Pele Broberg: Løkke skaber et fjendebillede af Danmark

DEBAT: I bedste mening har Lars Løkke blandet sig i Grønlands anliggender og gennemtrumfet et stort lufthavnsprojekt. Dermed gør han Danmark til syndebuk, når problemerne melder sig, skriver Pele Broberg (PN).

Af Pele Broberg (Partii Naleraq)
Medlem af Inatsisartut

Hidtil har vi fra Grønland lagt vores lid til, at vores to medlemmer af det danske Folketing har kunnet orientere deres kolleger om den Grønlandske befolknings holdning til lufthavnspakken.

Desværre kan vi nu i medierne læse, at den danske stat med aftalen om lufthavne styrker det danske rigsfællesskab, og at det er et enigt folketing, der står bag dette.

Dybere kløft mellem landene
Om medlemmet fra Inuit Ataqatigiit, Aaja Chemnitz Larsen, bryder med sit bagland i sagen, skal jeg her ikke komme ind på. Jeg ønsker i højere grad at fokusere på, hvorfor den danske beslutning om at støtte mindretalsregeringen i Grønland bidrager til at skabe dybere kløft imellem vores lande.

For at forstå den manglende opbakning til Kim Kielsen, er det vigtigt med et kort overblik fra valget i 2018.

Dermed kan koalitionen (i et land med dårlig erfaring fra mindretalsregeringer) kun mønstre lidt over 36 procent af stemmerne. Sammen med støttepartiet, Demokraatit, opnår koalitionen kun en støtte til lufthavnspakken, og dermed aftalen med den danske stat, på 56 procent. På grund af partihopperi ændrer stemmefordelingen sig med 0,5 procent, så tilslutningen i alt er på 56,5 procent.

Det vil sige, at der er godt og vel 44 procent af befolkningen, der ikke støtter det stort anlagte prestigeprojekt, men i stedet ønsker en anden udvikling af landet.

I den bedste mening
Hvad betyder dette så for forholdet mellem Grønland og Danmark? Her er historien vigtig. Der er efterhånden flere eksempler på dansk indblanding i grønlandske forhold, der ikke helt har den tilsigtede effekt. Selvom det i øvrigt var i den bedste mening.

I den aktuelle situation var der ikke tilslutning til lufthavnspakken, før den danske stats utidige indblanding. Efter indblandingen viser modstanden sig ved det paradoksale, at det eneste parti, der ønsker et stærkere rigsfællesskab (Samarbejdspartiet), er modstander af lufthavnspakken.

Modstanden handler nemlig ikke om, at det er danske penge, der skal holde kinesiske penge ude af projektet. Problemet er selve projektet.

Prestigeprojekt forværrer uligheden
Med lufthavnspakken binder det grønlandske samfund svimlende 2.100 millioner danske kroner i et enkelt projekt, der skal bane vej for fiktive turister og en generel massiv opsving i rejsende. Vel at mærke i et land med stor forskel på rig og fattig, som nedenstående illustrerer:


At uligheden stiger er ikke en hemmelighed, men at et land som Danmark aktivt vil øge denne med at støtte et projekt, der udelukkende tager hånd om velbemidlede, er en af grundende til en voksende kløft mellem grønlændere og danskere.

Når man tager udgangspunkt i, at Danmark udelukkende ønsker at investere i Nuuk og Ilulissat, så er det primært midt-kommunen, der kommer til at betale regningen i form af mistede skatteindtægter for eksisterende turistprodukter og en (næsten) altid tilgængelig lufthavn.

– Ud over dette har de 11 andre lufthavne fået signaleret "I er ikke en del af udviklingen, men afviklingen."

Og da ingen andre grønlandske politikere har udarbejdet en sammenhængende trafikstruktur, der skal sørge for, at alle dele af Grønland nyder godt af investeringerne i to byer, så bliver den samfundsmæssige skævvridning mellem rig og fattig endnu større.

Med til historien hører det, at der indtil nu udelukkende har eksisteret nogle få, i mine øjne ganske tvivlsomme og ikke dækkende, økonomiske analyser af, hvad samarbejdet med den danske stat og hele lufthavnsbyggeriet vil betyde for samfundet.

Fra embedsværket begyndte at arbejde for at lave ny lufthavnsstruktur, har omdrejningspunktet været, at Kangerlussuaq ville være for dyr at få renoveret (man har ikke henlagt til vedligehold nogensinde), og at det derfor var billigere at lave nye lufthavne i Nuuk og Ilulissat.

Nedenstående er udklip fra de ikke-fortrolige udgivelser:



Til ovenstående, der kan virke mindre forståeligt set med danske øjne, så betyder det, at man blot ved at lave længere baner i Nuuk og Ilulissat "tjener" penge. Det er ihvertfald narrativet lige nu.

Der er dog ingen steder angivet, hvad det skal koste at nedlægge den gamle militærbase, Kangerlussuaq, og i givet fald hvem der står tilbage med oprydningens regning.

Alternative mulighed blev aldrig fremlagt
Desværre har vores parlament ikke fået noget alternativ-scenarie at forholde sig til, da ingen af koalitionspartierne eller støttepartiet er interesseret i at meddele befolkningen, at flere steder vil blive direkte påvirket gennem tab af arbejdspladser og lukning af hele eksistensgrundlag.

For at føje spot til skade har man meldt ud, at der i forbindelse med den danske stats indskud i projektet vil blive udbetalt 290 millioner danske kroner til Grønlands Selvstyre som udbytte:

Et udbytte, der ikke længere er aktuelt med udmeldingen om, at der ikke ville være aggressiv udbyttepolitik i selskabet. Og uden at man har lavet andre analyser til at tage hånd om de i samfundet, der bliver ramt af projektet.

