Aftale: Forsvaret skal have arktiske droner

Det danske forsvar får i de kommende år en helt ny flyvende kapacitet. Det står klart efter at partierne bag forsvarsforliget i dag har indgået en politisk aftale om en såkaldt "arktisk kapacitetspakke". Den består af en lang række nyt arktisk isenkram til Forsvar for tilsammen 1,5 milliarder kroner frem til 2023.
Og halvdelen af pengene skal gå til en flåde af langtrækkende droner til brug i Arktis, erfarer Altinget.
De 750 millioner kroner dækker både drifts- og anlægsudgifter. Den eksakte dronetype er endnu ikke valgt. Men Altinget erfarer, at man har kig på en såkaldt "middle altitude long range"-dronetype eller en "high altitude long range"-dronetype.
Er der yderligere udgifter til droneanskaffelsen, vil det blive drøftet opfølgende i forsvarsforligskredsen. Dronerne skal bruges til at overvåge Danmarks arktiske luftrum samt hav- og landområder.
Nyhedsoverblik

Grønlands nye folketingsmedlemmer sætter turbo på opbruddet i rigsfællesskabet

Ny grønlænder på Borgen: En kommende dansk regering skal bakke op om at ændre selvstyreloven og grundloven

Sidst fiskede Løkke efter grønlandsk støtte på valgnatten. Det problem har han ikke nu

Her er de nordatlantiske mandater

De kan blive afgørende: Det har de nordatlantiske partier sagt om, hvem de vil pege på













