Socialdemokratiet flirter allermest med Venstre

STEMMEADFÆRD: Den mest omtalte romance i dansk politik er det nye parløb mellem Socialdemokratiet og Dansk Folkeparti. Men når Socialdemokratiet trykker på stemmeknapperne i folketingssalen, stemmer partiet markant mest sammen med Venstre.

Socialdemokratiets Mette Frederiksen og Dansk Folkepartis Kristian Thulesen Dahl lægger ikke skjul på, at de ser ens på rigtig mange ting.

Samtidig står Radikales Morten Østergaard udenfor i kulden og er usikker på, om han kan få samme indflydelse på en ny rød regerings politik, som Kristian Thulesen Dahl kan.

Tilsammen udgør de tre personer et af dansk politik mest omtalte trekantsdramaer. Men én ting er, hvad politikerne siger uden for folketingssalen, på tv og på Twitter. En anden ting er, hvem de rent faktisk stemmer mest sammen med. Og her melder sig en helt tredje kandidat på banen i Socialdemokratiets kærlighedsliv. 

Tal fra den nye platform Kend Dit Folketing, som analysebureauet Analyse & Tal og Altinget står bag, viser nemlig, at Socialdemokratiet har stemt sammen med Venstre på 90,55 procent af alle lovforslag, siden magten skiftede i 2015.

Dermed er Venstre det parti, som Socialdemokratiet stemmer mest sammen med. På andenpladsen og tredjepladsen kommer henholdsvis Konservative og Liberal Alliance, som indtrådte i regeringen i november 2016. Dansk Folkeparti får en fjerdeplads, mens Radikale indtager femtepladsen.

Selvom Danmark er kendt for at have brede politiske forlig, er det stadig markant, at Socialdemokratiet har lagt stemmer til ni ud af ti af Venstres lovforslag. Går man en valgperiode tilbage, hvor Helle Thorning-Schmidt (S) stod i spidsen for først SRSF-regeringen og sidenhen SR-regeringen, finder man ikke samme opbakning fra Venstre.

I perioden fra efteråret 2011 til juni 2015 stemte Venstre kun sammen med Socialdemokratiet om 80,7 procent af den røde regerings lovforslag.

Grafikken viser, hvem Socialdemokratiet stemte mest sammen med under henholdsvis Thorning-regeringen (t.v.) og VLAK-regeringen (t.h.). Artiklen fortsætter efter grafikken.

Skatteforlig, dagpengereform og udlændingepolitik
Vi skal netop tilbage til den forrige valgperiode, når vi skal finde en del af forklaringen på, hvorfor Socialdemokratiet og Venstre er rykket tættere på hinanden i denne valgperiode. I 2012 indgik SRSF-regeringen en aftale om en ny skattereform sammen med Venstre og Konservative.

Den aftale har betydet, at Socialdemokratiet og Venstre er bundet af et fælles skatteforlig og nu stemmer sammen på et område, hvor man historisk finder smalle forlig, og hvor partier kan trække forskelle op mellem højre og venstre side i Folketinget.

Det siger lektor på Roskilde Universitet Flemming Juul Christiansen. Han er tilknyttet Institut for Samfundsvidenskab og Erhverv og har blandt andet forsket i partiernes stemmemønstre.

”Skatteaftalen gælder helt frem til 2022, hvilket vil sige, at i en lang periode i dansk politik er et af de områder, der traditionelt skaber forskellene, helt elimineret,” siger han.

Foruden skatteområdet peger Flemming Juul Christiansen på to andre årsager til, at tallet er steget fra 80 procent, hvilket ifølge ham er det naturlige leje, til 90 procent.

I 2015 indgik den nye Venstre-regering en aftale om en dagpengereform med Socialdemokratiet og Dansk Folkeparti. Dermed blev en del af lovgivningen på et andet klassisk stridsområde, arbejdsmarkedspolitikken, også omfattet af et forlig mellem Venstre og Socialdemokratiet.

”I sidste periode stemte Venstre og Socialdemokratiet sammen om 76 procent af lovgivningen på arbejdsmarkedsområdet. Det er så steget til 85 procent i denne valgperiode,” siger Flemming Juul Christiansen og tilføjer:

”Ligesom skatteområdet er arbejdsmarkedsområdet, som dagpenge hører under, et politikområde, hvor forskellene oftest bliver tydeligere, og det har V-regeringen lagt dødt siden 2015.”

