Professor: Afsmeltning af havis kan have fatale konsekvenser for det globale klima

Denne bevægelse starter en kædereaktion, da det synkende vand skubbes mod syd og flyder som en strøm dybt i oceanet fra Arktis, gennem Atlanten og helt ind i Stillehavet.

Til gengæld trækkes varmt vand fra syd op gennem Atlanten. Dette fører til Golfstrømmen, som bringer varme og fugtighed til Nordvesteuropa.

Det er derfor i høj grad Golfstrømmen, som giver os det milde klima i Danmark, og som gør os til et så betydningsfuldt landbrugsland. Det er også en gren af Golfstrømmen, som gør klimaet i Vestgrønland mildere end det i Østgrønland, og som er årsagen til det milde klima i Færøerne.

Vi kender endnu ikke nok til de forhold, der for alvor svækker Golfstrømmen

Marit-Solveig Seidenkrantz
professor, Institut for Geoscience, Aarhus Universitet

Hvis havisen fremover bliver endnu mindre, kan vi risikere, at havcirkulationen og dermed Golfstrømmen svækkes, hvilket vil have nær katastrofale konsekvenser for det globale klima – både i Arktis og på lavere himmelstrøg.

Geologiske data af tidligere klimaændringer viser, at en svækkelse af Golfstrømmen kan ske meget hurtigt – faktisk over få årtier og derved meget hurtigere end havspejlsstigningerne.

Men vi kender endnu ikke nok til de forhold, der for alvor svækker Golfstrømmen, og det er svært at vurdere risikoen for at dette sker i den nærmere fremtid.

Bevidsthed om klimaaftryk

Når vi nu ved, hvor vigtigt klimaet er i Arktis, både for befolkningen i Arktis, men i høj grad også for hele kloden, hvad kan vi så gøre?

Da klimaet i Arktis er så tæt forbundet med det globale klima, er det globale løsninger, vi skal finde. Det er vigtigt, at alle lande hver især arbejder hen mod opfyldelsen af Paris-aftalen. Men det er også essentielt, at vi som enkeltpersoner både privat og gennem vores arbejde konstant er beviste om vores klimaaftryk.

Det kan føles uoverskueligt og nyttesløst for den enkelte, når man kun er en lille brik i spillet. Men hvis vi alle trækker i samme retning med små og store tiltag, vil vi se store fremskridt.

Samtidigt skal det politiske system, erhvervsorganisationer og interesseorganisationer forstå, at når man forhindrer eller udskyder klimatiltag, kan det ganske rigtigt give en lille og kortvarig økonomisk gevinst; men det vil få alvorlige økonomiske konsekvenser både for samfundet og for den enkelte, når klimaforandringerne bliver endnu større, og det bliver nødvendigt med endnu dyrere og gennemgribende investeringer.

Derfor er det vigtigt, at de folkevalgte træder i karakter, men også at ingen forventer, at alt kan klares fra centralt hold.

Manglende viden

Som led i disse tiltag vil udvikling af nye klimaløsninger være af afgørende betydning. Men det vil også være vigtigt at lære de mere præcise sammenhænge og konsekvenser af klimaforandringerne bedre at kende.

Selvom vi har en rigtig god forståelse af det overordnede klimasystem, og forskningen tydeligt har vist, at vi skal gøre noget nu, så mangler vi stadig viden for at finde nye løsninger.

Vi ved ikke om et ekstremt år, som det vi har oplevet i 2023, kan resultere i vedvarende klimaforandringer

Marit-Solveig Seidenkrantz
professor, Institut for Geoscience, Aarhus Universitet

Vi ved for eksempel endnu ikke, under hvilke omstændigheder klimaet kan tippe over til et helt andet niveau, eller hvordan dette kan påvirke vores miljø og livsbetingelser.

Vi ved heller ikke om et ekstremt år, som det vi har oplevet i 2023, kan resultere i vedvarende klimaforandringer. Et eksempel er netop vores manglende viden om, hvordan Golfstrømmen forandrer sig over tid, hvilket kræver, at vi undersøger, hvordan og hvorfor den har varieret i fortiden – vi bliver nødt til at forstå, hvad der trigger ændringerne, og hvor hurtigt de kan ske.

Samtidig med at vi gennemfører en bred vifte af klima-tiltag, er det derfor vigtigt at blive ved med at forske både i selve klimasystemet samt i nye løsninger.

Vi kan kun løse klimakrisen, hvis vi investerer både i grundforskning, som søger at forstå processer og konsekvenser, og udvikling af teknologiske og samfundsmæssige løsninger.