Flertal vil sætte loft over VUC-forløb

VUC: Et bredt flertal i Folketinget er enigt om, at der skal loft over, hvor længe man kan tage forløb på almen voksenuddannelse og hf-enkeltfag. Aldeles uanstændigt, mener Uddannelsesforbundet.

VUC må ikke blive "en trædemølle, hvor man kan opretholde et forsørgelsesgrundlag", siger DF.
VUC må ikke blive "en trædemølle, hvor man kan opretholde et forsørgelsesgrundlag", siger DF. Foto: Henning Bagger/Ritzau Scanpix
Tyson W. Lyall

Man skal ikke kunne gå på VUC for evigt.

Det blev et flertal i Folketinget fredag enigt om i forbindelse med aftalen om, hvordan man skal finansiere den nye uddannelse, FGU.   

Her skrev partierne bag aftalen, at de vil ”fastsætte en øvre grænse for, hvor mange år en kursist kan tage forløb på almen voksenuddannelse (avu) og hf-enkeltfag på fuld tid”.

Hvor grænsen præcis skal gå, skal der dog først forhandles om, efter regeringen i foråret 2020 har præsenteret et oplæg for partierne.

DF: Må ikke blive trædemølle
Dansk Folkepartis finansordfører, René Christensen, forklarer, at han arbejdede for at få et VUC-loft med ind i finansieringen af FGU. 

”Det må ikke blive en trædemølle, hvor man kan opretholde et forsørgelsesgrundlag. Det er uddannelsessystemet simpelthen alt for dyrt til.”

I SF ønskede man egentlig ikke at finansiere den forberedende grunduddannelse (FGU'en) med VUC-midler, men er alligevel med på at lægge et loft ind i VUC-systemet.

"Det er vigtigt, at folk kan få en uddannelse. Men et loft på eksempelvis fem år betyder, at de fleste kan være med, men at ingen ender med at sidde fast i systemet," siger VUC-ordfører Astrid Carøe (SF). 

Aftalen om finansieringen af FGU'en er indgået mellem Venstre, Liberal Alliance, Konservative, Dansk Folkeparti, Socialdemokratiet, SF og Radikale Venstre. 

"Aldeles uanstændigt"
Enigheden om overhovedet at sætte en øvre grænse for, hvor længe man kan gå på VUC, møder kritik fra Uddannelsesforbundets formand, Hanne Pontoppidan, der kalder tiltaget "aldeles uanstændigt". 

”Når man i en politisk aftale skriver, at man vil lægge et loft, så er det, fordi man vil afskære nogen, som deltager i dag, fra at gøre det fremover. Ellers er der jo ingen grund til at lægge et loft,” siger hun.

Hun provokeres af René Christensens mistanke om, at VUC skulle fungere som forsørgelsesgrundlag for nogle elever. 

”Det er voksne mennesker, som er i gang med at indhente et uddannelsesefterslæb. De har nogle mål og arbejder ihærdigt på at nå dem hurtigst muligt. De må opfatte det som voldsomt arrogant at høre, at de skulle gå der for at opnå et forsørgelsesgrundlag,” siger hun. 

Artiklen er et uddrag af en længere artikel fra Altinget Uddannelse, hvor du får flere kommentarer og mere perspektiv. Du kan tegne et prøveabonnement her

Dokumentation

I aftaleteksten om FGU-finansieringen står der:

”I tillæg til denne aftale er aftalekredsen enige om at fastsætte en øvre grænse for, hvor mange år en kursist kan tage forløb på almen voksenuddannelse (avu) og hf-enkeltfag på fuld tid.

Dette skal ske med udgangspunkt i et igangsat eftersyn af avu og hf-enkeltfag.

Eftersynet gennemføres af Børne- og Undervisningsministeriet i dialog med VUC-sektoren.

Regeringen vil i løbet af foråret 2020 præsentere et oplæg for aftalekredsen. Aftalekredsen er enig om, at et provenu skal anvendes til at understøtte studie- og læringsmiljøer for voksne og i VUC-sektoren generelt.

Dette tillæg til aftalen indebærer ikke, at VUC-sektorens uddannelsestilbud og rammevilkår fremover er omfattet af Aftale om bedre veje til uddannelse og job.”


Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion

Omtalte personer

Astrid Carøe

MF (SF)
ba. i statskundskab

Hanne Pontoppidan

Formand, Uddannelsesforbundet
lærer (Gedved Seminarium 1981), MPA (CBS 2008)

Mai Mercado

MF og gruppeformand (K), formand, FOF, fhv. børne- og socialminister
cand.scient.pol. (SDU 2008)