Debat

Tidligere diplomat: Grønlands sjældne jordarter kan gøre os uafhængige af autokratiske regimer

Kinas økonomiske trusselsdiplomati og vores afhængighed af russisk gas har vist os, at det er en rigtig dårlig idé at være for afhængig af autokratier. Det bør være en fælles ambition i Nuuk og København at etablere et solidt fælles ressourcediplomati i Arktis, skriver Jonas Parello-Plesner.

Det bør være en fælles ambition i Nuuk og København at etablere et solidt fælles ressourcediplomati i Arktis, skriver Jonas Parello-Plesner.
Det bør være en fælles ambition i Nuuk og København at etablere et solidt fælles ressourcediplomati i Arktis, skriver Jonas Parello-Plesner.Foto: Arthur J. Cammelbeeck/Altinget
Jonas Parello-Plesner
Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

”De har fundet olie i Grønland.”

”Er det noget, vi er glade for?” spørger ministersekretæren forsigtigt udenrigsminister Birgitte Nyborg, der prompte svarer ”nej”. Vi befinder os i det fiktive univers i tv-serien Borgen, der ruller over skærmene hver søndag. Uden at være helt serie-spoiler, kommer der hurtigt andre komplikationer med en mulig russisk ejer af det firma, som står for olieudvindingen.

Hvis vi hopper tilbage i virkeligheden, så har Ruslands invasion af Ukraine og EU’s modsanktioner vist, at det er farlige forbindelser for Europa og Danmark at være afhængig af olie og særligt gas fra et diktatorisk regime som Rusland. Der arbejdes på højtryk for alternativer, men projekter indenfor energi, og særligt grøn energi, tager lang tid.

Kinas mineralmonopol

Grønland er relevant for alternative olie- eller gasforekomster, men også lige så relevant for andre forekomster i undergrunden, særligt de såkaldte sjældne jordarter.

Temadebat

Arktis i udenrigspolitikken – hvad skal prioriteres?

Arktis har fået en prominent plads i regeringens sikkerheds- og udenrigspolitiske strategi.

Altinget Arktis benytter anledningen og spørger et hold af aktører og debattører:

Hvad bliver de vigtigste prioriteter på Arktisområdet i fremtiden? Og imødekommer regeringens strategi de prioriteter?
Hvad skal der konkret til for at opnå ambitionerne på Arktisområdet?
Regeringen har delt strategien op i en række forskellige ”diplomatier”; blandt andet ”værdidiplomati”, ”tryghedsdiplomati” og ”klimadiplomati”. Hvordan skal de forskellige diplomatier gøre sig udslag i Arktis?

Det dækker over en gruppe af sjældent forekommende mineraler, såsom neodym. De bruges til at drive vores mobiltelefoner, elektriske biler med mere. Kina sidder solidt på mere end 80 procent af disse mineraler, som er en essentiel del af forsyningskæderne i vores digitale verden.

Kina har allerede brugt sjældne jordarter som et politisk pressionsmiddel mod Japan og generelt vist, at man gerne udnytter og afstraffer andre lande økonomisk. Lige nu er det Litauen, som Kina har lagt i den økonomiske dybfryser som straf for et nyoprettet Taiwan-kontor i Vilnius. Selv over for supermagten USA prøvede Kinas Xi Jinping under coronakrisen at bruge leverancer af masker som forhandlingsinstrument.   

Derfor er læren - som vi drager af både forsyningssårbarhed under corona, Ruslands invasion og vores europæiske selvpåtvungne gasafhængighed samt Kinas økonomiske trusselsdiplomati - at det er en meget dårlig ide at være for afhængig af et autokratisk styre.

Læs også

International interesse i Grønlands undergrund

Alternativet er etablering af demokratiske forsyningskæder blandt allierede. Det skal vi forfølge både i Nato og EU. Det er allerede på dagsordenen. EU har blandt andet lanceret en ’råstofalliance’, som skal sikre forsyningssikkerhed. Grønland, der ellers ikke er EU-medlem, har tilsluttet sig.  

Det er en meget dårlig ide at være for afhængig af et autokratisk styre

Jonas Parello-Plesner
Direktør, Alliance of Democracies Foundation

I sådanne initiativer kan rigsfællesskabet mellem Grønland og Danmark spille en konstruktiv rolle. Bagved tidligere præsident Trumps klumpede udsagn om at ville ’købe Grønland’ ligger en reel stigende interesse fra Washington for Grønland og dets undergrund. USA er nemlig også klar over afhængigheden af Kinas sjældne jordarter og arbejder langsigtet på alternativer.

I ’Borgen’ er det de grønlandske politikere, som maser på for at få startet olieudvindingen.

I virkeligheden blev det grønlandske valg i april sidste år omdrejningspunkt for lokal modstand mod et omstridt mineprojekt ved Kvanefjeld. Den nuværende grønlandske regering frøs det projekt, men fastholder dog, at man er åben overfor andre mineprojekter.

Hertil kan tilføjes, at det bør være en forudsætning, at sådanne projekter skal drives af firmaer fra demokratiske lande. Kina har nemlig allerede vist interesse for at investere i Grønlands minedrift, og den globale afhængighed af Kina på sjældne jordarter kunne blot øges, hvis et kinesisk firma også stod herfor i Grønland.

De sjældne jordarter skal ses i et bredere perspektiv i forhold til demokratiske forsyningskæder, så vores økonomier ikke kan afpresses af diktatorer

Jonas Parello-Plesner
Direktør, Alliance of Democracies Foundation

Demokratiske forsyningskæder

Derfor bør det være en fælles ambition i Nuuk og København at etablere et solidt fælles ressourcediplomati i Arktis.

Lad os få uddannet arktiske ingeniører og mineeksperter, så jobbene kan fastholdes lokalt. Lad os få vores store pensionskasser til at investere heri - også som en del af den værdipolitiske opvågning, som er indtrådt i erhvervslivet med Ruslands invasion af Ukraine.

Det kræver, at særligt de sjældne jordarter og deres fremtidige udvinding ses i et bredere perspektiv i forhold til demokratiske forsyningskæder, så vores økonomier ikke kan stoppes eller afpresses af diktatorer.

At blive ’kongelig hofleverandør’ af sjældne jordarter til den demokratiske verden ville også sætte Grønland definitivt på verdenskortet.

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion

Omtalte personer

Jonas Parello-Plesner

Direktør, Alliance of Democracies Foundation, seniorrådgiver, Rasmussen Global, non-resident Senior Fellow, German Marshall Fund, sikkerhedspolitisk kommentator, Altinget og Berlingske
ecole nationale d’administration (ENA 2004), cand.scient.pol. (Københavns Uni. 2000), master of science (London School of Economics 1999)

0:000:00