Debat

Forskere: Sikkerhedsdilemma i Arktis tvinger Danmark til at forlade både- og-retorikken

Danmarks nye udenrigs- og sikkerhedspolitiske strategi varsler nært samarbejde med USA. Men det er en paradoksal ambition, og i det sikkerhedspolitiske dilemma i Arktis, må Danmark prioritere sine relationer, skriver Jeppe Strandsbjerg og Henrik Gram Pedersen.

Danmark er nødt til at prioritere sine relationer i den udenrigs- og sikkerhedspolitiske strategi, skriver lektor og chef for Center for Arktiske Sikkerhedsstudier. 
Danmark er nødt til at prioritere sine relationer i den udenrigs- og sikkerhedspolitiske strategi, skriver lektor og chef for Center for Arktiske Sikkerhedsstudier.  Foto: Bjarke ørsted/Ritzau Scanpix
Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

I sin nye udenrigs- og sikkerhedspolitiske strategi lægger Danmark sig meget tæt op ad USA: "Vi står sammen med USA om at håndtere de stigende spændinger, som følge af blandt andet russisk militær opbygning i Arktis. Om at fastholde målsætningen om Arktis som lavspændingsområde."

Det er umiddelbart en paradoksal ambition.

Temadebat

Arktis i udenrigspolitikken – hvad skal prioriteres?

Arktis har fået en prominent plads i regeringens sikkerheds- og udenrigspolitiske strategi.

Altinget Arktis benytter anledningen og spørger et hold af aktører og debattører:

Hvad bliver de vigtigste prioriteter på Arktisområdet i fremtiden? Og imødekommer regeringens strategi de prioriteter?
Hvad skal der konkret til for at opnå ambitionerne på Arktisområdet?
Regeringen har delt strategien op i en række forskellige ”diplomatier”; blandt andet ”værdidiplomati”, ”tryghedsdiplomati” og ”klimadiplomati”. Hvordan skal de forskellige diplomatier gøre sig udslag i Arktis?

Danmark i Arktis indgår i en ganske kompliceret relation mellem USA og Grønland - og Rusland. USA er Danmarks vigtigste strategiske partner. Men amerikanerne kalder på oprustning, som givet vil forværre relationen til Rusland.

I midten står Grønland, som er Danmarks adgang til Arktis. Grønland har et udtalt ønske om ikke at få flere våben på grønlandsk jord – og Grønland ønsker ikke initiativer fra Danmark i Arktis uden om Grønland. Hvordan får man det til at gå op?

Efter Ruslands invasion af Ukraine er det meget svært at sige, hvilken rolle diplomatiet vil få under hvilke betingelser i Arktis. Arktisk råd har udviklet sig til det vigtigste politiske forum i Arktis, selvom rådet ikke har mandat til at diskutere sikkerhedspolitik. 3. marts 2022 har alle medlemmer minus Rusland, som har formandskabet, erklæret at alt arbejde relateret til rådet stoppes indtil videre.

Danmark i Arktis indgår i en ganske kompliceret relation mellem USA og Grønland - og Rusland. 

Jeppe Strandbjerg og Henrik Gram Pedersen, hhv. Hhv. lektor og chef, Center for Arktiske Sikkerhedsstudier, Forsvarsakademiet

Spørgsmålet er derfor reelt, om virkeligheden netop har overhalet regeringens nye strategi? Vi antager dog nedenstående, at ambitionen om lavspænding fortsat er en prioritet i Arktis.

Danmark, Rusland og USA i Grønland
Alle de amerikanske værn har udgivet nye arktiske strategier med ganske iøjnefaldende overskrifter, som for eksempel US Army’s Regaining Arctic Dominance fra 19. januar 2021. Amerikanernes oprustning retfærdiggøres af en russisk militær genopbygning, som har været i gang gennem en årrække.

Russerne har hævdet, at de blot genetablerer deres evne til at forsvare, deres store arktiske områder. Det er en klassisk sikkerhedsdilemma-problematik, hvor den enes sikkerhed er den andens usikkerhed.

Danmark har hidtil forsøgt at imødegå amerikanske ønsker til et øget dansk forsvarsbudget ved at bruge pengene på defensive arktiske kapaciteter i den hensigt ikke at provokere Rusland: droner, radarer og andet grej, der forbedrer overvågningskapaciteten.

Det giver god mening set fra et militærstrategisk synspunkt. Men det er tvivlsomt, om vi kan holde os til det. USA ønsker – forlyder det – at udvide Thulebasen, og Arktisk Kommando skal fortsat løfte en bred vifte af civile og militære opgaver. Og udviklingen peger i retningen af at de militære opgaver kommer til at fylde mere.

Danmark skal i en nær fremtid udskifte de nuværende inspektionsskibe af Thetis-klassen. Men med hvad? Nye inspektionsskibe, der ligesom forgængerne, primært er designet til kystvagtsopgaver, deciderede ”is-fregatter” designet til militære opgaver, eller andre alternativer til en voksende opgave i Arktis? De forsvarspolitiske signaler peger lige nu i den militære retning.

I det nuværende sikkerhedspolitiske landskab skal man gå væk fra både-og retorikken om, at vi vil det hele.

Jeppe Strandbjerg og Henrik Gram Pedersen, hhv. Hhv. lektor og chef, Center for Arktiske Sikkerhedsstudier, Forsvarsakademiet

Det har i mange år været en ambition blandt de arktiske stater, at holde Arktis fri af ikke-arktiske sikkerhedspolitiske konflikter og fortsætte opbakning til en samarbejdende linje i Arktisk Råd. Det er fortsat også et udtrykt ønske fra Naalakkersuisut. 

Tryghedsdiplomati
Hvis den ambition skal opretholdes, kræver det, at Danmark kan enes med Grønland om forsvarets rolle i Grønland. Grønland undsagde sidste sommer den arktiske kapacitetspakke og ser med modvilje på planerne om oprustning. Samtidig skal Rusland overbevises om, at øget militært kapacitet ikke er noget at være bange for.

Udfordringen heri understreges af strategiens ”tryghedsdiplomati”, som tilsiger, at Danmark skal støtte Natos øgede interesse for Arktis og Nordatlanten. Et øget Nato-fokus må forventes at medføre som minimum øget overvågning af den del af Arktis, som ligger inden for alliancens ansvarsområde. En opgave som vil blive løst af de arktiske allierede – altså Norge, Canada, Island, USA og Danmark. Endnu en indsats der skal modvirke den russiske opbygning i Arktis.

I det nuværende sikkerhedspolitiske landskab skal man gå væk fra både-og retorikken om, at vi vil det hele. I stedet skal vi prioritere hvilke relationer, der er vigtigst: Samspillet med Grønlands ønske om at forhindre oprustning, den strategiske alliance med USA eller prioriteringen af lavspænding i Arktis?

Løsningen på disse udfordringer er hverken den ene eller den anden slags specialiseret diplomati, som strategien lancerer, men snarere en mere klassisk afvejning af sikkerhedspolitiske nødvendigheder og prioriteringer i diplomatisk dialog med de forskellige politiske interesser, der findes i og omkring Rigsfællesskabet.

Læs også

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion