Lektorer: Det kan undre, at EU ikke fylder mere i grønlandsk politik – og omvendt

Det er på mange måder overraskende – set i lyset af, hvor vigtig EU har været og er for Grønland. Under partnerskabsaftalerne har Grønland toldfri adgang til det europæiske marked. Man har adgang til forskning og uddannelsessamarbejdet. Og Grønland modtager langt flere EU støttekroner per capita end nogen andre Oversøiske Lande og Territorier (OLT-lande).

EU fylder ikke meget i bevidstheden

Historisk set var Grøxit og samarbejdet med EF/EU i mange henseender en katalysator til grønlandsk udenrigspolitisk tænkning, og siden starten af 1990'erne har Grønland haft en repræsentation i Bruxelles, hvor de fleste grønlandske diplomater har haft kortere eller længere arbejdsperioder. Så hvorfor fylder det nu så lidt i strategien?

En venlig læsning kan være, at det meste faktisk fungerer godt – og i forlængelse af årtier gamle forhandlingsrammer. Underforstået er der således ikke nogen væsentlig grund til at opfinde den dybe tallerken, når EU samarbejdet mestendels kører på skinner.

Det ellers økonomisk vigtige partnerskab med Europa kan fremstå som en barriere for den nordamerikanske dagsorden.

Rasmus Leander Nielsen og Jeppe Strandsbjerg
Hhv. centerleder ved Ilisimatusarfik og lektor, Forsvarsakademiet

En anden læsning kan være, at EU ses som et stort, bureaukratisk apparat langt væk. Især af den brede befolkning, der ikke til dagligt arbejder med fiskeri- eller uddannelsesaftaler med EU. Og de økonomiske bidrag til landskassen fylder ikke meget i bevidstheden.

En tredje læsning, som vi læner os op af, er det udtalte grønlandske fokus på at udvide sine udenrigspolitiske relationer generelt. Og ikke mindst med hensyn til handels-, kulturel og politisk udveksling med Nordamerika. I den nye grønlandske strategi er der således to passager, som ikke har fået megen opmærksomhed endnu.

EU kontra Nordamerika

Den ene handler om det, der kaldes, konnektivitet. Det vil sige Grønlands forbundethed til omverdenen. Det skal forstås som handelspolitik, transportforbindelser, repræsentative relationer, kommunikation, infrastruktur og så videre. Det handler i høj grad om at øge muligheder, minimere sårbarhed, men også mindske sin afhængighed af Danmark.

Det andet afsnit, som har fået overraskende lidt omtale, er ønsket om at stå i spidsen for et arktisk nordamerikansk forum. Det er et udtryk for et ønske om at styrke samarbejdet mellem Grønland og de nordamerikanske delstater og territorier, som er hjemsted for de arktiske oprindelige folk.

Mere konkret er ønsket at etablere et samarbejde mellem regeringer og parlamenter i Alaska (USA), Yukon, Northwest Territories, Nunavut, Nunavik (Canada) og Grønland.

Det er et arbejde, der allerede er i gang. Sidste år underskrev Grønland og det selvstyrende Nunavut i Canada en hensigtserklæring om stadig tættere samarbejde. Til sommer i år prøver Air Greenland at genåbne en direkte forbindelse til Iqaluit – hovedstaden i Nunavut. Flyveturen fra Nuuk kommer til at tage 50 minutter. I dag tager turen to døgn via Island.

Det grønlandske ønske om en stærkere nordamerikansk konnektivitet er helt naturlig og åbenlys. Man ser sig på mange måder som en del af en nordamerikanske region og ønsker at knytte stærkere bånd og spille en central rolle i udviklingen blandt de folk, der rent faktisk bor i Arktis. Når man har det blik, kan det ellers økonomisk vigtige partnerskab med Europa fremstå som en barriere for den nordamerikanske dagsorden.

Lang tid undervejs

Ideen om et EU-kontor i Nuuk er mindst fem år gammel og blev officielt udmeldt i EU's 2021-strategi, hvor Grønland havde sin helt egen tekstboks, hvor kontoråbning også nævnes. Siden viste det sig at være mere praktisk besværligt at implementere, end parterne forventede.

Men nu rykker EU ind på Nuuks diplomatiske scene med et håb om at få mere PR for pengene, en bedre forståelse for den politiske hverdag i Selvstyret og omegn, samt ikke at blive afkoblet fra den geopolitiske udvikling i denne del af Arktis.

Det bliver om end meget interessant at følge, hvordan EU får etableret sig på den nuukske scene, og om der reelt kommer gang i de mange grønne ambitioner.