USA forbedrer forholdene for fremskudte kampfly på Island

Der skal lægges nyt asfalt og installeres nye navigationslys i det område af den tidligere amerikanske Keflavik-base i Keflavik-lufthavnen vest for Reykjavik på Island, som huser de kampfly fra skiftende NATO-lande, som står for at lave air policing over islandsk luftrum - kaldet "Icelandic Air Policing". I alt skal der bruges 90 mio. kroner på at renovere faciliteterne, som ikke har været forbedret eller repareret siden 2001. Det fremgår af US Air Force’ "Military Construction Program", der er en lang oversigt med detaljerede beskrivelser af de byggeprojekter på baser rundt omkring i USA og resten af verden, som det amerikanske flyvevåben har planer om at gennemføre i 2018.

På side 261 forklarer US Air Force detaljeret hvordan taxaveje skal gøres breddere, så de kan tage imod større fly. Der skal males nye striber. Der skal monteres nye fix-punkter til at kunne fastgøre flyene til jorden. Der skal installeres nyt navigationslys i asfalten og der skal repareres huller i asfalten.

Island har ikke selv et flyvevåben. Ja, de har faktisk ikke et forsvar. Kun en kystvagt. Icelandic Air Policing-opgaven varetages derfor på skift af en række NATO-lande. Landene sender typisk 4-6 kampfly til Keflavik i perioder på 2-6 måneder. Her står flyene standby til at kunne gå på vingerne indenfor 15 minutter - ligesom det danske afvisningsberedskab.

Login

  • Anmeld

    leif

    Vi bør have permanent tilstedværelse af jagere i Arktis,

  • Anmeld

    Dan Jørgensen

    Hvorfor? Grønlænderne gider ikke danskere og Danmark. Giv dem deres selvstændighed og brug de 2 milliarder der skulle sendes til Grønland, på noget sjovere.

    Så kan grønlænderne få lov til at sælge sig selv til kineserne, russerne eller amerikanerne. Det får de MEGET mere ud af. Spørg selv på De vestindiske øer, i Tibet eller i Petropavlovsk.