31. januar 2024 kl. 08.00Ministersvar
Marlene Harpsøe svarer Pernille Rosenkrantz-Theil
Marlene Harpsøe (DD) spørger social- og boligministeren, Pernille Rosenkrantz-Theil, i hvilke tilfælde, at lovændringen vedrørende foranstaltningsdømte vil finde anvendelse i praksis
Altingets robotMinistersvar er robotgenereret indhold, der oprettes automatisk på basis af Folketingets database over de spørgsmål, der stilles af Folketingets medlemmer og besvares af regeringens ministre. Overskrifterne er skrevet af Altinget. Altinget tager forbehold for fejl i indholdet.
L 95, Spørgsmål 8
Vil ministeren - med konkrete cases eller praksiseksempler - redegøre for i hvilke tilfælde, at lovændringen vedrørende foranstaltningsdømte vil finde anvendelse i praksis?
Svar fra onsdag den 31. januar 2024
”Vil ministeren - med konkrete cases eller praksiseksempler - redegøre for i hvilke tilfælde, at lovændringen vedrørende foranstaltningsdømte vil finde anvendelse i praksis?” Svar:
Jeg lægger til grund, at spørgeren henviser til lovforslagets del vedrørende lovfæstelse i den sociale lovgivning af ophold på sociale tilbud for personer med udviklingshæmning, der af domstolene er dømt til anbringelse på en institution, og som ikke har lovligt ophold i Danmark.
Jeg skal indledningsvist understrege, at lovforslaget ikke vedrører muligheden for, at domstolene kan træffe afgørelse om, at en person med udviklingshæmning uden lovligt ophold i Danmark skal anbringes på en institution. Denne mulighed har domstolene og benytter domstolene sig allerede af i dag. Lovforslaget har alene til formål at skabe den nødvendige kobling i den sociale lovgivning, således at bl.a. reglerne om magtanvendelse finder anvendelse.
Jeg kan oplyse, at det følger af straffelovens § 16, stk. 1, 2. pkt., at personer, der på gerningstiden var utilregnelige på grund af mental retardering i højere grad, ikke straffes. Af § 16, stk. 2, fremgår, at personer, der på gerningstiden var mentalt retarderede i lettere grad, ikke straffes, medmindre særlige omstændigheder taler for at pålægge straf. Tilsvarende gælder personer, der befandt sig i en tilstand, som ganske må ligestilles med mental retardering. Af §
68 i straffeloven fremgår, at hvis en tiltalt frifindes for straf i medfør af § 16, kan retten træffe bestemmelse om bl.a. anbringelse i institution for personer med vidtgående psykiske handicap. Det følger videre af § 69, at hvis gerningsmanden ved den strafbare handlings foretagelse befandt sig i en tilstand, der var betinget af mangelfuld udvikling, svækkelse eller forstyrrelse af de psykiske funktioner, og som ikke er af den i § 16 nævnte beskaffenhed, kan retten, såfremt det findes formålstjenligt, i stedet for at idømme straf træffe bestemmelse om foranstaltninger som nævnt i § 68, 2. pkt., dvs. bl.a. anbringelse på institution.
1 Med lovforslaget vil personer uden lovligt ophold i Danmark, der er dømt til anbringelse på institution efter straffelovens § 68 eller § 69, jf. § 68, blive omfattet af lov om social service (serviceloven). Der vil dermed blive etableret den nødvendige klarhed i lovgrundlaget på det sociale område for anbringelsen af disse personer på sociale tilbud. Persongruppen, der vil blive omfattet, vil således være personer med mental retardering, eller personer, som på gerningstidspunktet befandt sig i en tilstand, der var betinget af mangelfuld udvikling svækkelse eller forstyrrelse af de psykiske funktioner.
Jeg lægger til grund, at spørgeren henviser til lovforslagets del vedrørende lovfæstelse i den sociale lovgivning af ophold på sociale tilbud for personer med udviklingshæmning, der af domstolene er dømt til anbringelse på en institution, og som ikke har lovligt ophold i Danmark.
Jeg skal indledningsvist understrege, at lovforslaget ikke vedrører muligheden for, at domstolene kan træffe afgørelse om, at en person med udviklingshæmning uden lovligt ophold i Danmark skal anbringes på en institution. Denne mulighed har domstolene og benytter domstolene sig allerede af i dag. Lovforslaget har alene til formål at skabe den nødvendige kobling i den sociale lovgivning, således at bl.a. reglerne om magtanvendelse finder anvendelse.
Jeg kan oplyse, at det følger af straffelovens § 16, stk. 1, 2. pkt., at personer, der på gerningstiden var utilregnelige på grund af mental retardering i højere grad, ikke straffes. Af § 16, stk. 2, fremgår, at personer, der på gerningstiden var mentalt retarderede i lettere grad, ikke straffes, medmindre særlige omstændigheder taler for at pålægge straf. Tilsvarende gælder personer, der befandt sig i en tilstand, som ganske må ligestilles med mental retardering. Af §
68 i straffeloven fremgår, at hvis en tiltalt frifindes for straf i medfør af § 16, kan retten træffe bestemmelse om bl.a. anbringelse i institution for personer med vidtgående psykiske handicap. Det følger videre af § 69, at hvis gerningsmanden ved den strafbare handlings foretagelse befandt sig i en tilstand, der var betinget af mangelfuld udvikling, svækkelse eller forstyrrelse af de psykiske funktioner, og som ikke er af den i § 16 nævnte beskaffenhed, kan retten, såfremt det findes formålstjenligt, i stedet for at idømme straf træffe bestemmelse om foranstaltninger som nævnt i § 68, 2. pkt., dvs. bl.a. anbringelse på institution.
1 Med lovforslaget vil personer uden lovligt ophold i Danmark, der er dømt til anbringelse på institution efter straffelovens § 68 eller § 69, jf. § 68, blive omfattet af lov om social service (serviceloven). Der vil dermed blive etableret den nødvendige klarhed i lovgrundlaget på det sociale område for anbringelsen af disse personer på sociale tilbud. Persongruppen, der vil blive omfattet, vil således være personer med mental retardering, eller personer, som på gerningstidspunktet befandt sig i en tilstand, der var betinget af mangelfuld udvikling svækkelse eller forstyrrelse af de psykiske funktioner.
