigende erkendelse af, at der er åbnet for en række ikke-militære tankesæt. Nye aktører, nye metoder (internet, sociale medier, kulturelt samarbejde, nyhedsmediepåvirkning) har alle betydning for det sikkerheds- og udenrigspolitiske landskab, og fokus er i højere grad på at sikre befolkningen end bare terrænet. Her kommer forsyningssikkerheden ind i billedet.

Forsyningssikkerheden for den grønlandske befolkning har i det hele taget ikke haft nogen nævneværdig rolle i den danske sikkerhedspolitiske debat. Et maritimt forsvarsmæssigt samarbejde omkring søredning med Canada giver mening, allerede i almindelig fredstid.

Sætte samarbejder op
Regeringen bør indse, at sikringen af inuitbefolkningernes liv og kultur bør ses som et fælles dansk-canadisk projekt, der støtter inuitternes kulturelle og politiske udvikling i retning af større selvbestemmelse.

Ligesom der er et udpræget værdifællesskab mellem inuitter på begge sider af Baffin Bay, er der også et liberalt, socialt orienteret værdifællesskab mellem Danmark og Canada. Bevogtning af territoriet vil også være et nærliggende opgave, al den stund der jo ikke er nogen spænding mellem Danmark og Canada.

I en verden med stigende spænding er det vigtigt at kunne sætte nye dagsordener op. Danmark og Canada bør sætte samarbejder op om sociale forhold blandt inuitter, om forsyningssikkerhed og SAR, om selvbestemmelse og kulturudvikling.

---

Mikael Hertig er cand.scient.pol. Han læser International Security and Law på SDU og beskæftiger sig navnlig med dansk-grønlandske og arktiske forhold.


Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion