Forsvarsforlig kan lande allerede i aften. Her er knasterne, der skal høvles af

Selvom mødet er uden bagkant, så er det flere kilders forventning, at det bliver et meget kort møde, hvor Troels Lund Poulsen vil bede partierne acceptere udkastet eller forlade forhandlingslokalet og stå udenfor forliget om de næste 10 års danske forsvarspolitik. Ministeren er færdig med at forhandle. Nu skal der indgås en aftale.

Andre kilder mener dog ikke, at ministeren slipper så let. Der er nemlig stadig et par knaster, der skal høvles af.

EU-begejstret passage 

For det første indeholder udkastet til forligstekst en meget EU-begejstret passage, som ifølge flere kilder sandsynligvis er et tydeligt Venstre-fingeraftryk. Passagen har fået partier i begge sider af folketingssalen til at spærre øjnene op og tænke sig om en ekstra gang. Kan vi virkelig være med på det?

Flere forhandlere møder derfor op med forslag til at bløde teksten op. Men det overskygges i sidste ende af, at alle partier rigtig gerne vil være med i aftalen. Og danskerne har jo sagt rungende klart ja til at afskaffe forsvarsforbeholdet. Det må vi bare acceptere og tage bestik af, lyder det fra et af de EU-skeptiske borgerlige partiers ordfører.

Veto mod israelske våben 

Det leder os videre til en anden stor knast. Nemlig et forslag fra regeringen om, at et enkelt parti ikke længere skal kunne nedlægge veto mod en beslutning i forsvarsforligskredsen.

Hvis det bliver en realitet, så vil det eksempelvis betyde, at SF eller de radikale ikke længere vil kunne nedlægge veto mod køb af våben i Israel. Det vil også betyde, at Danmarksdemokraterne eller Dansk Folkeparti ikke vil kunne blokere for øget dansk deltagelse i EU’s forsvarssamarbejde.

Det vil gøre livet lettere for den til enhver tid siddende regering. På den anden side vil det svække oppositionspartiernes indflydelse på de konkrete beslutninger om eksempelvis materielindkøb. Til gengæld giver det de EU-skeptiske borgerlige partier et figenblad for at være med i forsvarsforliget, da de kan vælge at stå udenfor enkeltelementer og konkrete beslutninger.

Ikke til forhandling

For det tredje lægger regeringen op til, at genopretningsplanen af Forsvaret til en samlet pris på 38 milliarder kroner reelt ikke er til forhandling. Det fremgår af et notat, som er udleveret til partierne, og som Altinget er i besiddelse af.

“Genopretningsplanen er en forudsætning for at kunne styrke Forsvaret i den kommende forligsperiode i forhold til personel, materiel, bygninger og IT. Genopretningsplanen er derfor ikke tiltænkt som et egentligt forhandlingsoplæg, da det er grundlaget for de kommende investeringer i Forsvaret, som blandt andet betyder, at Danmark kan indfri NATO’s 2 procent-målsætning varigt senest fra 2030,” hedder det i notatet.

Genopretningen vil lægge beslag på mere end 25 procent af den samlede økonomiske ramme, men politikerne skal kun forvente en orientering. Hvordan genopretningen skal gennemføres, skal Forsvaret nok selv beslutte.

“Implementeringen af genopretning af Forsvarets økonomiske og organisatoriske fundament igangsættes. Forligskredsen præsenteres for en konkret opfølgningsplan i efteråret 2023,” fremgår det af notatet.

Det er ifølge flere kilder udtryk for, at Troels Lund Poulsen har givet op. Forsvarschefen VIL partout selv have lov at bestemme hvordan hullerne skal lukkes. Og Lund Poulsen er alligevel kun forsvarsminister godt en måned mere.

Flere partier er dog lodret uenig i den tilgang. De vil ikke overlade så stor en del af pengene til “fri afbenyttelse” for Forsvaret. Især ikke set i lyset af den barske kritik fra Statsrevisorerne og Rigsrevisionen tidligere i år af Forsvarets økonomistyring.

Nordatlantisk knast

For det fjerde er der værnepligten. Regeringen lægger egentlig op til, at der først i efteråret skal forhandles om en konkret model for styrkelse af værnepligten. Det fremgår af et notat, som ordførerne modtog mandag, og som Altinget er i besiddelse af. Men som flere ordfører udtrykker det, så er det i den aktuelle rammeaftale, at sporene lægges. Og de skal helst ligge rigtigt fra starten af.

Endelig var der indtil onsdag eftermiddag den nordatlantiske knast, som Troels Lund Poulsen har arbejdet med at høvle til udenfor forhandlingslokalet. Den handlede nemlig om at få det grønlandske og det færøske landsstyre til at nikke ja til en halvanden sides tekst om Forsvarets fremtidige opgaveløsning.

Det blev det årlige møde i rigsfællesskabets såkaldte udenrigs-, forsvars- og sikkerhedspolitiske kontaktudvalg i Nuuk i starten af juni blandt andet brugt til.

Med løsrivelsespolitikeren Høgni Hoydal som færøsk udenrigsansvarlig og et skeptisk grønlandsk landsstyre med en række meget bastante krav, har det ikke været nogen let opgave.

Onsdag klokken 14:05 kunne Forsvarsministeriet så udsende en pressemeddelelse med overskriften "Færøerne, Grønland og Danmark er enige om et fælles grundlag for forhold vedr. Arktis og Nordatlanten i forsvarsforliget." 

Aftalen indeholder 14 overordnede punkter for fremtidigt samarbejde om implementeringen af forsvarsforliget. Så er den knast høvlet til. 

Helhedsansvar tilbage til forsvarschefen

Forsvarets organisering bliver til gengæld slet ikke en knast. Det har ellers været en mærkesag for Venstre, at der skulle justeres i den udskældte organisering, som Thorning-regeringen tromlede igennem i 2014. Forsvarschefen skulle have dele af det såkaldte helhedsansvar tilbage.

I regeringsgrundlaget for SVM-regeringen fra december sidste år fremgik det, at “som en del af arbejdet med et kommende forsvarsforlig vil regeringen se på Forsvarets samlede organisering og ledelsesstruktur.”

Men det er ifølge Altingets oplysninger fraværende i regeringens forslag til forligstekst.

Delforlig i efteråret

Med det overordnede rammeforlig på plads, kan statsminister Mette Frederiksen (S) tage til Nato-topmødet i Vilnius om to uger. Og Jakob Ellemann-Jensen (V) kan gå i gang med at konkretisere tingene gennem en række delforlig, når han efter planen er tilbage på ministerkontoret 1. august fra sin knap seks måneder lange sygeorlov.

Ifølge et notat fra regeringen til partierne, så skal det første delforlig indgås i efteråret og ”fokusere på områder, der er tid- og kapacitetskritiske, og som er forudsætningsskabende for et styrket forsvar. Det skal sikre, at Forsvarets styrkelse kommer godt fra start og indbefatter eksempelvis konkrete tiltag på fastholdelses- og rekrutteringsområdet, som er afgørende for at styrke Forsvarets fremadrettede personaleopbygning.”