Store knaster og mistro i skoleforhandlinger

BAGGRUND: Forhandlingerne om regeringens skoleudspil er skudt i gang. Med flere store knaster er der dog langt til mål. Centrale kilder sætter samtidig spørgsmålstegn ved, om undervisningsministeren reelt ønsker at komme i mål.

Der tegner sig en lang vej fra udspil til aftale for regeringen.

Med sit omfattende skoleudspil fra forrige uge skal undervisningsminister Merete Riisager (LA) nemlig rundt om folkeskole-forligskredsen, før en aftale kan komme plads.

Det bliver efter alt at dømme en besværlig omgang for LA-ministeren.

Tirsdag i sidste uge mødtes partierne (SF, S, R, K, LA, V og DF) til et sættemøde, og skal man tro flere centrale kilder, er der rigeligt med knaster og begrænset med enighed.  

Et af hovedspørgsmålene er, om der er opbakning til at skære understøttende undervisningstimer fra skoleskemaet.

Dertil kommer spørgsmål om, hvorvidt den såkaldte § 16 b skal bestå, og om der skal slækkes på kravet om fuld kompetencedækning.

Det skal forhandles på plads i et klima, hvor flere kilder tæt på forhandlingerne har svært ved at tro på en endelig aftale – og samtidig tvivler på, om undervisningsministeren overhovedet ønsker at lande den.

”Jeg tror i bund og grund, hun ønsker at gå til valg på det. Hvis hun skal give sig så meget, at vi kan nå en aftale, så får hun jo ikke æren,” som en anonym kilde formulerer det.

R afviser at pille ved UU
Hovedattraktionen i regeringens udspil er at veksle en del af den understøttende undervisning (UU) til fagtimer.

Knap tre UU-timer skal sløjfes til fordel for cirka 1,2 fagtimer – og dermed gøre skoleugen 1,8 timer kortere.

Her støder regeringen på den første store knast. For særligt Radikale ønsker slet ikke at skære i den understøttende undervisning.

”Vi vil ikke begrænse den understøttende undervisning. Vi vil derimod fjerne bindingerne for den, så skolerne får større frihed til, hvordan de vil anvende timerne,” siger Marianne Jelved (R) og tilføjer, at partiet ikke ønsker flere fagtimer.

Opsummeret er Radikales holdning ifølge Marianne Jelved at give skolerne mere frihed – ikke flere fagtimer.

Lignende toner er kommet fra SF's Jacob Mark, som i et interview med folkeskolen.dk i forrige uge kritiserede udspillet for at skabe "strammere styring med flere fagtimer".

§ 16 b i centrum
Når regeringen vælger at afkorte skoledagen, skyldes det ifølge statsminister Lars Løkke Rasmussen (V) og Merete Riisager, at for mange kommuner allerede bruger folkeskolelovens § 16 b, der netop giver mulighed for at afkorte skoledagen.

Det opfatter regeringen ifølge de to som et signal til, at politikerne må træde til og skære tid af fra central hånd.

Undervisningsministeren fortalte i sidste uge, at skolerne har ”trukket elastikken for langt” og udnyttet paragraffen mod hensigten.

Derfor vil regeringen nu først gøre skoledagen kortere og dernæst lukke døren efter sig ved at ”præcisere” rammen for § 16 b. Det skal ifølge udspillet føre til ”en markant nedgang i brugen af paragraffen”.

Bekymringen fra flere partier går dog på, om man ved at begrænse brugen af § 16 b også begrænser skolernes frihed.

Nok vil regeringen gøre dagen kortere, men den dikterer så i stedet, hvad en del af den resterende tid skal bruges til.

Da § 16 b betyder, at skoler i dag kan veksle understøttende undervisning til færre timer med to lærere, stilles der fra forligskredsen spørgsmål til, om skoleugen nogle steder kan blive længere end i dag.

Partierne skal derfor finde ud af, hvad de hver især præcis vil med § 16 b. Skal den fjernes, håndhæves, tilpasses eller skal der laves en helt ny paragraf?

Flertal mod sig om kompetencedækning 
Ambitionen om, at 95 procent af al undervisning i folkeskolen i 2020 skal varetages af lærere med relevante kompetencer, er endnu en hurdle, Merete Riisager skal over.

Regeringen vil nemlig "arbejde for at justere målsætningen om fuld kompetencedækning".

Det ønske er der ikke blot modstand mod i forligskredsen – der er ligefrem et flertal imod det.

Som Altinget tidligere har beskrevet, bakker ordførerne fra både Venstre, Dansk Folkeparti, Radikale, Socialdemokratiet og DF således stadig op om målsætningen. 

Merete Riisagers reaktion på den situation lød i sidste uge:

"Alle politikere er nødt til at forholde sig til virkeligheden ude på skolerne. Jeg tror og håber, at vi i forligskredsen er enige om, at der skal stå flere dygtige lærere og færre studenter ude i klasselokalerne."

Går der valgkamp i den?
Tilbage står spørgsmålet om, hvorvidt en endelig aftale er realistisk.

”Det hele kommer an på, om ministeren er indstillet på at gå på kompromis med sit eget forslag,” siger Marianne Jelved.

Det spørgsmål skal der ifølge flere kilder tæt på forhandlingerne svares nej til.

Vurderingen lyder, at Merete Riisager i bund og grund ønsker at gå ind i en folketingsvalgkamp med uforrettet sag.

Hvis folkeskolen bliver et tema i valgkampen, vil det næppe skade Merete Riisager, som blandt andet har stor sympati opbygget hos lærerne, lyder et argument.

Uanset om undervisningsministeren reelt vil lave en aftale eller ej, så bliver det øjensynligt ikke nemt for hende.

Blandt Altingets kilder tegner sig nemlig stort set kun mørke prognoser.

”Jeg tror ikke på, man kan lande det her,” lyder det fra en kilde.

”Der er meget kort tid til et valg, og der er mange hensyn, der skal tages. Det bliver svært,” lyder det fra en anden.

Forrige artikel Regeringspartierne har millioner stående i Danske Bank Regeringspartierne har millioner stående i Danske Bank Næste artikel Regeringen lader midler til ny skov styrtdykke Regeringen lader midler til ny skov styrtdykke
Ugens EU-podcast: Danmark advarer briterne mod social dumping efter Brexit

Ugens EU-podcast: Danmark advarer briterne mod social dumping efter Brexit

PARLAMENTET#87: Hvis Storbritannien vil konkurrere med EU og Danmark på lavere standarder, så bliver det svært at lave en aftale om fremtiden, advarer udenrigsminister Jeppe Kofod i Altingets europæiske podcast. Vi runder også den ulmende budgetballade, udviklingspolitik og folkehøring om Unionens fremtid.