USA istandsætter hangarer på lukket islandsk base

I 2006 lukkede det amerikanske forsvar Naval Air Station Keflavik i Keflavik-lufthavnen nær Reykjavik på Island. Der er ingen aktuelle planer om at åbne basen. Det er dog ikke ensbetydende med, at US Navy ikke ønsker at bruge bygningerne i Keflavik-lufthavnen, hvor mange af bygningerne og anlæggene fra tidligere tider stadig står tilbage.

Således har US Navy fået bevilget omkring 220 mio. kroner til at renovere bygninger, der skal bruges til at huse og facilitere de P-8A Poseidon ubådsjagerfly, som US Navy er begyndt have stationeret på Keflavik i kortere eller længere perioder, da den russiske ubådsaktivitet er blevet kraftigt forøget de senere år.

Til brug for deployeringen til Island er der brug for faciliteter. Og derfor har man altså fået bevilget 220 mio. kroner til at istandsætte gamle bygninger fra den tid, hvor USA havde op til 5.000 soldater på Keflavik-basen.

Login

  • Anmeld

    Peter Hansen

    Danmark burde være mere present i det arktiske område, hvorfor er det vi ikke er mer aktive og selv reelt deltager i at overvåge og opretholde danske interesser og overhøjhed i nuværende og gammelt dansk område.

    Hvis man skulle bruge en moderne term, så er hele Nordatlanten vel dansk interessesfære, så hvorfor så ikke være mere aktiv og vise flaget tydeligere, i stedet for, at overlade det hele til andre.

  • Anmeld

    leif

    Peter Hansen,du har ret.Til eksempel er der ikke så megen råben og skrigen om Norges hævdelse af Svalbard!!!!