IA-politiker: Her er tre bud på en styrket forskning i Arktis

Af Aaja Chemnitz Larsen
MF (Inuit Ataqatigiit)

Regeringen udgav i 2016 en strategi for uddannelse og forskning i Arktis. En strategi, som der i Grønlands Selvstyre blev rynket lidt på næsen ad. Hvorfor er det nu den danske Regering, som skal sætte retning på et område, som Grønland selv har hjemtaget og har ansvaret for? 

Forskning i Arktis er i et paradoksalt krydsfelt, hvor tre fjerdedele af forskningen i Rigsfællesskabet er relateret til Grønland og i mindre grad Færøerne, men størstedelen af forskning om Arktis i Rigsfællesskabet foregår på danske universiteter. 

Det politiske mål for alle må være at bringe mere af forskning om Arktis hjem. Derfor skal vi styrke forskningsmiljøet i Grønland og samarbejdet med danske universiteter, som interesserer sig for Arktis. 

Ofte er det uklart, hvem der har initiativretten, når det kommer til områder, som de statslige myndigheder varetager for den grønlandske stat i Grønland. Danmark forventer, at Grønland tager initiativet, og Grønland forventer omvendt, at Danmark gør det.

Det ender ofte med få eller mangelfulde initiativer. 

Det politiske mål for alle må være at bringe mere af forskning om Arktis hjem. Derfor skal vi styrke forskningsmiljøet i Grønland og samarbejdet med danske universiteter, som interesserer sig for Arktis. 

Aaja Chemnitz Larsen
MF, IA

Grønland skal hæve ambitionsniveauet
Dette gælder dog ikke, når det kommer til et hjemtaget område såsom forskning. Her er holdningen i Grønland klart, at Danmark skal holde fingrene væk. Men er det et ansvar, vi reelt tager på os, og er vi ambitiøse nok i Grønland? 

I et debatindlæg af 15 forskere, som er en del af Hindsgavl-samarbejdet, efterlyses flere initiativer til styrket forskning i Arktis. Opfordringen er primært henvendt til danske beslutningstagere, men er det de rette modtagere? 

Grønland har klart initiativretten - og pligten - når der kommer til politiske visioner for, hvor forskningen skal bevæge sig hen. Men er visionerne der? Det er der meget delte meninger om.

Personligt mener jeg, at vi bør være langt mere ambitiøse og målrettede. Her er nogle af mine bud på styrket forskning i Grønland og Arktis:
 
1: Optimér mulighederne for forskning i Arktis
I dag udbydes ph.d-stipendier i et samarbejde mellem Grønland og Danmark. Få stipendier udbydes årligt, men det hænger ikke sammen med, at der i dag er rekordmange, der er i gang med forskning i Grønland.

Det større antal forskere bunder i en stigende interesse for forskning, hvor samarbejde med grønlandske virksomheder, blandt andet Landshospitalet SANA, og forskningssteder, såsom Naturinstituttet, er blevet bedre. 

Det er positivt, at så mange med grønlandske rødder har gennemført eller er i gang med en ph.d, og at vi derudover generelt har flere der på anden vis arbejder aktivt med forskning. Viden og forskning om og i Grønland er med til udvikle vores samfund.

Det er dog ikke kun blandt de grønlandske borgere, at vi kan mærke den stigende interesse. Mange udenlandske forskere kommer til Grønland for blandt andet at studere klimaforandringerne. Det er derfor af stor betydning, at Grønland er et sted, hvor vi optimerer mulighederne for forskning i Arktis, hvis vi vil gå forrest globalt.

Selvom der er sket forbedringer i forskningsmiljøet, og forskningen er opadgående, er der et behov for at styrke vores tilgang til og håndtering af området, ikke mindst koordineringen, visionerne og ambitionerne. Det er Grønlands ansvar.

2: Se den arktiske forskningshub som en mulighed 
Den danske regering har afsat 3 millioner kroner årligt de kommende år til etablering af en Arktisk forskningshub i Grønland. Det er en god start, men jeg savner, at den grønlandske regering Naalakkersuisut selv sætter retningen og kommer med deres visioner for hvad vi vil med forskning i Grønland. 

Mit bud er, at vi skal bruge Grønlands erfaringer med klimaforandringer og centrale placering i Arktis til at promovere Grønland i verdenssamfundet. Forskning i Grønland skal være flerstrenget og ikke kun centreret om naturvidenskab, men også samfundsvidenskab, sundhedsvidenskab og humaniora.

Tværfaglig forskning kan ligeledes give os ny og vigtig viden. Forskning skal bindes sammen med resten af samfundet og bidrage til at træffe vigtige beslutninger i Grønland. Her er formidling af forskning helt centralt. 

3: Flere forskere skal styrke forskningsmiljøet
Et sidste bud fra min side er, at vi sammen afsætter flere penge til stipendier, så flere kan forske i Grønland. Tænk, hvis vi fordoblede antallet af studerende, der kunne forske og på den måde styrkede forskningen i Grønland.

Det er en vigtig del af den kommende Arktiske forskningshub, så det ikke blot er til forskere, som er i Grønland kortere tid, men også kommer lokalbefolkningen til gavn. Det er her, hvor Danmark kunne bidrage positivt til forskning i Arktis i samarbejde med Grønland. 

Strategien for uddannelse og forskning bør efterleves i tættere koordination med Grønland, som sætter retningen. I strategien beskrives det, at investeringsbehovet skal vurderes i forbindelse med etablering af en Arktisk forskningshub. Her taler vi ikke kun om fysiske rammer, men i lige så høj grad midler til flere ph.d-studerende og til forskere.

Her bør politisk fokus være fremadrettet i både Grønland og Danmark. Fra Grønlands side bør vi få udarbejdet en grundlæggende plan for udviklingen af forskning i Arktis, som har mere klare og ambitiøse mål.

Sammen kan vi skabe forskning i verdensklasse og gå forrest i kampen for arktisk forskning.