Professor: Danmark er en småstat mellem stormagter i Arktis

DEBAT: Grønlands enorme areal gør ikke Danmark til en arktisk stormagt. Danmark bør derfor gøre mere ud af at placere sig centralt i arktiske netværk, da for eksempel indlandsisen har stort potentiale for klimaforskning, skriver Rasmus Gjedssø Bertelsen fra Norges arktiske universitet.

Placeholder image
I det diplomatiske arbejde omkring regulering af fiskeri i Polhavet har rigsfællesskabet ingen særlig central placering i forhold til de andre deltagere, som tæller de fem kyststater og Island, EU-Kommissionen, Kina, Japan og Sydkorea. Foto: Michael Bothager/Ritzau Scanpix
GDPRDeleted
Vis mereIcon / Direction / Dropdown
Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

Af Rasmus Gjedssø Bertelsen
Professor, UiT, Norges arktiske universitet

Professor Martin Marcussens rapport ”Er Danmark på vej ud i den globale periferi?” er  interessant for kongeriget Danmarks stilling i Arktis.

Der hersker en dansk selvopfattelse om, at Danmark er en centralt placeret arktisk stat. For eksempel i ambassadør Peter Taksøe-Jensens udsagn om, at Danmark/Grønland er en ”arktisk stormagt” baseret på Grønlands enorme geografiske udstrækning.

Enormt areal skaber ikke stormagt 
Kongeriget Danmark er befolkningsmæssigt og økonomisk en nordisk småstat, men med et enormt og omkostningstungt arktisk territorium, hvilket er den grundlæggende udfordring for rigsfællesskabet og Grønland.

Fakta
Bidrag til debatten. Skriv til mbo@altinget.dk.

De otte arktiske staters arktisk-definerede areal, befolkning og økonomi viser, at Færøerne plus Grønland og Canada har de mindste arktiske befolkninger (godt 100.000 hver især) og økonomier (20-30 milliarder danske kroner hver især), men enorm udstrækning sammen med Alaska og Rusland.

Islands befolkning er godt 330.000, og BNP er nu 125 milliarder danske kroner. Den samlede nord-norske, nord-svenske og nord-finske befolkning er godt 1,6 millioner med en regional økonomi på cirka 420 milliarder danske kroner.

Grønlands enorme areal gør lige så lidt en nordisk småstat til arktisk stormagt, som Australien eller Canadas endnu større arealer gør disse mellemmagter til stormagter.

Rasmus Gjedssø Bertelsen, Professor, UiT, Norges arktiske universitet

Ruslands arktiske befolkning er på omkring to millioner og har en økonomi på cirka 350 milliarder danske kroner (2005). Alaskas befolkning er cirka 740.000 og har en økonomi på cirka 364 milliarder danske kroner.

Kongeriget Danmark har den tredjemindste nationaløkonomi af de otte arktiske stater på nu cirka 1,9 billioner danske kroner, foran Finland med nu knap 1,5 billioner danske kroner og Island med nu 125 milliarder danske kroner.

Grønlands enorme areal gør lige så lidt en nordisk småstat til arktisk stormagt, som Australien eller Canadas endnu større arealer gør disse mellemmagter til stormagter.

Ingen arktis-konferencer eller -organisationer i rigsfællesskabet 
Marcussen lægger vægt på den centrale placering i diplomatiske netværk. Men hvad er kongeriget Danmarks placering i arktiske netværk omkring forskning, konferencer og institutioner i forhold til de øvrige syv arktiske stater?

Ifølge University of the Arctics bibliometriske oversigt, så placerer dansk forskning sig meget tilfredsstillende i arktisk forskning målt på henvisninger og samarbejde om publikationer, hvilket måske især afspejler iskerneboringer på indlandsisen.

Derimod er der ingen regelmæssige, store internationale arktiske konferencer i rigsfællesskabet:

  • Arctic Frontiers har fundet sted hver januar siden 2007 i Tromsø med nu 3.500 deltagere.
  • Arctic Circle finder sted hver oktober siden 2013 i Reykjavik med over 2.000 deltagere.
  • Rusland arrangerer The Arctic-Territory of Dialogue Forum.
  • Den årlige forskningsplanlægningskonference er Arctic Science Summit Week arrangeret af International Arctic Science Committee. Her deltager kongeriget Danmark sædvanligvis, men ifølge min erfaring med færre deltagere end Norge, Sverige og Finland.

