Fedtafgift sables ned af erhvervene

Der bliver uddelt usædvanligt drøje hug fra fødevareerhvervenes brancheorganisationer til lovforslaget om en ny afgift på mættet fedt, som regeringen agter at fremsætte inden længe.

Høringsfristen for lovforslaget udløber i dag, og både Dansk Erhverv og Landbrug & Fødevarer har leveret det, der kaldes de "mest kritiske høringssvar" nogensinde.

Lovforslaget kritiseres således i skarpe vendinger for dels at være med til at give fødevarebranchen så ringe rammevilkår, at arbejdspladser vil rykke ud af Danmark, og for at gå stik imod intentionen om at skabe en bedre folkesundhed.

Derudover påpeger begge brancheorganisationer, at loven kan blive et bureaukratisk mareridt, særligt for de virksomheder, der importerer sammensatte fødevarer.

Der vil skulle laves et stort kontrolapparat for at sikre, at udenlandsk producerede varer ikke ryger ind uden afgift. Det gør, at vi står i en situation, der vil føre til mindre privat og mere offentlig beskæftigelse. Det kan næppe være regeringens intention.

Lone Saaby
Erhvervspolitisk direktør i Landbrug & Fødevarer

"Forslaget overser fuldstændig, hvor komplekst det er med sammensatte fødevarer. Hvis de indeholder forskellige ingredienser med forskellige typer af fedtkilder, der hver især har forskellige procenter, så bliver det ekstremt kompliceret eller umuligt at regne ud. Skatteministeriet har da heller ikke lavet en eneste eksempelberegning på en sammensat fødevare i lovforslaget - og hvis de ikke kan, hvordan skal almindelige mennesker og virksomheder så kunne?" siger Lotte Engbæk Larsen, der er fødevarepolitisk chef i Dansk Erhverv.

Store administrative konsekvenser
Lovforslaget pålægger således importørerne at oplyse ikke alene mængden af mættet fedt i en bestemt importeret fødevare, men også at oplyse, hvor det mættede fedt kommer fra, fordi fedtafgiften f.eks. ikke pålægges mættet fedt fra æg, nødder eller korn.

Det vil blive vanskeligt eller i værste fald umuligt for en importør, mener Dansk Erhverv, der skal tage stilling til kilderne til den mættede fedt i f.eks. en isvaffel eller i en frossen pizza. Men gør importøren ikke det, vil der skulle betales afgift af både den mættede og den umættede fedt eller af hele varens nettovægt.

"Det vil blive en kæmpe administrativ byrde at afdække, hvad afgiftsgrundlaget er, og bagefter foretage beregninger på det. Jeg har f.eks. talt med en osteimportør, der forventer at bruge tre dage om måneden på det. Han importerer fra alle mulige forskellige lande, og her der jo naturlige variationer, også i forhold til årstider og så videre, hvor oste bliver federe om efteråret end om foråret. Det vil sige, at han hele tiden skal lave nye beregninger for at kunne lave sin afgiftsbetaling," siger Lotte Engbæk Larsen.

Det vil samtidig kræve en stor indsats fra det offentliges side, hvis loven overhovedet skal kontrolleres og håndhæves, advarer erhvervspolitisk direktør i Landbrug & Fødevarer Lone Saaby. Hun forudser, at det vil kræve flere offentligt ansatte, samtidig med at afgiften vil betyde, at der bliver plads til færre ansatte i de private fødevareerhverv: 

"Der vil skulle laves et stort kontrolapparat for at sikre, at udenlandsk producerede varer ikke ryger ind uden afgift. Det gør, at vi står i en situation, der vil føre til mindre privat og mere offentlig beskæftigelse. Det kan næppe være regeringens intention," siger Lone Saaby.

Gavner ikke sundheden
Samtidig anklages den nye fedtafgift også for overhovedet ikke at virke i den sundhedsfremmende retning, som den var tiltænkt. Den pålægges nemlig som en fast afgift for f.eks. svine-, okse- og kyllingekød, uanset hvor på dyret kødet kommer fra.

Landbrug & Fødevarer mener således, det for det første er urimeligt at klassificere kød i samme kategori som usunde fødevarer som f.eks. is og chokolade, for det andet tager den ikke hensyn til, at der er mere fedt i en flæskesteg end i en mørbrad - og for det tredje har Skatteministeriet i lovforslaget taget udgangspunkt i en amerikansk, ikke en dansk, database over fedtindhold i kød:

"Skatteministeriet har brugt en amerikansk database, der overestimerer indholdet af mættet fedt  i dansk kød. I Danmark er svinene generelt slankere pga. mange års avlsarbejde. Vi bruger andet foder, og vi slagter tidligere. Vi har derfor set os nødsaget til at lave vores egen analyse, og vores bud er, at vi ligger på ca. halvdelen af de amerikanske tal, som ministeriet bruger," siger Lone Saaby.

Fedtafgiften er et af hængepartierne fra skattereformen, der ellers blev vedtaget i foråret 2009. Den blev oprindelig foreslået af Skattekommissionen, og regeringen og Dansk Folkeparti blev da også enige om at indføre den - men siden er den blevet forsinket på grund af tekniske vanskeligheder med den konkrete udformning. Det var således først efter krav fra EU, der var bekymret over de mulige tekniske handelshindringer i loven, at den blev udvidet til også at omfatte kød. Regeringen forventer nu, at fedtskatten vil indbringe et varigt merprovenu til staten på 1,5 mia. kr. årligt.

Regeringen og skatteminister Troels Lund Poulsen (V) har trods den voldsomme kritik i flere måneder stået særdeles fast på den nye afgift. Regeringen fastholder, at den vil gavne sundheden - og indbringe et nødvendigt provenu, der skal finansiere lettelserne i skatten på arbejde.

Regeringen skal finde flertal
Det er imidlertid ikke længere givet, at regeringen har flertal for skatten i Folketinget. Liberal Alliance har således vendt tommelfingeren nedad - og det efterlader regeringen og Dansk Folkeparti uden et klart flertal.

Kristendemokraternes Per Ørum Jørgensen fører i øjeblikket finanslovsforhandlinger med regeringen. Han fortæller, at fedtskatten kan blive en del af forhandlingerne, men vil ikke love at stemme for den, hvis den ikke gør:

"Jeg har ikke taget endelig stilling endnu og vil først gennemlæse høringssvarene, som jeg ved er ret skrappe. På den ene side er der jo nogle konkurrencemæssige problemstillinger i den, men på den anden side er det også 1,5 mia. kr., den skal bringe ind," siger han.

S-SF vil sætte fingeraftryk
Socialdemokraterne og SF er tilhængere af en skat på mættet fedt, som de i skatteudspillet "Fair Forandring" har foreslået skal være på 50 kr. pr. kg - væsentligt højere end regeringsforslagets 13 kr. Skatteordfører Nick Hækkerup (S) vil dog ikke uden videre overtage den model for afgiften, som regeringen har skruet sammen:

"Vi håber, at vi under behandlingen af lovforslaget kan få afklaret de spørgsmål, der vil være, og at vi kan påvirke regeringen til at få et fornuftigt resultat. Vi vil prøve at få rettet lovforslaget til, så det kan være en model, vi også kan bruge, når vi kommer til," siger Nick Hækkerup, der forestiller sig at gå til de forhandlinger "hånd i hånd med SF og meget gerne også med Enhedslisten".

Det har i dag ikke været muligt at få en kommentar fra Venstres skatteordfører Mads Rørvig.