Mens Socialdemokratiet formentlig ikke har behov for at lade vælgerne vide, at de stemmer sammen med Venstre på det økonomiske område, er partiet ikke blegt for at tale højt om, at det har flyttet sig på udlændingeområdet, hvor det stemmer mere sammen med de blå partier. Den nye kurs i denne regeringsperiode har givet anledning til et opbrud hos det parlamentariske grundlag i oppositionen, der ikke er tilhænger af partiets højredrejning på området.

”Skattereformen fra 2012 er stadig en hovedforklaring. Men jeg er enig i, hvis man studerer Socialdemokratiet på værdipolitiske områder som retsområdet og udlændingeområdet, så har de flyttet sig et andet sted hen end både Radikale og størstedelen af deres egen blok,” siger Flemming Juul Christiansen.

Fra 2015 til 2018 har Socialdemokratiet stemt det samme som Venstre i 85,29 procent af alle lovforslag på udlændinge- og integrationsområdet og 95,65 procent, når det kommer til retspolitikken. I 2011 til 2015 var tallene henholdsvis 66 og 84 procent.

Udviklingen siden VKO-årene
Der er dog endnu en ting, der spiller ind på det øgede stemmesammenfald mellem Socialdemokratiet og Venstre. Støttepartiet Dansk Folkeparti er skiftet fra loyalt at lægge stemmer til Venstre og Konservatives økonomiske politik i bytte for udlændingestramninger og ældregoder til nu at spænde ben for den borgerliges regering økonomiske ambitioner.

”Hvis vi sammenligner den nuværende periode med VKO-årene i nullerne, kan man også helt tydeligt se, at Socialdemokratiet stemmer mere sammen med Venstre nu. Det skyldes, at VK-regeringen dengang på mange områder bare kunne lægge sin politik frem og regne med, at Dansk Folkeparti ville stemme det igennem,” siger Flemming Juul Christiansen.

Spørger man Socialdemokratiets politiske ordfører, Nicolai Wammen, hvorfor partiet stemmer for ni ud af ti lovforslag fra regeringen, gengiver han Flemming Juul Christiansens pointe med, at regeringen ikke har opbakning til at føre sin egen politik. Nicolai Wammen fremhæver, at det er lykkedes for Socialdemokratiet i selskab med Dansk Folkeparti at forhindre regeringen i at lave dens ambitioner om eksempelvis topskattelettelser om til lovforslag i folketingssalen.

”Det er en kombinationen af, at Lars Løkke ikke tør at lægge sin politik frem i salen, fordi han godt ved, at den bliver stemt ned, og at vi har taget ansvar og lavet en række aftaler med regeringen,” siger Nicolai Wammen og tilføjer:

”Vi er gået ind i en række forhandlingsforløb, hvor vi har lavet aftaler med regeringen og rykket dem i en mere fornuftig retning, end det de havde spillet ud med. Det gælder alt fra energi til politi. Og når man laver en aftale med hinanden, så stemmer man selvfølgelig også sammen om den bagefter.”

Er det ikke et problem, at I ikke i stedet stemmer mere sammen med resten af oppositionen og er med til at yde modstand mod regeringen?

”Venstrefløjen har været enig med os i, at det vil være en dårlig idé at sætte topskatten ned og pensionsalderen yderligere op, så det er et sted, hvor vi er helt enige,” siger Nicolai Wammen og tilføjer:

”Men forskellen er, at Socialdemokratiet altid vælger at gå ind i forhandlingsrummet og se, om man kan få forhandlet tingene i en bedre retning, og hvis vi kan det, så laver vi en aftale. Mens andre partier vælger at stå udenfor med fanen hævet højt mod himlen, men uden at have nogen resultater, når dagen er slut.”

Læs hele artiklen på Altinget: christiansborg (kræver abonnement), hvor du blandt andet kan læse, om Socialdemokratiets stemmemønstre har nogen betydning for vælgerne. Få gratis prøveabonnement her.

Forrige artikel Dagens overblik: Hård kritik i ny bog om Skat rammer Kristian Jensen Dagens overblik: Hård kritik i ny bog om Skat rammer Kristian Jensen Næste artikel Netavisen Pios chefredaktør vil i Folketinget for Socialdemokratiet Netavisen Pios chefredaktør vil i Folketinget for Socialdemokratiet
Kjærsgaards og Thulesens forhold er blevet anstrengt

Kjærsgaards og Thulesens forhold er blevet anstrengt

ANALYSE: Modsætningerne i DF handler mere om stil og magtpositioner end om politisk uenighed. I valgkampen har der været gensidig irritation mellem Kjærsgaard og Thulesen, men der er ikke tale om to politiske fløje over for hinanden.