Socialdemokratiet flirter allermest med Venstre

STEMMEADFÆRD: Den mest omtalte romance i dansk politik er det nye parløb mellem Socialdemokratiet og Dansk Folkeparti. Men når Socialdemokratiet trykker på stemmeknapperne i folketingssalen, stemmer partiet markant mest sammen med Venstre.

Foto: Søren Bidstrup/Ritzau Scanpix
Emma Qvirin Holst

Socialdemokratiets Mette Frederiksen og Dansk Folkepartis Kristian Thulesen Dahl lægger ikke skjul på, at de ser ens på rigtig mange ting.

Samtidig står Radikales Morten Østergaard udenfor i kulden og er usikker på, om han kan få samme indflydelse på en ny rød regerings politik, som Kristian Thulesen Dahl kan.

Tilsammen udgør de tre personer et af dansk politik mest omtalte trekantsdramaer. Men én ting er, hvad politikerne siger uden for folketingssalen, på tv og på Twitter. En anden ting er, hvem de rent faktisk stemmer mest sammen med. Og her melder sig en helt tredje kandidat på banen i Socialdemokratiets kærlighedsliv. 

Tal fra den nye platform Kend Dit Folketing, som analysebureauet Analyse & Tal og Altinget står bag, viser nemlig, at Socialdemokratiet har stemt sammen med Venstre på 90,55 procent af alle lovforslag, siden magten skiftede i 2015.

Dermed er Venstre det parti, som Socialdemokratiet stemmer mest sammen med. På andenpladsen og tredjepladsen kommer henholdsvis Konservative og Liberal Alliance, som indtrådte i regeringen i november 2016. Dansk Folkeparti får en fjerdeplads, mens Radikale indtager femtepladsen.

Selvom Danmark er kendt for at have brede politiske forlig, er det stadig markant, at Socialdemokratiet har lagt stemmer til ni ud af ti af Venstres lovforslag. Går man en valgperiode tilbage, hvor Helle Thorning-Schmidt (S) stod i spidsen for først SRSF-regeringen og sidenhen SR-regeringen, finder man ikke samme opbakning fra Venstre.

I perioden fra efteråret 2011 til juni 2015 stemte Venstre kun sammen med Socialdemokratiet om 80,7 procent af den røde regerings lovforslag.

Grafikken viser, hvem Socialdemokratiet stemte mest sammen med under henholdsvis Thorning-regeringen (t.v.) og VLAK-regeringen (t.h.). Artiklen fortsætter efter grafikken.

Skatteforlig, dagpengereform og udlændingepolitik
Vi skal netop tilbage til den forrige valgperiode, når vi skal finde en del af forklaringen på, hvorfor Socialdemokratiet og Venstre er rykket tættere på hinanden i denne valgperiode. I 2012 indgik SRSF-regeringen en aftale om en ny skattereform sammen med Venstre og Konservative.

Den aftale har betydet, at Socialdemokratiet og Venstre er bundet af et fælles skatteforlig og nu stemmer sammen på et område, hvor man historisk finder smalle forlig, og hvor partier kan trække forskelle op mellem højre og venstre side i Folketinget.

Det siger lektor på Roskilde Universitet Flemming Juul Christiansen. Han er tilknyttet Institut for Samfundsvidenskab og Erhverv og har blandt andet forsket i partiernes stemmemønstre.

”Skatteaftalen gælder helt frem til 2022, hvilket vil sige, at i en lang periode i dansk politik er et af de områder, der traditionelt skaber forskellene, helt elimineret,” siger han.

Foruden skatteområdet peger Flemming Juul Christiansen på to andre årsager til, at tallet er steget fra 80 procent, hvilket ifølge ham er det naturlige leje, til 90 procent.

I 2015 indgik den nye Venstre-regering en aftale om en dagpengereform med Socialdemokratiet og Dansk Folkeparti. Dermed blev en del af lovgivningen på et andet klassisk stridsområde, arbejdsmarkedspolitikken, også omfattet af et forlig mellem Venstre og Socialdemokratiet.

”I sidste periode stemte Venstre og Socialdemokratiet sammen om 76 procent af lovgivningen på arbejdsmarkedsområdet. Det er så steget til 85 procent i denne valgperiode,” siger Flemming Juul Christiansen og tilføjer:

”Ligesom skatteområdet er arbejdsmarkedsområdet, som dagpenge hører under, et politikområde, hvor forskellene oftest bliver tydeligere, og det har V-regeringen lagt dødt siden 2015.”

