Debat

Forsker: Forskning er den bedste tilgang til samarbejde og fælles forståelse i Arktis

DEBAT: EU's strategi for Arktis er vigtig for Danmark. Det er den ikke mindst for forskningen, som har stor betydning for forståelsen af blandt andet klimaforandringer, skriver Karen Edelvang. 

Forskningsskibet Dana IV på vej gennem arktisk farvand.
Forskningsskibet Dana IV på vej gennem arktisk farvand. Foto: Olav Petersen / DTU Aqua
Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

Af Karen Edelvang
Sektionsleder, Institut for Akvatiske Ressourcer, DTU

EU's arktiske strategi bliver opdateret i 2021. Forskningen er heldigvis fortsat et stærkt kort – og der er store interesser på spil for danske forskere, fordi der i Danmark ikke er politisk interesse for særskilte puljer til at finansiere vores arktiske forskning.

Derfor bliver EU's arktiske strategi så meget desto mere vigtig for dansk forskning - og derfor er det kun glædeligt, at EU har besluttet at øge forskningsbudgettet med yderligere 4 milliarder euro.

Danmark har en unik position i EU i relation til Arktis, vi har nemlig via Rigsfællesskabet territorier i Arktis, hvilket giver os adgang til Arktisk Råd, hvor EU kun har fået tildelt midlertidig observatørstatus. Yderligere er vi også via Rigsfællesskabet en af de fem arktiske kystnationer sammen med USA, Rusland, Canada og Norge.

Fakta
Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning. 

Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

Debatindlæg kan sendes til debat@altinget.dk.

Danmarks særlige rolle
Kongeriget har masser af viden at bidrage med både på den geopolitiske scene og i forhold til de naturgivne ressourcer, og vi har behov for, at EU spiller en rolle i Arktis. EU er vores vigtigste økonomiske allierede i en meget foranderlig verden, hvor diplomatiske spændinger igen er kommet på dagsordenen.

Det er nok ikke tilfældigt, at gamle kort fra den kolde krig med Danmark som atombombemål for en polsk invasion kommer frem i medierne i disse dage. Vi er på vej ind i en ny geopolitisk æra, og her er Arktis det seneste og snart sagt det eneste uudforskede område på kloden.

Forskning er og bliver den bedste diplomatiske tilgang til en fælles forståelse og et fredeligt samarbejde i Arktis. Danmark har behov for at holde fokus, så vi fortsat er en troværdig arktisk nation på den internationale scene. Det kan vi bedst ved også at have EU med.

Karen Edelvang, Sektionsleder, Institut for Akvatiske Ressourcer, DTU

Grønland har i denne sammenhæng stor strategisk betydning. Og samtidig repræsenterer Grønland for de fleste danskere det, vi forstår ved Arktis.

EU er vigtig for Arktis-forskning
EU's arktiske strategi bør støtte op om Danmarks rolle som arktisk nation.

På forskningsområdet er dette særligt vigtigt, da det i høj grad er vores samarbejdsprojekter med internationalt førende forskningsinstitutioner i EU, der finansierer de forskningsprojekter, der sikrer, at vi kan være helt med i fronten af den arktiske forskning.

Dette gælder ikke mindst inden for klimaområdet, fordi Arktis er det sted i verden, hvor temperaturen stiger hurtigst.

Danske forskere har netop været med til at formulere seks anbefalinger til EU's nye arktiske forskningsstrategi (The European Polar Research Programme). Arbejdet er udført i regi af et EU-finansieret netværk, EUPolarNet, der netop er bevilget en videreførelse.

Deltagere fra danske forskningsinstitutioner har sikret en bred inddragelse af danske forskningsinteresser. Fokus har været på at øge forståelsen for de processer, der sker i Arktis i disse år såvel i naturen som for de arktiske samfunds økonomi og udvikling.

Seks anbefalinger fra forskerne
Danmarks interesse i EU's arktiske strategi går gennem fokus på et styrket engagement til fordel for Rigsfællesskabet og de geopolitiske interesser, over samarbejde om forskning og monitering hen imod en bedre forståelse og dermed bedre forvaltning af alle de arktiske værdier.

Forskning er og bliver den bedste diplomatiske tilgang til en fælles forståelse og et fredeligt samarbejde i Arktis. Danmark har behov for at holde fokus, så vi fortsat er en troværdig arktisk nation på den internationale scene. Det kan vi bedst ved også at have EU med.

På forskningsområdet er anbefalingerne fra The European Polar Research Programme vigtige: Bedre forståelse af klimaforandringerne; bedre vejr- og klimaudsigter i Arktis, ikke mindst fordi de har betydning for hele klodens klima; fokus på modstandsdygtige økosystemer både for natur og mennesker; udvikling af de arktiske samfund; sikker adgang til Arktis; samt endelig en styrkelse af de forpligtende forskningssamarbejder, hvor data deles og vores fælles viden øges.

Der er nok at gå i gang med – og de danske forskere er klar!

Dokumentation

TEMADEBAT: EU's nye arktiske strategi

Præcis som i Danmark flytter Arktis hastigt højere op på den politiske dagsorden i EU på grund af den geopolitiske interesse og behovet for de ressourcer og råstoffer, der findes i området.

EU-Kommissionen er som den danske regering på vej med en strategi for Arktis i 2021, der skal opdatere den nuværende, der oprindeligt er fra 2008. EU-strategien, der senest blev opdateret i 2016, har tre fokusområder: Klimaforandringer og beskyttelse af det arktiske miljø, bæredygtig udvikling i og omkring Arktis samt internationalt samarbejde om arktiske spørgsmål.

Altinget benytter anledningen og spørger et hold af debattører: Hvilken rolle skal EU spille i Arktis? Hvad skal prioriteres på europæisk plan, når det kommer til Arktis-politikken? Hvad har ændret sig, siden den eksisterende EU-arktisstrategi senest blev opdateret? Og hvilke mangler har den i dag?

Mød panelet her og følg debatten på Altinget Arktis og Altinget EU den kommende tid.

Martin Lidegaard (R), arktisordfører og tidligere udenrigsminister

Pernille Weiss (K), medlem af Europa-Parlamentet og den tværpolitiske EP-Arctic Friendship Group

Christian Juhl (EL), grønlands- og arktisordfører

Aaja Chemnitz (IA), næstformand for Grønlandsudvalget og medlem af Den Arktiske Delegation

Stina Soewarta, repræsentationschef, EU-Kommissionens repræsentation i Danmark

Rasmus Gjedssø Bertelsen og Mariia Kobzeva, hhv. professor og postdoc, ekspert i russisk-kinesisk forhold, Norges Arktiske Universitet

Minik Rosing, professor, Geopolitisk Institut, Københavns Universitet

Andreas Raspotnik, seniorforsker, Fridtjof Nansens Institut i Norge og forfatter til bogen 'The European Union and the Geopolitics of the Arctic' fra 2018

Karen Edelvang, sektionsleder, Institut for Akvatiske Ressourcer, DTU

Camilla Tenna Nørup Sørensen, lektor, Forsvarsakademiet

Rasmus Leander Nielsen, adjunkt, Grønlands Universitet og medforfatter til DIIS-rapporten 'Nye sikkerhedspolitiske dynamikker i Arktis' (2020)


Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion

Omtalte personer

Karen Edelvang

Sektionsleder, Institut for Akvatiske Ressourcer, DTU Aqua
MSc, PhD i naturgeografi, Københavns Universitet