Rusland vil have fuld kontrol til lands, til vands og i luften

Rusland ønsker at kunne overvåge og kontrollere den vigtige nordøstpassage og den russiske del af Arktis fuldstændig. På land, under vand og i luften. Det er budskabet fra chefen for den russiske Nordflåde, som holder til i Murmansk på Kolahalvøen nær grænsen til Norge.

"Vi skaber et system til at monitorere situationen over og under vandet i Nordpassagen og for fuldt ud at kunne kontrollere hele luftrummet i vores ansvarsområde i Arktis," siger Nordflådens chef, viceadmiral Nikolai Yevmenov, til det russiske nyhedsbureau Interfax.

På luft-siden arbejder russerne med to spor. Det ene handler om luftforsvar. Altså missiler, der vil kunne skyde fjendtlige fly ned. I 2015 deployerede Rusland det første luftforsvarssystem til øen Novaya Zemlya i Arktis. Og mere er på vej, forsikrer viceadmiralen.

Login