19. december: Uffe Elbæk

Hvorfor gik du ind i politik?

Jeg synes egentlig, jeg er gået ind i politik af flere omgange. Jeg har altid været et politisk aktivt menneske. Da jeg var ung, var det meget på venstrefløjen. I slutningen af 90'erne meldte jeg mig ind i Radikale Venstre, og ikke ret lang tid efter blev jeg opfordret til at stille op til kommunalvalget i Aarhus. Jeg regnede egentlig ikke med, at jeg skulle ind i politik igen efter det. Men jeg fik en opfordring fra Marianne Jelved ved sidste valg. Det, der drev mig, var egentlig ikke at komme ind, men at få en anden regering og en anden politik. Det er ønsket om at flytte holdninger og værdier, at skabe et mere solidarisk og iværksætterdrevet samfund og et mere kulturelt mangfoldigt samfund.

Hvad er dit vigtigste politiske mål?

Helt overordnet er det at få et langt mere modigt, solidarisk og nysgerrigt Danmark. Det drev mig også som kulturminister, og jeg mener stadig, at kulturen har en helt afgørende rolle lige nu. Også selvom kulturen nu er et område, jeg ikke skal beskæftige mig så meget med mere.

Hvilken dansk politiker har været en inspiration for dig?

Der har været mange, så jeg kan ikke bare nævne én. Men en person som Marianne Jelved har jeg en fantastisk respekt for. Hun har en politisk ydmyghed og tilstedeværelse, og man kan mærke, hun har hjertet på rette sted. Jeg synes også, at Svend Auken havde et glødende engagement. Politik var ikke en karriere for ham, men virkelig en livsindstilling. 


Hvilken politisk modstander, har du størst respekt for?

Inden det her forløb med AFUK nævnte jeg Pia Kjærsgaard. Men hendes stjerne er godt nok dalet meget. Efter det her forløb og med de ting hun har udtalt, så tænker jeg på, hvor hendes kynisme kommer fra. Jeg tror egentlig et eller andet sted, at hun har en oprigtig ærlighed, men det her forløb har sat stort spørgsmålstegn ved, om hun dybest set er drevet af hævngerrighed. Menneskelig smålighed er nok den formulering, jeg vil bruge.

Hvad gør du for at slappe af efter en lang dag?

Det handler om at skabe pauser i det meget konstante arbejdspres. Nogle gange er det en kort pause som en kop kaffe, og andre gange er det at tage en hel måned ud og komme tilbage med fornyet energi. Nogle gange er pausen lang, og andre gange er pausen kort. Det vigtigste er at få lagt pauser ind.

Hvad er den bedste bog, du har læst i år?

Jeg vil gerne anbefale den bog, som hedder "Sort sne falder" af Michael Katz Krefeld. Den foregår på Christiansborg, i Danmark og i Grønland. Den er rigtig spændende, det er virkelig en page-turner. Ellers vil jeg anbefale Bjørn Rasmussens "Huden er det elastiske hylster der omgiver hele legemet". Han er en ung forfatter, og det er en meget mere rå og eksperimenterende bog. Jeg kan lide dem begge.

Er du stadig politiker om fem år?

Jeg ved ikke, om jeg er folketingspolitiker. Men jeg bliver ved med at være et politisk menneske. Fem år er langt ude i fremtiden, men jeg har været et politisk menneske i hele mit voksenliv. Om det så er i byrådet, i en bevægelse, i et ministerium eller i Folketingssalen, så handler det om en politisk interesse og ønsket om at ændre samfundet.

Jeg er meget tilfreds med mit valg om at gå af som kulturminister, og jeg står inde for det valg, jeg har truffet. Det var det helt rigtige at gøre i forhold til min familie. Så kan man godt politisk ærgre sig over, at man ikke når at se alt det, man havde planlagt at komme i mål med. Det ærgrer mig selvfølgelig. Men selve valget om at gå af -  i forhold til den enorme medieinteresse, som skygger for regeringsprojektet på den ene side og på den anden side forholdet til min mand, som er vigtigere end at være minister - står jeg fast på.

Hvad fortryder du i 2012?

Jeg fortryder, at den her sag om AFUK - selvom de enkelte arrangementer derude var velbegrundede - har kunnet give grundlag til den tvivl, som er vokset til den enorme kraft, det har fået. Det ærgrer mig selvfølgelig.

Der er meget at lære af det. Ikke kun for mig, men også i forhold til hvilken mediekultur og hvilken politisk kultur, vi ønsker. Kan politikere overhovedet begå fejl, eller får vi en total rigid politisk kultur? Der er ikke nogen, som har taget af kassen, og der er ikke begået noget ulovligt. Så det handler om, at der er opstået en tvivl. Og det er jeg selvfølgelig ked af. Og det fortryder jeg.

Hvad ser du mest frem til i 2013?

Jeg ser frem til at finde ud af, hvad meningen med alt det her er. Når man står i en situation, som er helt meningsløs, så spørger jeg mig selv: Hvad prøver livet at fortælle mig med det her? Hvad kan jeg lære af det? Og jeg ser frem til, at det i løbet af 2013 udkrystalliserer sig for mig. Måske skal jeg tage initiativ til at lave politik på andre måder, måske er der en opgave på vej imod mig, som jeg ikke ved noget om endnu. Jeg tror på lykkelige slutninger - det er min grundholdning.