DF: Øget tilstedeværelse i Grønland vil vise vilje til at forsvare Kongeriget
DEBAT: USA pønser på at åbne baser i Grønland, men det er et udtryk for, at amerikanerne ikke har tiltro til, at vi selv vil forsvare Kongeriget, og derfor skal tilstedeværelsen i Grønland opgraderes kraftigt, skriver Søren Espersen (DF).
Af Søren Espersen (DF)
Udenrigs- og forsvarsordfører
Altinget gav mig en bunden opgave: Hvad bliver i 2021 den - og kun den - vigtigste forsvarspolitiske udfordring?
Den slags er ikke altid let - og jeg havde nok lyst til at nævne i hvert fald tre - cybersikkerhed, Østersøen og Arktis. Men når jeg alligevel ender med slå fast, at Arktis - specielt Grønland - er den vigtigste opgave, vi har for os, så er forklaringen den, at det, der står på spil, er selve det synlige tegn på, at Kongeriget viser vilje til at forsvare sig selv.
Og hvordan nu det? Jo, USA har gjort klart, at man nu seriøst kigger sig omkring i Grønland for at finde det, man kalder egnede landingsbaner, samt mulige flådebaser. Meddelelsen blev bredt modtaget med et skuldertræk, men var, synes jeg, meget foruroligende.
Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.
Debatindlæg kan sendes til [email protected].
Amerikansk base i Grønland
Tanken om, at Kongeriget nu - bortset fra Thule, som har en ganske særlig historie - skulle lægge areal til et andet lands baser og landingsbaner huer bestemt ikke os i Dansk Folkeparti.
For det er jo som nævnt udtryk for, at der ikke længere er tiltro til, at vort militær har viljen til at forsvare Kongeriget, og derfor agter USA at gøre det for os.
Kravet til Forsvaret er nu, at vor tilstedeværelse atter bliver permanentgjort. Det er jo netop også det, som USA har tanke om, men i stedet for at blive mere eller mindre tvunget til at overlade det til USA, bør vi gøre det selv, og vort forslag er, at Søværnet genopretter en decideret flådebase
Søren Espersen (DF)
Udenrigs- og forsvarsordfører
Det være sig her bemærket, at som det er nu, er ethvert amerikansk fly hjertelig velkommen til at benytte en hvilken som helst landingsbane i Grønland - ligesom ethvert amerikansk flådefartøj er hjertelig velkommen til at lægge til i en hvilken som helst havn i Grønland. Selvfølgelig! For sådan behandler man sine nære allierede.
Men der er en verden til forskel derfra og så til, at USA opretter en decideret flådebase og en decideret flyvestation i Grønland. Dette ville vi ikke kunne acceptere!
Udmærket men utilstrækkelig overvågning
Spørgsmålet er nu, hvordan vi så kan undgå at det sker. Ja, det er fuldstændig op til os. En række fregatter er omkring Grønland - på fast basis tre inspektionsfartøjer af Knud Rasmussen-klassen samt hyppige besøg af fartøjer af Iver Huitfeld-klassen og af Absalon-klassen.
I alle tilfælde fartøjer, som er godt udrustet - også med store kapaciteter når det gælder overvågning. Alt udmærket, men bare ikke tilstrækkeligt. Heller ikke vor tilstedeværelse af militærfly, kampflyet F16 og Challenger, er tilstrækkeligt.
Der er kun sporadiske besøg af disse fly, hvor specielt Challenger-flyene, som har en meget lang rækkevidde, ville være af stor betydning i overvågningen.
Permanent tilstedeværelse i Grønland
Kravet til Forsvaret er nu, at vor tilstedeværelse atter bliver permanentgjort. Det er jo netop også det, som USA har tanke om, men i stedet for at blive mere eller mindre tvunget til at overlade det til USA, bør vi gøre det selv, og vort forslag er, at Søværnet genopretter en decideret flådebase - og det bedste bud herpå er Grønnedal, som jo indtil 2014 netop var dansk flådebase.
Grønnedal er velsignet med en meget dyb havn, hvor selv de allerstørste flådefartøjer kan gå ind. Nuuk, hvor Arktisk Kommando befinder sig, vil derimod ikke være egnet som en decideret flådestation.
En flyvestation vil uden større problemer kunne genoprettes i Søndre Strømfjord, hvor faciliteterne til en flybase jo stort set er der. En anden mulighed kunne være Narsarsuaq på Grønlands sydspids, som faktisk blev oprettet af amerikanerne under Danmarks besættelse.
Landingsbanen i Narsarsuaq er lang nok til at modtage store fly. Netop beliggenheden i det sydligste Grønland gør Narsarsuaq meget velegnet til overvågning.
Stor men vigtig investering
Hvad man end vælger, må såvel flådebase som flybase være solidt bemandet, ligesom Forsvaret må investere yderligere i moderne overvågning - drone og satellit. På Grønlands østkyst er der en udmærket landingsbane i Kulusuk ved Angmassalik, hvor man bør have hyppige besøg af overvågningsfly.
Det hele koster penge. Mange penge. Der skal investeres i nye store og mindre flådefartøjer - herunder gerne et par isbrydere, som samtidig har den militære udrustning - en type, som russerne er i færd med at udvikle. Ligeså skal der investeres i to nye Challenger-fly, som opererer fast på og ved Grønland.
Investeringen med alt dette vil være et tydeligt signal til såvel USA som til Nato som sådan, at Kongeriget har viljen til at kunne forsvare sig selv.
Debatserie: Den vigtigste dagsorden på forsvarsområdet i 2021
2021 står for døren. Hvad bliver den allervigtigste forsvarspolitiske udfordring? Det har Altinget spurgt et hold af debattører om.
Mød det foreløbige panel her:
Trine Bramsen (S), forsvarsminister
Søren Espersen (DF), forsvarsordfører
Lars Christian Lilleholt (V), forsvarsordfører
Peter Seier Christensen (NB), forsvarsordfører
Mikkel Vedby Rasmussen, professor, Institut for Statskundskab, KU