Magt handler ikke kun om størrelse og råstyrke, men også om alliancer og mulige koalitioner, er Marion Maréchals pointe.

Spilfægteriet mellem de to unge, konkurrerende stjerner fra klanen Le Pen er interessant på flere måder: Fordi det afspejler disse partiers udsigt til (eller i hvert fald håb om) styrket indflydelse både i Frankrig og i EU. Og fordi det samtidig udstiller den potentielle splittelse mellem to politiske grupper på Europas yderste højrefløj, der begge står til fremgang ved valget: ECR og ID.

De to nationalistiske gruppers størrelse, sammensætning og potentielle alliancer kan blive afgørende for det nye Europa-Parlament, der skal samle sig i månederne efter valget 9. juni.

Hvis meningsmålingerne bliver til virkelighed, så vil ECR og ID kunne ændre det politiske landskab og skabe et Europa, der er mindre optaget af globale klimaspørgsmål og mere af nationale problemer og grænser.

Modstandere, skeptikere og forholdet til Putin

De to partigrupper vil kunne tippe den politiske balance ved at arbejde sammen med hinanden, men også ved at lave aftaler med Parlamentets store konservative gruppe.

ID er den mest skarpt nationalistisk profilerede gruppe og decideret imod EU. Gruppen er domineret af Marine Le Pens Rassemblement National og Matteo Salvinis italienske parti Lega. Den er også hjemsted for Geert Wilders’ hollandske Frihedsparti, Østrigs Frihedsparti og det tyske parti Alternative für Deutschland (AfD). En kandidat fra det tyske parti er under anklage for at have spioneret for Rusland, og denne gruppe rummer historisk set en del sympati for Putin.

Dansk Folkeparti har placeret sig i Identitet og Demokrati. Deres spidskandidat, Anders Vistisen, er endda blevet gjort til talsmand for gruppen i europæiske debatter op til dette valg.

ECR definerer sig selv som nationalkonservativ og konstruktivt EU-skeptisk. Gruppen er domineret af Giorgia Melonis italienske regeringsparti, Fratelli d’Italia, og Polens tidligere regeringsparti, Lov og Retfærdighed (PiS). Her sidder også De Sande Finner og Sverigedemokraterna. De fleste af gruppens partier er tydeligt kritiske overfor Putin og Ruslands krig mod Ukraine.

Det er her, Inger Støjbergs Danmarksdemokraterne og deres spidskandidat, Kristoffer Storm, har tænkt sig at være, hvis de bliver valgt ind.

Det er især udviklingen af ECR-gruppen, der kan blive afgørende, måske som en slags bro ude fra hardcore-nationalisterne hos ID og ind mod centrumhøjre i parlamentssalen.

"Giorgia Melonis plan er at gøre ECR til højrenationalisternes pragmatiske stemme i Europa. Hun vil gøre dem magtduelige," siger Alberte Bové Rud, ekspert i italiensk højre-populisme ved Dansk Institut for Internationale Studier (DIIS).

Mulighed for et rent højreflertal

I sidste weekend understregede Giorgia Meloni den ambition ved at erklære sig selv som spidskandidat for Fratelli d'Italia ved det italienske europaparlamentsvalg. Ingen forventer at se hende forlade Rom for at tage plads i den europæiske folkeforsamling i Strasbourg efter valget, men alle midler skal i brug for at trække så mange stemmer som muligt.

"Vi ønsker at skabe et flertal, der samler centrum-højre-kræfterne og sender venstrefløjen i opposition, selv på EU-niveau. Det er en svær opgave, men det er muligt, og vi er nødt til at forsøge," sagde den italienske regeringschef under et valgmøde i Pescara sidste søndag.

Giorgia Melonis plan er at gøre ECR til højrenationalisternes pragmatiske stemme i Europa. Hun vil gøre dem magtduelige.

Alberte Bové Rud
Forsker, Dansk Institut for Internationale Studier (DIIS)

Fratelli d'Italia står i forvejen til 27,5 procent af stemmerne i Italien, og det kan booste gruppen ECR markant. De fleste målinger tyder på, at ECR og ID kan komme til at indtage positionerne som de tredje- og fjerdestørste grupper i det nye Parlament, hvor de konservative og socialdemokraterne stadig vil være henholdsvis den største og andenstørste gruppe.

Nogle eksperter forudsiger, at højre-nationalisternes samlede fremgang kan blive så stor – primært på bekostning af De Grønne og de liberale i gruppen Renew – at det for første gang bliver muligt at samle et rent højreflertal uden de liberale. Ganske som Marion Maréchal og Giorgia Meloni påstår.

