Per Stig: Jubilæum uden virak

Det er ikke kun formanden for Dansk Folkeparti, Pia Kjærsgaard, der i disse dage kan fejre sit 25 års jubilæum som medlem af Folketinget. Også landets udenrigsminister, Per Stig Møller, runder et kvart århundrede på Borgen.

Men hvor Kjærsgaards kvarte århundrede som MF stort set har været i samtlige dagblade, netmedier og tv-programmer, så er det de færreste, der har levnet den tidligere konservative leder meget opmærksomhed. Men det har, ifølge hovedpersonen selv, sin helt naturlige forklaring.

"Ja, jeg plejer aldrig at gide den store virak. Og så har Dansk Folkeparti jo pressemæssigt markedsført det, hvor vi jo ikke har gjort noget for at gøre opmærksomt på det. Det er jo min natur. Nu er de 25 år gået, så holder vi en reception. Men den store virak går jeg jo sjældent efter," siger Per Stig Møller til Altinget.dk.

Sikkerhedspolitikken som drivkraft
At han skulle tilbringe 25 år af sit voksne liv på Slotsholmen, havde udenrigsministeren hverken planlagt eller forventet, da han i 1984 blev medlem af den konservative folketingsgruppe, som daværende statsminister Poul Schlüter stod i spidsen for.

Nu er de 25 år gået, så holder vi en reception. Men den store virak går jeg jo sjældent efter.

Per Stig Møller
Udenrigsminister, Konservative

"Nej, det havde jeg ikke forestillet mig. Jeg havde tænkt, at jeg vil i hvert fald holde syv år. Men så blev jeg miljøminister, og det var også meget spændende. Og så blev jeg udenrigsminister, så det er jo ikke noget, som man løber fra. Jeg har været heldig at få nogle gode opgaver," fortæller Per Stig Møller, som i sin tid valgte at gå ind i politik, fordi han var optaget af sikkerhedspolitik.

"Det, der drev mig ind i politik tilbage i 1984, var den sikkerhedspolitiske situation. Der begyndte at danne sig alternative flertal, som ville styre dansk udenrigspolitik. Så da Schlüter i sin tid opfordrede mig til at stille op, sagde jeg ja, netop fordi jeg gerne ville ændre på den sikkerhedspolitiske situation, som Danmark var i. Og jeg blev jo også sikkerhedspolitisk ordfører i 1987. Det alternative flertal måtte ikke skade Danmark, og det var en af grundene til, at jeg gik ind i politik," forklarer den 66-årige minister og uddyber:

"Sikkerhedspolitikken har altid været mit hovedområde. Det har været den boldgade, som jeg har arbejdet i. Og som jeg har interesseret mig for siden jeg var en stor dreng. Første artikel, jeg skrev, handlede om kurderne i Irak. Og siden hen har jeg jo også beskæftiget mig lidt med Irak."

Konservativ leder for en stund
Det har dog ikke kun handlet om udenrigspolitik og sikkerhedspolitik i Per Stig Møllers lange karriere som politiker. I 1997 blev han politisk leder af Det Konservative Folkeparti, der på det tidspunkt befandt sig i en dyb krise i kølvandet på daværende leder Hans Engells spritkørsel.

Samtidig var partiet præget af interne stridigheder, som for alvor brød ud i lys lue efter valget i 1998, hvor K fik en syngende vælgerlussing. Og der har da været gange, hvor Per Stig Møller overvejede at tage sit gode tøj og gå. Men det blev dog ved overvejelserne.

"Ja, det overvejede jeg da kraftigt efter 97-98. Og havde da også kraftige overvejelser om at foretage mig noget helt andet, men jeg besluttede, at det var nødvendigt at blive og hjælpe det nye hold videre i det omfang, at de ville have min støtte. Og det var jo i første omgang Pia Christmas-Møller, og senere hen Bendt Bendtsen, som jeg arbejdede sammen med," siger Per Stig Møller og tilføjer, at han trods den turbulente formandstid ikke har fortrudt sin tid som K-leder.

"Nej, for det lå i terningerne på det tidspunkt, som jo var en vanskelig periode, og det var så mig, der fik den post. Sådan lå kortene, og det kan man ikke fortryde. Og det mener jeg ikke, at der skal rodes mere rundt i," lyder det bestemt fra Per Stig Møller.

Glad for vælgernes anerkendelse
Alt kan som bekendt ske i politik, og fra at han for ti år siden kun blev genvalgt på et kredsmandat, er han i dag en af de ministre i VK-regeringen, der scorer højest, når vælgerne skal uddele karakterer.

"Det har jeg da været glad for hele tiden, fordi det viser, at der er en bred forståelse og opbakning for den udenrigspolitik, som jeg står for. Og der vil jeg godt understrege, at det også skyldes, at det er på grund af de brede flertal. Det er jo ikke kun min fortjeneste alene. Det er jo fordi, at vi fører udenrigspolitik med brede flertal, og det betyder jo, at der er ro omkring området. Og der har jeg været heldig med meget seriøse modspillere, som jo foretrækker en bred dansk udenrigspolitik som jeg selv. Udenrigspolitikken er et område, hvor man prøver at undgå indenrigspolitisk fnadder," siger Per Stig Møller om vælgernes opbakning.

Har stadig en bog eller to i ærmet
Gennem hele sit sit lange liv i politik har udenrigsministeren sideløbende haft en gevaldig kløe i skrivefingeren. Således har han en lang række udgivelser på cv'et. Senest udkom to større værker om Kaj Munk i først 2000 og derefter 2003. Udenrigsministerposten har dog sat skriveriet lidt i bero, grundet manglende tid, men Per Stig Møller lægger ikke skjul på, at han finder stor glæde ved at skrive bøger.

Jeg kan godt lide at arbejde med en stor opgave. Der er jo ikke tid til det nu, hvor jeg er udenrigsminister, men ellers har jeg altid haft det bedst med at have et projekt med et perspektiv. Det er fordi, jeg godt kan lide at have et helt andet langsigtet projekt. Som jeg plejer at sige, så hiver jeg spanden ned i den dybe brønd. For ofte når du sidder i politik, så er det dag-til-dag tingene, som du skal løse. Så har du altså brug for noget, der har et langt perspektiv," forklarer Per Stig Møller, der dog ikke har noget nyt litterært projekt i støbeskeen lige nu. Men når tiden i politik en dag er forbi, så kommer der nok en bog igen.

Vil ikke deltage i spekulationer
Spørgsmålet er så bare, hvornår den dag kommer, hvor Per Stig Møller ikke gider politik mere. Men det vil han ikke forholde sig til. Ligegyldigt på hvor mange forskellige måder, han bliver spurgt.

"Jeg har ikke sat et årstal på, og det ville jo også være tosset, hvis jeg havde. Fordi så snart man har sagt, hvornår man går, så er man gået," siger udenrigsministeren, der heller ikke vil bidrage til debatten om, hvem han ser som sin oplagte afløser.

"Det vil jeg ikke sætte navn på, fordi det skal man ikke. Man skal ikke nævne dem, som man synes, er kvalificeret. Det vil også være synd for dem, for så ringer du jo bare op og spørger, om de vil være udenrigsminister, og så skal de til at forholde sig til det. Det skal man ikke begynde på," lyder det afslutningsvis fra 25 års-jubilaren.

Receptionen holdes i dag kl. 14-16 i Folketinget.