Ny bog fra Mogensen: Forny parlamentarismen

De seneste syv år i dansk politik har været en ensidig affære, som dybest set ikke gavner parlamentarismen.

Det mener redaktionschef på Politiken Peter Mogensen som er aktuel med bogen 'Dødvande', hvor han på baggrund af et års dagbogsnotater trækker linjerne op i dansk politik, og afslutningsvis skitserer, hvad der er problemet.

For ifølge Mogensen er problemet, at Danmark i øjeblikket regeres af et meget snævert flertal, som tryner et meget stort mindretal efter forgodtbefindende. Og det skader parlamentarismen.

"Det. vi har set siden 2001, er to ting. Det ene er, at VKO-blokken er så tæt og massiv, som man sjældent har set før. Især til sammenligning med den tidligere SR-regering, hvor R nærmest hver anden dag truede med at gå til de borgerlige. Du har samtidig en opposition, som er så splittet på de centrale politiske områder, at den i vælgernes øjne ikke fremstår som et reelt alternativ. Og den cocktail gør, at der er meget ringe odds for, at regeringen skifter. Og hvorfor er det et problem? Det er det, fordi det eneste der kan få en regering til at forhandle ind over midten, det er jo, at der er en reel risiko for, at oppositionen kan komme til ved næste valg. Altså at den kan true regeringen. Men det kræver, at oppositionen fremlægger et samlet alternativ, og det har den bare ikke gjort. Og det gør, at regeringen kun behøver at inddrage den, når den har lyst," siger Peter Mogensen til Altinget.dk.

Jeg er jo ikke ude på at skabe en folkebevægelse. Jeg prøver bare at plante et intellektuelt korn i læserens hoved, som man kan gå og tænke videre over. Og så må vi se, hvor det tager os herfra.

Peter Mogensen
Redaktionschef, Politiken

Beslutninger om krig skal hvile på et bredere flertal
Siden 2001 har VK-regeringen med fast støtte fra Dansk Folkeparti siddet solidt på magten i dansk politik og truffet en lang række vigtige beslutninger. Heriblandt at sende Danmark i krig i Irak. En beslutning, som ifølge Peter Mogensen burde have hvilet på et bredere forlig, end tilfældet var. Derfor lancerer han i bogen et konkret forslag til videreudvikling af parlamentarismen, som går ud på, at beslutningen om at sende Danmark i krig skal hvile på et flertal bestående af tre fjerdedele af Folketinget.

"Normalt har vi her i Danmark tradition for, at der især omkring de større ting, som for eksempel at gå i krig, er en større konsensus omkring det, end det var tilfældet med Irak. Og jeg kan ikke forestille mig, at Fogh har været specielt glad for, at den krig hvilede på så smalt et flertal," siger Peter Mogensen og henviser til, at det ikke er noget nyt fænomen, at der skal være et bredt flertal bag en for landet vigtig beslutning. Når der vedtages lovgivning fra EU, hvor Danmark afgiver suverænitet, kræver det således, at fem sjettedele af Folketinget står bag.

Offentlige høringer som parlamentarisk instrument
Generelt mener Peter Mogensen, at der er for mange af de instrumenter, som der spilles på i nutidens parlamentarisme, som ikke giver den lyd, som man kunne ønske sig. Og nærmest ligegyldigt, hvor højt der bliver spillet, når lyden aldrig ud til publikum - altså vælgerne.

Derfor lægger Peter Mogensen op til, at oppositionen skal have muligheden for at gennemføre offentlige høringer, hvor ministre er forpligtet til at deltage. Nogenlunde på samme måde, som det foregår i Amerika.

"Høringerne skal erstatte de her latterlige spørgsmål, som politikerne kan stille til ministeren nede i folketingssalen nu om dage. Hvornår er der nogen, der har gået op i, hvad der er en, der har svaret nede i salen? Der skal vi helt tilbage til Schlüters gulvtæppetale. Det er jo en farce. Der er ikke en sjæl ude i nationen, som følger med i det. Så drop dem. Samråd er der jo heller ingen, der går op i, selv om de nu er blevet åbne, og bliver filmet, og hvad ved jeg. Det duer bare ikke. Det er ikke et parlamentarisk instrument, der virker," siger Peter Mogensen og uddyber:

"Mit bud er, at man skulle stramme bardunerne op omkring de muligheder, som oppositionen har for at presse regeringen. Hvis regeringen har rent mel i posen, har den jo ikke nogen problemer med at gennemføre sådan en høring. Og samtidig kan det jo også være en profileringsmulighed for regeringen. Men det vil i hvert fald inddrage borgerne, og give dem et klarere indtryk af de skarpe hjørner i folketingsdebatten på en helt anden måde," uddyber Mogensen.

Systematisk afkortning af valgperioden
Ud over de to førnævnte punkter lægger Peter Mogensen i sin bog desuden op til, at der skal flere penge til oppositionspartierne, og så skal der afholdes folketingsvalg hyppigere i takt med, at det er den samme statsminister, der står i spidsen for regeringen. Det vil sige, at første valgperiode skal vare fem år, hernæst fire år, og så fremdeles.