Russisk spionskib ud for Nuuk

I sommeren 2016 lå det russiske spionskib Yantar for anker få hundrede meter fra havnen i Grønlands hovedstad Nuuk. Det bekræfter Arktisk Kommando overfor Arktisk Nyt.

Meget tyder på, at skibet var kommet til Nuuk efter at have sejlet langs med det undersøiske telekommunikationskabel, som går langs Grønlands vestkyst. For selvom Yantar officielt er et havundersøgelsesskib, så er der reelt tale om et spionskib, der har det med at dukke op i nærheden af undersøiske telekommunikationskabler. Det har blandt andet befundet sig i Middelhavet ud for Syriens kyst og forstyrret internettrafikken, ligesom det har været i nærheden af amerikanske ubåde og tæt ved der hvor telekommunikationskabler kommer i land på Cuba.

Skibet tilhører den russiske flådes direktorat for undervandsundersøgelser og er udstyret med to miniubåde, som kan operere på havdybder ned til 6.000 meter. Det gør dem i stand til at koble sig på telekablerne ved hjælp af hardware og på den måde være med på en lytter. En teknik, som USA selv brugte under Den Kolde Krig. Miniubådene af Rus-klassen og Konsul-klassen er 8,4 meter lange og 3,9 meter i diameter. De kan operere i op til 12 timer. Ubådene befinder sig i den store bygning midt på skibet, som er forsynet med to store porte. Når portene er åbne kan en kran sænke ubådene ned i vandet.

Login

  • Anmeld

    leif

    Er det blevet registret på kontorerne hos Arktisk Kommando????

  • Anmeld

    P. Hansen

    Var der ikke lige en artikel længer nede hvor russerne prædikede afrusning i arktis og bla bla bla min syge moster... hold nu op de tager pis på os... de lure alt infrastruktur af, det må da få nogle alarmklokker til at ringe, hvor er det danske militær og den danske overvågning i arktis!???

  • Anmeld

    leif

    P.Hansen.Husk nu på vi er en fredselskende nation og meget flinke.Desuden skal vi først spørge amerikanerne om de har nogen indvendinger.!!!!

  • Anmeld

    Anders

    Det Danske Militæret og Dansk overvåkning følger med! Men, de legger det ikke ut på Facebook :-) !

  • Anmeld

    Pavia Mørch

    Enig med dig , bekrymende ! jeg har også advaret mine landsmænd om Tisserne i fremtiden! fordi jeg har mistanke at russerne kan en dag invadere Grønland !

  • Anmeld

    Pavia Mørch

    Russerne har så kontrol af Grønlands farvande og kommunikation ! næste skridt fra russerne er tænkende ? Grønland invaderes og alt kontrol til russerne ! over for landet og hele Norden ! det er realitet mening fra min side ! jeg er bekrymmet for landet og befolkningen , også for fremtiden brug grund af russernes strategi som jeg har gennem skuet !