"Partier fra enten ECR eller ID kommer til at dominere valgene i langt de fleste EU-lande denne gang. Det betyder, at man for første gang kan se en mulighed for at danne flertal til højre i Parlamentet uden de liberale," siger politologen Simon Hix fra European University Institute i Firenze.

Han har ikke glemt, at netop disse to grupper ofte har haft notorisk svært ved at arbejde sammen. Men Hix påpeger, at de i praksis meget ofte stemmer ens. Han mener også, at den største uenighed – forholdet til Rusland – vil kunne overkommes eller i hvert fald inddæmmes.

"Udsigten til reel magt har ofte en samlende effekt, hvis det er det, der skal til," siger han.

Hvor går Viktor Orbán hen?

Professor Hix har i mange år været en af Europas førende analytikere af politiske partier og valghandlinger. Sammen med andre eksperter fra European Council on Foreign Relations (ECFR) laver han løbende forudsigelser baseret på indsamlede nationale meningsmålinger.

En analyse fra Simon Hix og hans gruppe viste tidligere på året, at grupperne på den yderste højrefløj tilsammen kan komme til at sidde med omkring en fjerdel af stemmerne i det nye Parlament. Samme tendens fremgik af beregninger i april fra Pollwatch, et samarbejde mellem netmediet EUObserver og EM-analytics.

For første gang kan man se en mulighed for at danne flertal til højre i Parlamentet uden de liberale.

Simon Hix
Professor, European University Institute, Firenze

Ifølge Pollwatch står grupperne ID og ECR til henholdsvis cirka 12 procent og 11 procent af stemmerne. Derimod vil ECR blive større end ID, hvis Ungarns regeringsparti Fidesz kan slutte sig til gruppen efter valget, sådan som Viktor Orbán har ytret ønske om.

Under en konference for nationalkonservative politikere i Bruxelles i april udtrykte Orbán sin begejstring over, at "ledende politikere i nogle af de største medlemslande" nu driver den nationalistiske dagsorden fremad i EU.

"Der skal store lande til at lede bevægelsen, og det er heldigvis også, hvad vi ser nu: I italien har Giorgia Meloni grebet magten, hun er en højt respekteret leder, og om ikke så længe vil Marine Le Pen være på vej mod skyerne i Frankrig," sagde den ungarske regeringschef.

De seneste uger har både de franske og polske partier i ECR talt varmt om at lukke Orbán indenfor. Og som Altinget har beskrevet, så afviser Sverigedemokraterna og Danmarksdemokraterne heller ikke tanken helt på forhånd.

"Uanset, hvor Orbán hopper hen, så bliver dette det mest højreorienterede Europa-Parlament, vi nogensinde har set. Og det kan ikke undgå at få konsekvenser," siger Simon Hix.

Mindre grønt, mere højreorienteret

Den britiske politolog forudsiger en folkeforsamling i Strasbourg, hvor den mangeårige alliance mellem de to største grupper hen over midten – med de liberale og De Grønne som støtter – efterhånden bryder sammen. Til gengæld vil der opstå et nyt højresamarbejde, som i nogle tilfælde kan samle flertal uden om Parlamentets rødgrønne og liberale kræfter, mener Hix og hans kolleger.

Der skal store lande til at lede bevægelsen, og det er heldigvis også, hvad vi ser nu.

Viktor Orbán
Ungarns regeringsleder

Allerede i det afgående Europa-Parlament, som i april afholdt sidste plenarsamling inden valget, var den store konservative gruppe (EPP) begyndt at trække til højre på store spørgsmål som klima, miljø, landbrug og industripolitik.

Det kan vi komme til at se meget mere af, når det nye Parlament samler sig efter sommerferien, hvis man skal tro meningsmålingerne. Både på den grønne dagsorden, på immigration, på udvidelse og i forhold til traktatreformer kan det blive en mindre ambitiøs samling af europæiske folkevalgte, end vi har været vant til.

"Ursula von der Leyen vil få meget sværere ved at have en ambitiøs grøn dagsorden, end hun har haft de seneste fem år," siger professor Hix.

Hvis hun altså overhovedet bliver formand for EU-Kommissionen igen, kunne man tilføje. Det bliver nemlig det første store spørgsmål, som det nye Europa-Parlament skal stemme om.

Heller ikke her kan man være sikker på noget som helst mere. Ursula von der Leyens politiske skæbne kan komme til at afhænge af Giorgia Meloni og Marine Le Pen.