Mens Socialdemokratiet formentlig ikke har behov for at lade vælgerne vide, at de stemmer sammen med Venstre på det økonomiske område, er partiet ikke blegt for at tale højt om, at det har flyttet sig på udlændingeområdet, hvor det stemmer mere sammen med de blå partier. Den nye kurs i denne regeringsperiode har givet anledning til et opbrud hos det parlamentariske grundlag i oppositionen, der ikke er tilhænger af partiets højredrejning på området.

”Skattereformen fra 2012 er stadig en hovedforklaring. Men jeg er enig i, hvis man studerer Socialdemokratiet på værdipolitiske områder som retsområdet og udlændingeområdet, så har de flyttet sig et andet sted hen end både Radikale og størstedelen af deres egen blok,” siger Flemming Juul Christiansen.

Fra 2015 til 2018 har Socialdemokratiet stemt det samme som Venstre i 85,29 procent af alle lovforslag på udlændinge- og integrationsområdet og 95,65 procent, når det kommer til retspolitikken. I 2011 til 2015 var tallene henholdsvis 66 og 84 procent.

Udviklingen siden VKO-årene
Der er dog endnu en ting, der spiller ind på det øgede stemmesammenfald mellem Socialdemokratiet og Venstre. Støttepartiet Dansk Folkeparti er skiftet fra loyalt at lægge stemmer til Venstre og Konservatives økonomiske politik i bytte for udlændingestramninger og ældregoder til nu at spænde ben for den borgerliges regering økonomiske ambitioner.

”Hvis vi sammenligner den nuværende periode med VKO-årene i nullerne, kan man også helt tydeligt se, at Socialdemokratiet stemmer mere sammen med Venstre nu. Det skyldes, at VK-regeringen dengang på mange områder bare kunne lægge sin politik frem og regne med, at Dansk Folkeparti ville stemme det igennem,” siger Flemming Juul Christiansen.

Indtil 2001 havde de fire gamle magtpartier, Venstre, Konservative, Socialdemokratiet og Radikale, historisk set ofte stemt mere sammen, end nogen af yderpartierne har gjort.

Men da VKO-flertallet fik magten efter folketingsvalget i 2001, var Anders Fogh Rasmussen og VK-regeringen garanteret en solid opbakning til deres politiske forslag i folketingssalen. Regeringen kunne derfor lettere føre blokpolitik, hvor den ikke behøvede at søge opbakning hos Socialdemokratiet, hvilket også blev afspejlet af stemmemønstrene i folketingssalen, siger Flemming Juul Christiansen.

”Den daværende regering havde et solidt flertal, som den kunne regne med. Til sammenligning lagde denne valgperiode ud med en svag Venstre-regering efterfulgt af en VLAK-regering, der kun er en lille smule stærkere. Den kan derfor ikke tillade sig at være lige så sikker på at få sin borgerlige politik igennem,” siger han.

Alle de gange, Socialdemokratiet stemmer uden oppositionen
Foruden dagpengereformen har Socialdemokratiet lagt stemmer til en del af både den smalle Venstre-regering og den nuværende VLAK-regerings store aftaler. Og partiet har flere gange været det eneste aftaleparti fra oppositionen.

Ser man på, hvilke alliancer der oftest står bag lovgivningen, bliver 45,68 procent af lovforslagene støttet af alle Folketingets partier, mens 12,59 procent får opbakning af alle med undtagelse af Enhedslisten.

Men når det kommer til den tredjehyppigste alliance, sker der pludselig et skift til et smallere spor bestående af alle blå partier og så Socialdemokratiet som det eneste parti fra oppositionen. Den alliance står bag 10,79 procent af lovforslagene.

I november 2015 var Socialdemokratiet det eneste røde parti bag Venstre-regeringens nye politiaftale, der blandt andet sikrede to milliarder kroner til politiet samt en politiskole i Vestdanmark. Det samme gælder aftalen om en ændring af planloven, som Venstre-regeringen lavede sammen med Socialdemokratiet, Dansk Folkeparti og Konservative.

Socialdemokratiet var også som det eneste oppositionsparti i november 2016 med til at lave aftalen om begrænsning af dobbeltuddannelser, der siden blev kendt som det såkaldte uddannelsesloft.

