Arktis-kender: Grønland mangler viden for at kunne håndtere Kina

Går efter indflydelse
Der er ingen tvivl om, at Kina er interesseret i at få indflydelse i Arktis og få indflydelse i Grønland. Denne interesse har været voksende i mange år, men i juni 2017 inkluderede Kina officielt de arktiske søfartsruter i den maritime del af Belt & Road-initiativet, og i januar 2018 lancerede Kina tillige sin første Arktis-strategi.

Nogle vil måske hævde, at Kinas Arktis-strategi er "mild og imødekommende", men det er nok kun ordene i strategien, der er milde og imødekommende, og ikke nødvendigvis midlerne til at opnå målene.

Kinas arktiske strategi udtrykker ikke et ønske om at omkalfatre den eksisterende orden i Arktis, men som vi ved fra adskillige eksempler, vil Kina ubønhørligt forfølge sine interesser (i Arktis som alle andre steder) på enhver tænkelig måde.

Måden, Kina blandt andet arbejder på, er ved at være synlig og til stede på en strategisk, langsigtet og vedholdende facon. Kina etablerer samarbejde og partnerskaber for ad den vej langsomt og løbende at få en fod inden for forskning, handel, råvarer og andre sektorer – kort sagt for at få indflydelse.

Og hvis der er er noget, et statscentreret kommunistisk étpartistyret land kan, er det at vente med stor tålmodighed på at kunne fuldføre sin strategi.  

Pres og politisk indblanding
I trusselsvurderingen fra 2017 advarede Forsvarets Efterretningstjeneste (FE) om, at store kinesiske investeringer i Grønlands strategiske råstoffer kunne give Kina mulighed for at øve "politisk indblanding og pres" – især hvis der er udsigt til investeringer i strategiske ressourcer.

I FE's trusselsvurdering fra 2018 står der, at "en række kinesiske statslige og ikkestatslige aktører viser vedholdende interesse for at engagere sig i Grønland, og det er sandsynligt, at denne interesse kun vil øges. Kinas engagement og interesser i Grønland omfatter forskning, ressourceudvinding, infrastruktur, kultur og turisme."

I 2018 blev et statsligt ejet kinesisk entreprenørselskab udelukket fra muligheden for at være en del af udbuddet af etablering af de kommende nye lufthavne i Grønland. I 2016 forhindrede den danske regering et kinesisk mineselskab i at købe den nedlagte flådestation ved Grønnedal i Sydgrønland. 

Men Kina ser forskningssamarbejde som en legitim kanal til indflydelse i arktiske anliggender. Næste udfordring bliver Kinas ønske om at opføre en forskningsstation i Grønland. Det er sandsynligt, at Kina vil bruge en forskningsmæssig tilstedeværelse til at få en kommerciel betydning i Grønland, også selv om dette ikke nødvendigvis vil være rentabelt på kort sigt.

Kina bruger denne fremgangsmåde over for andre råstofeksporterende lande som en del af sin overordnede strategi for ressourcesikkerhed. Er det problematisk? Situationen, som den udspiller sig mellem Kina og Canada, er i hvert fald ikke én, som de fleste lande ønsker at efterligne.

Etablér Grønlands Institut for Internationale Studier
Hvad gør vi for at imødekomme de nævnte problemstillinger? For det første skal det helt naturlige og eksisterende samarbejde mellem Grønland og Danmark på det udenrigs- og sikkerhedspolitiske område ikke blot bevares, men styrkes.

Det gælder de områder, der handler om kendskab til Kina, samt efterretningsmæssige spørgsmål, der er et område i Grønland, man ikke har beskæftiget sig meget med. Asien og den rette måde at samarbejde med Kina på er fortsat ukendt land for Grønland.

Samarbejdet bør styrkes i de vanlige kanaler mellem de respektive udenrigstjenester, hvilket er den nemme frugt at høste. Men samarbejdet bør også styrkes på andre områder, så Grønlands kapaciteter med international politik, sikkerhedspolitik, efterretningsarbejde, cybersikkerhed og forskning forstærkes.

Der er rum til forbedring på disse områder i Grønland og mellem Grønland og Danmark i det fælles arbejde med udenrigs- og sikkerhedspolitik. Man kunne måske forestille sig, at der etableres en særlig gren af "Grønlands Institut for Internationale Studier", som kan være med til at informere om kongeriget Danmarks fortsatte konstruktive fælles Arktis-politik?

Og at dette institut bliver en del af det efterhånden så omtalte initiativ "Grønland som en arktisk forskningshub", der er beskrevet i mange officielle regeringsdokumenter. Det er i hvert fald én satsning, der kunne imødekomme den stigende interesse, Kina har for Arktis og Grønland, og det er et godt sted at starte.
     
***
 
Nauja Bianco er fra Grønland og uddannet i statskundskab fra Aarhus Universitet. Hun har arbejdet for Grønlands Selvstyre, blandt andet som diplomat på Grønlands Repræsentation til EU i Bruxelles, som grønlandskonsulent i Udenrigsministeriet og som arktisk rådgiver i Nordisk Ministerråd. Nauja Bianco bor for nuværende i Toronto, Canada, hvor hun har etableret sig som selvstændig konsulent og stiftet konsulentvirksomheden ”Isuma”, der rådgiver om internationalt samarbejde, Arktis, rigsfællesskabet, Norden inden for den brede bæredygtighedsdagorden og generelle policy-tiltag. Nauja Bianco er samtidig ekstern lektor på Ilisimatusarfik (Grønlands Universitet), hvor hun underviser i Grønlands udenrigspolitik, og freelancejournalist.