Tromsø er i dag sæde for sekretariaterne for Arktisk Råd, Arktiske Oprindelige Folk og Arktisk Økonomisk Råd. Rigsfællesskabet huser ikke på nuværende tidspunkt tilsvarende arktiske internationale organisationer.

Dansk initiativ ekskluderede  
Kongeriget Danmark tog for ti år siden initiativ til Ilulissat-erklæringen mellem de fem arktiske kyststater. Erklæringen udelukkede Island (til stor irritation), Sverige og Finland (væsentlige aktører i Barentssamarbejdet med Rusland) og de oprindelige folk.

Der var ingen permanent struktur eller observatørmekanisme til at inkludere interesserede tredjestater fra Europa eller Asien. USA tilkendegav hurtigt, at Arktisk Råd var det centrale arktiske forum.

Det efterfølgende diplomatiske arbejde omkring regulering af fiskeri i Polhavet har indført en fem plus fem-struktur med de fem kyststater og Island, EU-Kommissionen, Kina, Japan og Sydkorea, men rigsfællesskabet har ingen særlig central placering i forhold til de andre deltagere.

Er Kongeriget Danmark arktisk stormagt eller periferi?
Kongeriget Danmark og de øvrige nordiske lande er småstater i alle livets forhold, også i Arktis i selskab med supermagten USA, stormagten Rusland og mellemmagten Canada. Danmark kan dog skærpe diplomatiet omkring Arktis ved for eksempel følgende:

  • Kongeriget Danmark bør søge at placere sig centralt i arktiske netværk. Især indlandsisen giver centrale klimaforskningsmuligheder.

  • Kongeriget Danmark bør ikke duplikere veletablerede norske, islandske og russiske arktiske konferencer. Fælles-arktiske organisationer er især placeret i Tromsø.

  • Kongeriget Danmark bør deltage så aktivt som muligt i multilateral arktisk forskning, økonomi og politik sammen med de øvrige syv arktiske stater og interesserede tredje-stater.
Dokumentation

Dansk diplomati på skrump
Med ny rapport sætter KU-professor Martin Marcussen fokus på, at Danmark taber terræn på den diplomatiske bane.

Rapporten viser, at Danmark over nogle årtier er dykket fra en 11.-plads til en 46.-plads i internationalt diplomati. Dermed sakker Danmark bagud i forhold til Sverige, der ligger i diplomatiets top-20, og dermed er et af de lande med mest indflydelse i verden.

En svækket dansk udenrigstjeneste har ifølge rapporten konsekvenser: for økonomien, for sikkerheden og for traditionelle danske førerpositioner på miljø, klima, digitalisering og diplomati. Rapporten anbefaler blandt andet følgende løsninger:

- Genbesøg Taksøe-rapporten for bud på en strategisk sikkerheds- og udviklingspolitisk indsats
- Kommuner og ressortministerier skal tænke mere internationalt
- Betydningen af danskernes imødekommenhed hjemme og indtryk under udlandsophold bør undersøges nærmere.

Altinget tager debatten om dansk diplomati på skrump på baggrund af KU-professor Martin Marcussens rapport. En stribe debattører med forskellige baggrunde vil kommentere rapporten og bidrage med deres syn på konsekvenserne for Danmark.


Omtalte personer

Rasmus Gjedssø Bertelsen

Professor, Barents Chair in Politics, Institutt for samfunnsvitenskap, Norges arktiske universitet (UiT)
Cand.scient.pol. (Københavns Universitet), DEA (Université de Genève & Université de Lausanne), PhD (University of Cambridge)

Politik har aldrig været vigtigere
Få gratis nyheder fra Danmarks største politiske redaktion
Ved at tilmelde dig Altingets nyhedsbrev, accepterer du vores generelle betingelser