Det er dog ikke alle store aftaler, som Socialdemokratiet er gået med til. Det drejer sig blandt andet om den omdiskuterede landbrugspakke fra 2016, ligesom partiet heller ikke var med i juni, hvor regeringen indgik en aftale om et nyt medieforlig sammen med Dansk Folkeparti.

Vælgerne er ligeglade
Kritikere mener, at det efterhånden er svært at se forskel på Socialdemokratiets og Venstres politik, og det derfor kan være hip som hap, om statsministeren efter næste folketingsvalg hedder Mette Frederiksen eller Lars Løkke Rasmussen.

Men selvom Socialdemokratiet stemmer næsten det samme som Venstre i folketingssalen, er det dog ikke ensbetydende med, at de to partier har den samme politik, understreger Flemming Juul Christiansen.

”Nej, den konklusion kan man ikke drage på baggrund af tallene. Det, partierne stemmer nede i salen, kan nemlig være et udtryk for, at de har indgået en aftale, så de stemmer for forslag, fordi de har fået forskellige politiske ønsker opfyldt,” siger han.

Det markant store overlap mellem Venstre og Socialdemokratiets stemmeafgivelser vil dog formentlig heller ikke få danskerne til at ændre deres syn på partierne. Ifølge Altingets politiske kommentator, Erik Holstein, har afstemningsresultaterne inde på Christiansborg ikke nogen nævneværdig betydning for vælgernes opfattelse af partierne.

”Vælgerne går overhovedet ikke op i, hvor tit partierne stemmer på samme måde i Folketinget,” siger Erik Holstein og tilføjer: 

”Det afgørende for et oppositionsparti som Socialdemokratiet er derimod, om man kan finde tilstrækkelig skarpe kanter til den siddende regering. Lykkes det, spiller det ingen rolle, om man i praksis stemmer sammen med regeringen i 80 eller 90 procent af sagerne.”

S: Løkke tør ikke lægge sin egen politik frem
Spørger man Socialdemokratiets politiske ordfører, Nicolai Wammen, hvorfor partiet stemmer for ni ud af ti lovforslag fra regeringen, gengiver han Flemming Juul Christiansens pointe med, at regeringen ikke har opbakning til at føre sin egen politik. Nicolai Wammen fremhæver, at det er lykkedes for Socialdemokratiet i selskab med Dansk Folkeparti at forhindre regeringen i at lave dens ambitioner om eksempelvis topskattelettelser om til lovforslag i folketingssalen.

”Det er en kombinationen af, at Lars Løkke ikke tør at lægge sin politik frem i salen, fordi han godt ved, at den bliver stemt ned, og at vi har taget ansvar og lavet en række aftaler med regeringen,” siger Nicolai Wammen og tilføjer:

”Vi er gået ind i en række forhandlingsforløb, hvor vi har lavet aftaler med regeringen og rykket dem i en mere fornuftig retning, end det de havde spillet ud med. Det gælder alt fra energi til politi. Og når man laver en aftale med hinanden, så stemmer man selvfølgelig også sammen om den bagefter.”

Er det ikke et problem, at I ikke i stedet stemmer mere sammen med resten af oppositionen og er med til at yde modstand mod regeringen?

”Venstrefløjen har været enig med os i, at det vil være en dårlig idé at sætte topskatten ned og pensionsalderen yderligere op, så det er et sted, hvor vi er helt enige,” siger Nicolai Wammen og tilføjer:

”Men forskellen er, at Socialdemokratiet altid vælger at gå ind i forhandlingsrummet og se, om man kan få forhandlet tingene i en bedre retning, og hvis vi kan det, så laver vi en aftale. Mens andre partier vælger at stå udenfor med fanen hævet højt mod himlen, men uden at have nogen resultater, når dagen er slut.”  

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion

Omtalte personer

Erik Holstein

Politisk kommentator, journalist, Altinget
journalist (DJH 1990)

Flemming Juul Christiansen

Lektor, Roskilde Universitet, næstformand, ECPRs Standing Group on Parliaments
cand.scient.pol. (Københavns Uni. 2002), ph.d. (Aarhus Uni. 2008)

Nicolai Wammen

Finansminister, MF (S)
cand.scient.pol. (Aarhus Uni. 2001)

0:000:00