EU vil have sine egne penge

Analytikere beskrev processen som "EU når det er værst" og kaldte det en opvisning i pleje af nationale interesser. Europa-Parlamentet følte sig kørt ud på et sidespor og krævede reform af hele budgetprocessen.

Som plaster på såret fik de lovning på en ekspertgruppe, som skal se på, hvordan det kan gøres bedre i fremtiden.

Det er udgangspunktet for et nyt samarbejde mellem EU's tre institutioner, der i denne uge mødtes for første gang i Strasbourg. Den skal komme med bud på nye veje for, hvordan EU's indtægter skal hænge sammen i fremtiden.

"Det nuværende system skal have en overhaling. Traktaterne siger, at EU's budget bør finansieres af egne indtægter, men i dag er vi fanget i et overkompliceret og forældet system fyldt med undtagelser, og som primært består af nationale bidrag," siger Europa-Parlamentets præsident Martin Schulz.

Vi skal have nyt system, der giver fokus på, hvad der giver mening i forhold til EU og ikke i forhold til, hvad enkelte lande får ud af det.

Anne E. Jensen (V)
Europaparlamentariker

I 2013 finansieres 74 procent af EU-budgettet af direkte bidrag fra medlemslandene.

Snæver budget-debat
Ifølge den danske europaparlamentariker Anne E. Jensen (V), der selv var med til at forhandle det sidste langtidsbudget på Parlamentets vegne, betyder det høje niveau af direkte nationale bidrag, at debatten om budgettet bliver for snæversynet.

"Det forstærker tilbøjeligheden til, at finansministrene fokuserer på, hvad de betaler, og hvad de får tilbage igen, og det er jo en tåbelig måde at se på EU's budget på," siger hun og tilføjer:

"Vi skal have nyt system, der giver fokus på, hvad der giver mening i forhold til EU - og ikke i forhold til, hvad enkelte lande får ud af det".

Den danske budgetforhandler erkender, at det bliver en meget svær opgave at få medlemslandene med på at overføre mere budgetmagt til EU-systemet. På denne type spørgsmål skal Ministerrådet nå til fuldkommen enighed, mens Europa-Parlamentet alene har en rådgivende funktion.

Rigtig mange af EU's medlemslande er meget skeptiske over for at slippe kontrollen med finanserne. Og endnu flere er skeptiske over for at give EU-niveauet flere muligheder for at kradse penge ind selv.

Væk med rabatterne
EU-Kommissionen har tidligere foreslået at hæve de indtægter, som EU selv opkræver, til at udgøre hele 40 procent af budgettet fra 2020.

Kommissionen peger på den omdiskuterede finansskat og på en ny "moderne momsbaseret skat" som indtægtskilder.

Også parlamentarikerne har krævet en højere EU-moms, en EU-skat på CO2-udledning og en skat på finansielle transaktioner for at skabe et mere uafhængigt EU-budget.

Samtidig foreslår EU-Kommissionen at afskaffe den eksisterende praksis, hvor enkelte medlemslande kan få rabat på deres bidrag. Det gjorde blandt andet Danmark ved forhandlingerne for det seneste syvårige budget, hvor statsminister Helle Thorning-Schmidt (S) hentede den famøse milliard hjem fra EU-kasserne.

Ineffektivt budget
Ifølge Guntram B. Wolff, leder af den økonomiske tænketank Bruegel i Bruxelles, ville flere reelle egenindtægter til EU give god mening.

"Det vil få ansvaret og legitimiteten til at flugte med beskatningsniveauet, så det ville give mening økonomisk. Men politisk vil det være meget svært. Og det vil helt sikkert være umuligt at forhøje skatteniveauet på nuværende tidspunkt," siger han.

Han gør dog klart, at det er vigtigere, at der bliver set nærmere på, hvad pengene fra EU-kasserne reelt går til, end hvor de kommer fra.

"På EU-budgettet foregår en masse genanvendelse, hvor penge ryger ind, men derefter sendes tilbage til de samme lommer igen. Meget af det er voldsomt ineffektivt. Og efter min mening er der brug for en betydelig reform, før vi kan begynde at tale om nye skatter og deslige," siger han

Formand: "Næsten umulig opgave"
Sidste års hidsige budgetkamp mellem EU's institutioner vidner om, at det på ingen måde er et nemt emne, som arbejdsgruppens medlemmer nu tager hul på.

Formand for arbejdet er italienske Mario Monti, der tidligere har styret sit hjemland Italien gennem politisk stormvejr som midlertidig premierminister.

Under arbejdsgruppens første pressemøde bemærkede han med et smil på læben, at han så frem til den udfordring, det ville være at arbejde med en problemstilling, der udefra kan virke "nærved umuligt at finde en løsning på."

I den mere seriøse ende understregede han, at arbejdsgruppen ikke var sat i verden for at "finde på nye skatter", men først og fremmest for at nytænke indretningen af EU's budget.

Nej tak til EU-skat
Danmark bakker op om en reform af EU's indtægter, der for eksempel kan se på andre måder at beregne EU's indtægtsgrundlag på.

Det skal dog stadig være medlemslandene, der svinger taktstokken.

"Regeringen finder det afgørende at fastholde medlemslandenes eneret til skatteopkrævning. Nye indtægtskilder må således ikke få karakter af en EU-skat," skriver regeringen i et notat om sagen fra 2012.

De første resultater fra arbejdsgruppen forventes klar ved årets udgang.

En egentlig reform af EU's budgetindtægter vil dog først skulle træde i kraft i perioden efter 2020.