Analyse af 
Andreas Krog

Hvor bliver den arktiske strategi af?

ANALYSE: Det trækker ud med at få bundet den sidste sløjfe på Kongerigets nye 10-årige arktiske strategi. Det skyldes en blanding af politik, praktik og timing.

Der er brug for bilaterale møder mellem blandt andre Danmarks udenrigsminister Jeppe Kofod (t.v.) og Færøernes udenrigsansvarlige Jenis av Rana (t.h.) inden den sidste sløjfe kan bindes på strategien.
Der er brug for bilaterale møder mellem blandt andre Danmarks udenrigsminister Jeppe Kofod (t.v.) og Færøernes udenrigsansvarlige Jenis av Rana (t.h.) inden den sidste sløjfe kan bindes på strategien.Foto: Ida Marie Odgaard / Ritzau Scanpix
Andreas Krog

Partierne bag forsvarsforliget har i denne uge indgået en aftale om en såkaldt arktisk kapacitetspakke med nyt isenkram til Forsvaret for 1,5 milliard kroner. Isenkram, som hovedsageligt skal bruges til at styrke Forsvarets opgaveløsning i Arktis. Aftalen præsenteres ved et pressemøde torsdag.

Mens enderne altså mødtes i forhandlingslokalerne i Forsvarsministeriet, så ser det anderledes ud ovre på den anden side af Københavns Havn i Udenrigsministeriet.

Her har coronasmitten med tilhørende rejserestriktioner sat en stor kæp i hjulet på arbejdet med Kongeriget Danmarks nye arktiske strategi for 2021 - 2030.

Altinget logoArktis
Vil du læse artiklen?
Med adgang til Altinget arktis kommer du i dybden med Danmarks største politiske redaktion.
Læs mere om priser og abonnementsbetingelser her
0:000:00