Kapløb om at blive omdrejningspunkt for arktisk skibstrafik

INFRASTRUKTUR: Havne i Norge, Island og Rusland samt på Færøerne bejler til at blive det centrale omdrejningspunkt, når stadig mere skibstrafik mellem Asien og Europa kommer til at gå gennem de arktiske farvande.

Illustration af Finnafjord-projektet på Islands nordøstkyst.
Illustration af Finnafjord-projektet på Islands nordøstkyst.Foto: Bremenport
Andreas Krog

I takt med at isen smelter i Arktis åbner der sig nye sejlruter, som gør sejltiden mellem Asien og Europa langt kortere end i dag, hvor turen ofte går via Malacca-strædet og Suez-kanalen.

Et dansk containerskib og andre skibe er allerede begyndt at sejle regelmæssigt via nordøstpassagen langs Ruslands kyst. Et skib fra et dansk rederi har været blandt de første gennem nordvestpassagen i canadiske farvande. Og eksperter vurderer nu, at det bliver muligt at sejle via Nordpolen allerede om 20 år. Tidligere lød vurderingen, at det først ville blive muligt om 70 år.

Mens Mæersk har erklæret sig skeptisk overfor at bruge Nordvestpassagen på fast basis, så har det statsejede kinesiske rederi COSCO ikke lagt skjul på, at de er meget interesserede i at bruge Nordvestpassagen. Den gør sejlturen mellem Asien og Europa 40 procent kortere.

Altinget logoArktis
Vil du læse artiklen?
Med adgang til Altinget arktis kommer du i dybden med Danmarks største politiske redaktion.
Læs mere om priser og abonnementsbetingelser her
0:000:00