Debat: Trumps købsforslag ændrede politikernes måde at tale om Grønland

Af Signe Lyngholm Lindbjerg
Cand.soc. i internationale forhold og forfatter til specialet 'Essentially it’s a large real estate deal - How the US’ Proposal to Purchase Greenland has Changed the way Danish Politicians talk about the US and the Relation between Denmark and Greenland'.

”Essentielt er det en stor ejendomshandel,” sagde USA's præsident i august 2019, da han bekræftede sin interesse i at købe Grønland fra Danmark. Hans udtalelser fik opmærksomhed i hele verden, og som forventet optog det danske politikere, når arktiske forhold blev diskuteret.

Men påvirkede det måden, som Danmarks relation til USA blev omtalt? Og påvirkede det Danmarks relation til Grønland? Disse spørgsmål førte til en undersøgelse af det sprog, der har været anvendt omkring USA og Grønland med henblik på at afklare, hvorvidt købsforslaget påvirkede dansk udenrigspolitik.

Ved at sammenligne folketingsdebatter om Arktis fra før og efter Trumps købsforslag fremgår det, at der er sket en ændring i måden, hvorpå politikerne snakker om Grønland og om USA. Omtalen af USA har rykket sig fra et primært vennebillede til et mere fjendtligt billede. Omtalen af Grønland har ændret sig fra Grønland som en enhed med Danmark til et billede på en samarbejdspartner.

Ændring i måden at omtale USA
To folketingsdebatter om Arktis blev udgangspunktet for undersøgelsen af, om købsforslaget påvirkede omtalen af relationen til henholdsvis USA og Grønland. Disse debatter er årligt tilbagevendende folketingsdebatter, som omhandler Arktis og har været afholdt siden 2011, og som tager udgangspunkt i en redegørelse fra Udenrigsministeriet.

De to debatter er fra henholdsvis 2018 og 2019, da den ene dermed har fundet sted før og den anden efter købsforslaget. Der er en mærkbar forskel på den måde, henholdsvis USA og Grønland omtales i de to politiske debatter.

I debatten, som foregik efter købsforslaget, fylder USA en del mere og omtales i et markant mere fjendtligt sprog og bliver desuden sat i kategori med Rusland og Kina, som omtales mere eller mindre konstant som ”modstandere” i både 2018- og 2019-debatten.

Signe Lyngholm Lindbjerg
Cand.soc. i internationale forhold og forfatter til specialet 'Essentially it’s a large real estate deal - How the US’ Proposal to Purchase Greenland has Changed the way Danish Politicians talk about the US and the Relation between Denmark and Greenland'.

USA omtales primært som en ven og en samarbejdspartner før købsforslaget. I 2018-debatten udtrykkes der eksempelvis om USA, at det er en givet allieret, der hjælper og beskytter Danmark mod ”truende” aktører såsom Kina, og at Danmark bør værdsætte og foretrække USA over andre nationer.

Det bliver dog bragt frem, at USA bidrager til spændingen i Arktis, men det dominerende billede af USA i 2018-debatten er, at det er en ven af Danmark.

I debatten, som foregik efter købsforslaget, fylder USA en del mere og omtales i et markant mere fjendtligt sprog og bliver desuden sat i kategori med Rusland og Kina, som omtales mere eller mindre konstant som ”modstandere” i både 2018- og 2019-debatten.

I 2019-debatten bliver der eksempelvis sagt om USA, at deres handlinger er offensive og problematiske, at de masserer Danmark, og at de med deres ønske om en øget militær tilstedeværelse i Arktis udfordrer en dansk fredelig selvforståelse.

Ændring i retorikken om Grønland
Grønland omtales før købsforslaget som værende i en enhed med Danmark i kraft af rigsfællesskabet og som en forlængelse af Danmark, hvor der lægges fokus på, at Grønland, Danmark og Færøerne hører tæt sammen.

I 2018-debatten snakkes der eksempelvis om et samlet rigsfællesskab, som er magtfuldt i kraft af Grønlands vigtige position i Arktis, og at dette er fordelagtigt for Danmark, der dermed er en ”arktisk stormagt”. Desuden er der også fortællinger om et Grønland, som behøver beskyttelse og udvikling, når det kommer til forsvar og økonomi.

Efter købsforslaget udtrykkes der et behov for større grad af lighed mellem parterne, og Grønland omtales i højere grad som en ligeværdig samarbejdspartner frem for en ”nyttig lillebror”, der har behov for hjælp fra Danmark.

Eksempelvis udtales der i 2019-debatten, at der skal samarbejdes med Grønland, og flere politikere adresserer, at der er en ulighed i relationen mellem rigsfællesskabets parter, som så småt er ved at ændre sig til et mere lige forhold, og der udtrykkes et ønske om en endnu mere lige relation mellem parterne.

Det bliver også pointeret, at Danmark ikke er et arktisk land for sig selv, og at Danmark dermed intet har at sige i arktiske kontekster uden forholdet til Grønland.

Vigtig betydning for udenrigspolitikken
Det sprog, der anvendes omkring andre spillere på den internationale scene, siger noget om, hvilken position Danmark har i forhold til disse, og dermed er det vigtigt at bemærke den måde, debatten udfolder sig på, og den måde, politikerne udtaler sig om andre udenrigspolitiske aktører.

Måden, der tales om USA, er dermed yderst relevant, da USA er en vigtig samarbejdspartner for Danmark og en stor global spiller, og den negative omtale af USA i 2019-debatten kan have betydning for måden, hvorpå samarbejdet med USA kommer til at foregå.

Dog bliver det interessant at se, hvordan et præsidentskifte i USA påvirker omtalen og dermed relationen mellem Danmark og USA. Joe Bidens tilgang til udenrigspolitikken er afgjort mere venligt stillet overfor andre lande – som Sadiq Khan, borgmester i London, skrev det i et tweet, der lykønskede Biden og Harris med deres sejr: ”Det er tid til at vende tilbage til at bygge broer, ikke mure".

Ligeledes er måden, Grønland omtales, også ekstremt relevant for samarbejdet og sammenhængen i rigsfællesskabet, og hvordan dette skal fungere. Vi ser eksempelvis, at udenrigsminister Jeppe Kofod (S) har valgt en samarbejdende tilgang ved udformningen af den nye arktiske strategi, og han omtaler det eksempelvis som en ”fælles strategi” og fremhæver vigtigheden i, at ”befolkningerne fra rigsfællesskabets tre dele også inddrages i arbejdet”.

USA's forslag om at købe Grønland har altså haft en udenrigspolitisk påvirkning i kraft af både relationen til USA og til Grønland, og det er vigtigt at se, hvad der sker fremover – om relationen til USA vil forblive skeptisk, og om den ulighed, som også adresseres af politikerne i 2019-debatten, vil ændre sig til en mere samarbejdende tilgang og en mere lige relation mellem rigsfællesskabets tre parter.