Hvilken forbindelse har lufthavnsprojekterne så med at holde kinesere og andre aktører ude af Arktis? Det korte af det lange er: intet, set med grønlandske øjne. Kineserne har på intet tidspunkt været på tale til at finansiere lufthavnene, da der ikke er opbakning til investeringen. Og dette er uanset, hvor pengene kommer fra.

Og det paradoksale ved den manglende "fornemmelse for sne", som statsministeren har lagt for dagen, kan være, at flere aktører i højere grad søger andre muligheder for udvikling, herunder islandske og kinesiske.

Man må ikke glemme, at det kinesiske marked er en af de største aftagere af grønlandsk eksport. Det bliver blot solgt gennem danske selskaber.

Uheldigt fjendebillede
Historisk har der været godt og vel 12 måneder med mindretalsregering i Hjemmestyrets historie. Når ingen ønsker at indtræde i regering af de valgte medlemmer af Inatsiartut, og Kim Kielsen er nødt til at hente folk ind udefra, så er det svært at se en stabil regeringsførelse. Dette vil betyde, at der ved valg i utide også vil skulle blive taget stilling til de aftaler, regeringen har indgået.

Uagtet at de partier, der ønsker selvstændighed, nu oplever større støtte i befolkningen, har vi ikke behov for et fjendebillede i form af den danske stat. Vi har behov for at lære at stå på egne ben, herunder forvalte vore knappe midler bedre. 

I et "ægget eller hønen"-scenarie vil det få betydning, at det ikke er en beslutning, der er drevet af det grønlandske parlament. Hvis ikke den danske stat havde blandet sig i Inatsisartuts behandling af lufthavnsloven, havde statsministeren ikke givet den grønlandske befolkning en syndebuk.

Forrige artikel Militæranalytiker: Danmark er udfordret i Arktis Militæranalytiker: Danmark er udfordret i Arktis Næste artikel Aleqa Hammond: Riskærs uvidenhed er den virkelige skændsel  Aleqa Hammond: Riskærs uvidenhed er den virkelige skændsel
  • Anmeld

    Jens-Pavia Brandt · Selvstændig turistoperatør

    Beslutningen om lufthavnsbyggerierne i Grønland bygger på løgne og propadanga.

    Pele Broberg får sandsynligvis ret i sin antagelse af at denne enorme investering, vil få alvorlige konsekvenser for mange grønlandske borgere. Og at de ansvarlige i Grønland efterfølgende vil forsøge at skyde skylden på Danmark. Debatten har kørt i 3½ år og har vist i hvor høj grad Selvstyret er i stand til at styre debatten uden indblanding fra uvildige ekspertise. Det er et stort dukketeater der skal foregive et demokrati hvor beslutninger bliver taget ud fra samfundsmæssige forhold.
    Se eventuelt mere om det ekstremt kritisable forløb af debatten på dette link til kamikposten.dk;
    http://www.kamikposten.dk/global/maskinrum/rutine/leksikon.aspx?tag=emne&folder=hvadermeningen&sprog=da&punkt=Luftkasteller&soegestreng=&udvalgt=20180522100924a2e

  • Anmeld

    Anders Nilsson · redaktør for www.kamikposten.dk

    Pele Broberg har ret

    Der er en pinlig, men sand forklaring på den pludselige danske støtte til lufthavnsbyggeriet i Grønland.

    Lars Løkke Rasmussen sagde under en forespørgselsdebat i Folketinget den 19. januar 2018 følgende:
    CITAT
    Der arbejdes aktuelt i Grønland her i første fase med investeringer på godt 3,5 mia. kr. eller knap 25 pct. af bnp – 25 pct. af bnp er et stort beløb. Jeg er ikke i stand til at komme op med noget historisk eksempel fra Danmark, der kan matche en investering af det omfang. Efter min bedste hukommelse vil det svare til 55 af de flyindkøb, vi er ved at foretage, altså 55 gange indkøbet af de fly af typen F-35, så det siger noget om, hvad det er for en investering, man gør sig overvejelser om.

    Selvstyret søger selv at tilvejebringe 2 mia. kr. af de 3,5 mia. kr. gennem ekstraordinære udbytter fra de selvstyreejede selskaber, mens det resterende beløb forudsættes lånefinansieret med en garanti fra landskassen.

    Der foreligger endnu ikke detaljerede oplysninger om økonomien i projekterne, altså nogen gennemarbejdet, transparent businesscase, men det er Grønlands Økonomiske Råds vurdering, at projekterne samlet set ikke er rentable, og at det øger risikoen for selvstyrets finanser.
    CITAT SLUT

    Hvad har fået Lars Løkke Rasmussen til få måneder senere at skippe denne klokkeklare, økonomiske indsigt?
    Nå jo, han har jo allerede købt en grønlænder mod en garanti for, at hun ikke vil bringe ham i mindretal i den nuværende valgperiode.
    Nu forsøger han at købe begge de grønlandsk valgte medlemmer af Folketinget i forhold til det kommende folketingsvalg.
    Han vurderer ganske rigtigt, at det vil ende galt for Grønland. Men Grønlands fremtid vejer ingenting i forhold hans eget begær efter at forblive statsminister for enhver pris :-(

    Læs F 6 Om selvstændighedsprocessen i Grønland
    lhttps://www.ft.dk/samling/20171/forespoergsel/f6/beh1/forhandling.htm#speak0