Debat

Forsker: Vi skal passe på Arktis' sårbare økosystemer

DEBAT: Klimaforandringerne og de økonomiske interesser, der er forbundet med fiskeri i Arktis, kan få store konsekvenser for dyrelivet, der gemmer sig under havoverfladen, skriver Karen Edelvang.

I takt med at isen smelter, bliver det nemmere og nemmere at fiske i havene omkring Arktis, skriver Karen Edelvang.
I takt med at isen smelter, bliver det nemmere og nemmere at fiske i havene omkring Arktis, skriver Karen Edelvang. Foto: Karen Edelvang
Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

Af Karen Edelvang
Sektionsleder på Institut for Akvatiske Ressourcer ved DTU

Interessen for Arktis har som en snekrystal mange facetter. Det er som en hel ny verdensdel, der åbner sig op. Og gennem EU har vi en forpligtelse til at sikre, at det sker så skånsomt som muligt.

Et særkende ved Arktis (i modsætning til Antarktis) er, at der bor mennesker. En væsentlig del af dem er oprindelige befolkningsgrupper. Derfor er der i høj grad behov for samarbejde med de lokale og inddragelse af deres viden og ekspertise, når området bliver mere tilgængeligt.

Når man taler om ressourcer i Arktis, tænkes der ofte på olie og gas i havbunden, men den væsentligste ressource er den levende, nemlig dyrelivet. Vi kender alle billedet af isbjørnen, der står på en smeltende isflage. Men det dyreliv, der skjuler sig under havoverfladen, er mindst lige så vigtigt.

Økosystemerne i Arktis er veltilpassede til de barske forhold, men det er systemer med få individer eller arter, og derfor er de ekstra skrøbelige over for klimaforandringer og andre miljøpåvirkninger.

Karen Edelvang, Sektionsleder på Institut for Akvatiske Ressourcer ved DTU

Der er store økonomiske interesser på spil for fiskeriet, fordi de arktiske oceaner med mindre is uvægerligt vil gøre det nemmere at udnytte både råstofferne og de levende ressourcer i form af fiskeri. Dette vil have stor betydning for de sårbare arktiske økosystemer, der i forvejen er under pres på grund af klimaforandringerne.

Nuværende aftaler varer ikke evigt
Selvom klimaforandringerne påvirker Arktis i særlig grad, så er der fortsat naturgivne forhold, der er bestemt af Arktis' placering tæt mod Nordpolen, der ikke vil forsvinde. Et væsentligt element er, at solen aldrig står særligt højt på himmelen, og at den er helt væk i vinterperioden.

Der vil derfor fortsat være mørkt en stor del af året, hvilket har betydning for både tilgængeligheden og for det biologiske liv. Økosystemerne i Arktis er veltilpassede til de barske forhold, men det er systemer med få individer eller arter, og derfor er de ekstra skrøbelige overfor klimaforandringer og andre miljøpåvirkninger.

I 2018 indgik EU og ni andre parter med arktiske interesser en aftale om at forhindre ureguleret erhvervsfiskeri på det åbne hav i Arktis. Parterne har indvilliget i at forbyde erhvervsfiskeri på åbent hav i det centralarktiske ocean, indtil forskere kan bekræfte, at fiskeri kan udføres på en bæredygtig måde, og indtil parterne enes om mekanismer til at sikre, at udnyttelsen af fiskebestandene er bæredygtig.

Den slags aftaler varer ikke evigt, og i mellemtiden er det vigtigt, at der forskes videre i at få etableret en solid baggrundsviden om økosystemerne. Der er behov for viden om, hvilke fiskearter der findes i dag, samt hvilke der kan tænkes at ville indvandre i fremtiden, når det arktiske hav bliver varmere og mere isfrit.

Lokal og global betydning
I de seneste år har ICES (The International Council for the Exploration of the Sea) etableret flere arbejdsgrupper, der ser på disse forhold. Senest er der på dansk initiativ etableret en arbejdsgruppe, der skal give et overblik over økosystemet ud for Østgrønland.

Dette arbejde er vigtigt i bestræbelserne på at sikre en bæredygtig udnyttelse af naturressourcerne. EU's arktiske strategi bør støtte op om disse initiativer, ikke mindst af hensyn til de befolkninger, der lever og er afhængige af det arktiske økosystem som en del af deres hverdag og deres kultur. Over 90 procent af Grønlands eksport kommer eksempelvis fra fiskeriet.

I disse år smelter havisen i det centralarktiske ocean nord for Grønland hurtigt. Det åbner op for mulighederne for en anden vigtig infrastruktur, nemlig skibstrafikken.

Rusland ønsker at åbne Nordøstpassagen yderligere op for kommerciel skibstrafik. Der er store internationale interesser på spil, og her er det vigtigt, at EU også er med til at sikre, at der bliver taget hensyn til de sårbare arktiske økosystemer.

Vi skal passe på Arktis' sårbare økosystemer. De har både lokal og global betydning.

Læs også

Dokumentation

TEMADEBAT: EU's nye arktiske strategi

Præcis som i Danmark flytter Arktis hastigt højere op på den politiske dagsorden i EU på grund af den geopolitiske interesse og behovet for de ressourcer og råstoffer, der findes i området.

EU-Kommissionen er som den danske regering på vej med en strategi for Arktis i 2021, der skal opdatere den nuværende, der oprindeligt er fra 2008. EU-strategien, der senest blev opdateret i 2016, har tre fokusområder: Klimaforandringer og beskyttelse af det arktiske miljø, bæredygtig udvikling i og omkring Arktis samt internationalt samarbejde om arktiske spørgsmål.

Altinget benytter anledningen og spørger et hold af debattører: Hvilken rolle skal EU spille i Arktis? Hvad skal prioriteres på europæisk plan, når det kommer til Arktis-politikken? Hvad har ændret sig, siden den eksisterende EU-arktisstrategi senest blev opdateret? Og hvilke mangler har den i dag?

Mød panelet her og følg debatten på Altinget Arktis og Altinget EU den kommende tid.

Martin Lidegaard (R), arktisordfører og tidligere udenrigsminister

Pernille Weiss (K), medlem af Europa-Parlamentet og den tværpolitiske EP-Arctic Friendship Group

Christian Juhl (EL), grønlands- og arktisordfører

Aaja Chemnitz (IA), næstformand for Grønlandsudvalget og medlem af Den Arktiske Delegation

Stina Soewarta, repræsentationschef, EU-Kommissionens repræsentation i Danmark

Rasmus Gjedssø Bertelsen og Mariia Kobzeva, hhv. professor og postdoc, ekspert i russisk-kinesisk forhold, Norges Arktiske Universitet

Minik Rosing, professor, Geopolitisk Institut, Københavns Universitet

Andreas Raspotnik, seniorforsker, Fridtjof Nansens Institut i Norge og forfatter til bogen 'The European Union and the Geopolitics of the Arctic' fra 2018

Karen Edelvang, sektionsleder, Institut for Akvatiske Ressourcer, DTU

Camilla Tenna Nørup Sørensen, lektor, Forsvarsakademiet

Rasmus Leander Nielsen, adjunkt, Grønlands Universitet og medforfatter til DIIS-rapporten 'Nye sikkerhedspolitiske dynamikker i Arktis' (2020)


Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion

Omtalte personer

Karen Edelvang

Sektionsleder, Institut for Akvatiske Ressourcer, DTU Aqua
MSc, PhD i naturgeografi, Københavns Universitet