Store knaster og mistro i skoleforhandlinger

Der tegner sig en lang vej fra udspil til aftale for regeringen.

Med sit omfattende skoleudspil fra forrige uge skal undervisningsminister Merete Riisager (LA) nemlig rundt om folkeskole-forligskredsen, før en aftale kan komme plads.

Det bliver efter alt at dømme en besværlig omgang for LA-ministeren.

Tirsdag i sidste uge mødtes partierne (SF, S, R, K, LA, V og DF) til et sættemøde, og skal man tro flere centrale kilder, er der rigeligt med knaster og begrænset med enighed.  

Et af hovedspørgsmålene er, om der er opbakning til at skære understøttende undervisningstimer fra skoleskemaet.

Dertil kommer spørgsmål om, hvorvidt den såkaldte § 16 b skal bestå, og om der skal slækkes på kravet om fuld kompetencedækning.

Det skal forhandles på plads i et klima, hvor flere kilder tæt på forhandlingerne har svært ved at tro på en endelig aftale – og samtidig tvivler på, om undervisningsministeren overhovedet ønsker at lande den.

”Jeg tror i bund og grund, hun ønsker at gå til valg på det. Hvis hun skal give sig så meget, at vi kan nå en aftale, så får hun jo ikke æren,” som en anonym kilde formulerer det.

R afviser at pille ved UU
Hovedattraktionen i regeringens udspil er at veksle en del af den understøttende undervisning (UU) til fagtimer.

Knap tre UU-timer skal sløjfes til fordel for cirka 1,2 fagtimer – og dermed gøre skoleugen 1,8 timer kortere.

Her støder regeringen på den første store knast. For særligt Radikale ønsker slet ikke at skære i den understøttende undervisning.

”Vi vil ikke begrænse den understøttende undervisning. Vi vil derimod fjerne bindingerne for den, så skolerne får større frihed til, hvordan de vil anvende timerne,” siger Marianne Jelved (R) og tilføjer, at partiet ikke ønsker flere fagtimer.

Opsummeret er Radikales holdning ifølge Marianne Jelved at give skolerne mere frihed – ikke flere fagtimer.

Lignende toner er kommet fra SF's Jacob Mark, som i et interview med folkeskolen.dk i forrige uge kritiserede udspillet for at skabe "strammere styring med flere fagtimer".

§ 16 b i centrum
Når regeringen vælger at afkorte skoledagen, skyldes det ifølge statsminister Lars Løkke Rasmussen (V) og Merete Riisager, at for mange kommuner allerede bruger folkeskolelovens § 16 b, der netop giver mulighed for at afkorte skoledagen.

Det opfatter regeringen ifølge de to som et signal til, at politikerne må træde til og skære tid af fra central hånd.

Undervisningsministeren fortalte i sidste uge, at skolerne har ”trukket elastikken for langt” og udnyttet paragraffen mod hensigten.

Derfor vil regeringen nu først gøre skoledagen kortere og dernæst lukke døren efter sig ved at ”præcisere” rammen for § 16 b. Det skal ifølge udspillet føre til ”en markant nedgang i brugen af paragraffen”.