Hvis Bent bliver til Carl

En af Lars Løkkes nærmeste allierede som formand for Danske Regioner. Det kan blive scenariet, hvis blå bloks nuværende fremgang i meningsmålinger smitter af på regionsvalget.

Det er den 17 mand store nyvalgte bestyrelse i Danske Regioner, som efter valget vælger formanden. Med den nuværende sammensætning skal blå blok kun have et ekstra medlem af bestyrelsen for, at Carl Holst kan rykke fra næstformandsposten til formandsposten.

I regeringen er det ikke nogen ønskedrøm. Tabet af formandsposten vil være en blivende og tydelig påmindelse om Socialdemokraternes og SF's tilbagegang.

Samtidig er Carl Holst ikke hr. hvem som helst. Som mangeårig allieret med Lars Løkke Rasmussen får regeringen en højt profileret venstre-mand ind på en af de mest magtfulde positioner i sundhedsvæsnet. Et kerneområde for regeringen.

De fleste vurderer ganske vidst, at Carl Holst vil forsætte Danske Regioners nuværende samarbejdede linje med regeringen. Men samtidig er der også en forventning om, at den politisk drevne sønderjyde vil benytte formandsposten og et blåt flertal i bestyrelsen til forsigtigt at trække danske regioners sundhedspolitiske standpunkter i en mere borgerlig retning.

Kritik af akut-job-aftalen
De, der vil glæde sig mindst over at se Carl Holst som formand for Danske Regioner, føler, at de fik bekræftet deres bange anelser, da Carl Holst undsagde aftalen om de 12.000 akutjob. Nærmest samtidig med at Carl Holst kom ud fra det endelige forhandlingsmøde hos finansministeren på vegne af Danske Regioner, bragte elektroniske medier nyheden om, at Carl Holst kritiserede aftalen for at være diskriminerende og uden nogen større effekt.

Selv om han understregede, at han udtalte sig som formand for Region Syddanmark, og at regionen senere loyalt har leveret akutjob, blev hans kritik set som dårlig stil. Blandt tillidsfolk i KL og Danske Regioner er det kutyme, at de holder deres personlige og partimæssige holdninger for sig selv omkring forhandlinger og indgåelser af aftaler med regeringen.

Mareridtsscenariet er, at Carl Holst med flertal i Danske Regioner ændrer den nuværende afdæmpede og samarbejdende vi-tager-ansvar-linje. I stedet kunne han tæske løs på regeringens sundhedspolitik og give regeringen skylden for alle sundhedsvæsnets problemer.

På den borgerlige fløj ville nogen nok føle, at det kunne være en passende tak for sidst. Fra regionernes fødsel i 2007 og et stykke ind i den økonomiske krise følte man i dele af VK-regeringen, at man med Danske Regioner til tider snarere havde skabt en socialdemokratisk kamporganisation med Bent Hansen i spidsen end en tøjlet driftsherre til sundhedsvæsnet.

Den socialdemokratiske kamporganisation
Regionerne havde over et par år svært ved at styre budgetterne. Her var opfattelsen i regeringen, at Bent Hansen kastede aben videre til regeringen ved at råbe på flere penge og forklare mangler og besparelser med de store krav fra regeringen og patienterne. Samtidig hamrede Bent Hansen løs på VK-regeringens sundhedspolitiske darlings i form af behandlingsgarantien, privathospitalernes takster og skattebegunstigelsen af sundhedsforsikringerne.

Så kom den økonomiske krise og Lars Løkke Rasmussens trussel om at lukke regionerne, hvis ikke de overholdt deres økonomiske aftaler. I tiden efter skruede Danske Regioner og Bent Hansen kraftigt ned for retorikken.

Men flere forhold taler imod, at Danske Regioner bliver til en blå lejesvend i regeringens øjne, hvis Carl Holst bliver formand.

Carl Holst er i et skæbnefællesskab med regionerne og med rød blok på Christiansborg. Modsat ledelsen i Venstre og de andre borgerlige partier er Carl Holst modstander af at nedlægge regionerne.

Og da Carl Holst var fungerende formand i tre måneder i 2012, mens Bent Hansen blev behandlet for kræft høstede han samtidig bred anerkendelse i danske regioners bestyrelse for at have delt sol og vind lige og klaret de årlige økonomiforhandlingerne med regeringen tilfredsstillende.

Ender Carl Holst med at sætte sig for bordenden i Danske Regioner afleverer Bent Hansen også en bestyrelse, hvor der på det seneste har været relativ fredeligt mellem rød og blå blok. Også politiske modstandere anerkender Bent Hansen som en god forhandler og som generelt favnende over de politiske forskelle i bestyrelsen. Så internt er der ikke en følelse af et behov for pay-back i den nuværende bestyrelse.

Fornufts- og tvangsægteskabet
En anden medvirkende faktor er, at Carl Holst ved seneste regionsvalg blev næstformand i stedet for Region Sjællands daværende formand Kristian Ebbensgaard (V).

Hvor Kristian Ebbensgaard var en tilbagelænet næstformand, har Carl Holst fyldt næstformandsstolen ud, så det i dag er et de facto delt formandskab. Carl Holsts personlige og politiske pondus vurderes også at have medvirket til, at Danske Regioner skruede ned for retorikken under VK-regeringen.

Ud af til viser det delte formandskab sig blandt andet ved, at Carl Holst i de vigtige pressemeddelelser og udmeldinger ofte udtaler sig sammen med Bent Hansen. Men også i det daglige bliver Carl Holst orienteret om sagerne i stort set samme omfang som Bent Hansen.

Bent Hansen er på den måde blevet stækket. Men det delte formandskab, der beskrives som et kombineret tvangs- og fornuftsægteskab, har vist sig at fungere.
Det vil helt sikkert blive lagt mærke til, om Carl Holst vil give sin eventuelle næstformand lige så meget plads, som Bent Hansen har.

- - -

Altinget.dk holder sommerferie, men hver dag bringer vi udvalgte historier fra folketingsåret, der er gået.