USA: Krav på sejlruter det største problem i Arktis

I en opdateret version af det amerikanske forsvarsministeriums strategi for Arktis, peger ministeriet på Canada og Ruslands krav på at bestemme over sejlruter, som det største problem i Arktis.

Canada mener at alle havområder indenfor Canadas øer i Arktis er internt canadisk farvand, som andre landes skibe skal have Canadas tilladelse til at besejle. Det inkluderer Nordvestpassagen, som USA betragter som et internationalt stræde, hvor alle frit kan sejle. Rusland hævder også, at tre internationale stræder på Nordøstpassagen er internt russisk farvand, som det kræver en tilladelse at sejle igennem.

Sejltruter
USA har protesteret over Canada og Ruslands maritime krav og anerkender dem ikke. Det amerikanske forsvarsministerium forventer ikke at parterne når til enighed lige foreløbig.

Login