Grønland-debattør: Med situationen i Ukraine er der akut behov for sammenhold i Rigsfælleskabet

En ny værdibaseret dansk udenrigs- og sikkerhedspolitik er blevet lanceret. Den indeholder gode elementer, men den er blevet til uden forudgående drøftelser med Færøerne og Grønland.

Alt imens nye strategier bliver til hen over hovedet på befolkningen, går regeringen officielt på æggeskaller overfor især Grønland. Og selvom der er blevet slået på trommer for strategien indenfor murene og internationalt, har hverken hr. eller fru Danmark hørt om den.

Ingen danske partier går til valg på noget, der rimer på Arktis. Valgflæsk her handler om at please ud fra meningsmålinger. Noget så vigtigt som en Arktis-strategi har ingen politisk værdi i Danmark. Denne spindoktoragtige form for politisk balancegang er usmagelig og udspekuleret.

Arktis kan blive en brik i krigsspillet

Efter Grundloven er udenrigspolitik et anliggende, der håndteres i København. Men i dag hænger udenrigspolitik og indenrigspolitik uløseligt sammen. Det er også rigsfællesskabets ømme tå. Og det oven i købet på et tidspunkt, hvor begivenhederne i verden i den grad taler for sammenhold.

Den aktuelle krise med Rusland cementerer behovet for fokus på stormagternes magtspil i Arktis. Både Færøerne og Grønland står udenfor EU's sanktioner imod Rusland, og begge har hidtil været friholdt af de sanktioner på fødevarer, som Rusland har indført overfor EU.

De nordatlantiske rigsdele vil i langt højere grad end Danmark vil blive berørt af en russisk modreaktion. 

Nauja Lynge
Debattør og forfatter

Grønland, men især Færøerne, har i høj grad nydt godt af muligheden for eksport af ikke mindst opdrættet laks til Rusland. En af de væsentligste årsager til velstandsstigningen på Færøerne.

Den grønlandske selvstyreformand Múte Egede understreger, at Arktis skal forblive lavspændingsområde. Men samtidig følger man situationen og er parat til at sanktionere Rusland sammen med NATO og EU. Det bliver spændende at følge Færøernes reaktion på sanktioner.

Grønland og Færøerne er særligt sårbare

Nu hvor Putin har indledt et militært angreb imod Ukraine er Europa i krig. Der er varslet massive sanktioner imod Rusland.

I det lys er der, ifølge Torben Ørting Jørgensen (pensioneret kontreadmiral og arktisekspert), et klart behov for at gennemføre konkrete rådslagninger indenfor Rigsfællesskabet.

Konsekvenserne af situationen skal belyses og beslutninger træffes i fællesskab! Der kan opstå utilsigtede konsekvenser for de nordatlantiske rigsdele, der i langt højere grad end Danmark vil blive berørt af en russisk modreaktion. 

De udsatte og svage i Grønland lever under forhold, som ingen borger i Danmark gør sig begreb om.

Nauja Lynge
Debattør og forfatter

Flere grønlandske politikere mener, at grønlandske og danske politikere bliver nødt til at informere hinanden og drøfte påvirkninger af situationen.

Ørting Jørgensen peger også på USA, som i deres forskellige militære strategier har fremhævet Arktis som en "vector for power projection". Det betyder, at Arktis i et amerikansk perspektiv kan benyttes som udgangspunkt for offensive operationer imod Rusland og Kina.

Gråzone mellem indenrigs- og udenrigspolitik

Hidtil har opfattelsen af den amerikanske tilstedeværelse i Grønland haft defensiv karakter. Hvis det ændres, så vil regeringen i Danmark opleve, at "udenrigspolitik hænger uløseligt sammen med indenrigspolitik". Regeringens tilkendegivelse af ophævelsen af forbeholdet for stationering af fremmede tropper i Danmark i fredstid er en forsmag på den debat.

Regeringens strategi taler også om kampen for opretholdelse af det danske velfærdssamfund og beskyttelse af svage og udsatte grupper. Også her bør der gribes i egen barm og debatteres, hvad det betyder for fællesskabet.

De udsatte og svage i Grønland lever under forhold, som ingen borger i Danmark gør sig begreb om. Hvis udenrigspolitik er indenrigspolitik, så har vi i den grad noget at tale om.