Unge ligeglade med brede forlig

Partierne skal prioritere at få deres egen politik igennem frem for at sørge for at få så brede politiske forlig som muligt. Det mener et spinkelt flertal af vælgerne, der deler sig markant efter såvel partivalg, geografi, indkomstgruppe og alder.

Præcis 48,5 procent af danskerne mener, at det vigtigste er, at deres eget parti får så meget som muligt af sin politik igennem, mens 46,4 procent ser indgåelse af brede forlig med deltagelse af så mange partier som muligt som det mest afgørende. Tallene fremgår af en meningsmåling fra A&B Analyse foretaget for Altinget.dk.

Thornings plusord
Brede forlig og "det samarbejdende folkestyre" var ellers i mange år entydige plusord på Christiansborg, og så sent som på Socialdemokraternes kongres i september fremhævede S-leder Helle Thorning-Schmidt flere gange værdien af brede løsninger. Men målingens undertal viser, at det er kvalitet, der primært påskønnes af de ældste vælgere.

Blandt vælgere over 65 prioriterer et klart flertal på 60,2 procent mod 39,3, at der bliver fundet brede politiske løsninger, mens der hos de 50-64-årige stadig er - et mindre - flertal for det synspunkt.

Derimod er der hos vælgere under 50 år en markant anden holdning. Hos de 35-49-årige mener 56,2 mod 34,3 procent, at det vigtigste er at sætte partiets politik igennem, mens flertallet for dette synspunkt vokser til 58,4 mod 31,6 procent blandt vælgere under 35.

Radikale begejstrede for brede forlig
Der er ligeledes store forskelle mellem de enkelte partiers vælgere. Logisk nok er det vælgere fra de politiske yderfløje, der er mindst interesserede i brede forlig. Således er der store flertal for at prioritere partiets egen politik blandt vælgere fra Enhedslisten, Liberal Alliance og Dansk Folkeparti. Også et pænt flertal af SF's vælgere deler dette synspunkt.

Derimod er der små flertal for at satse på brede forlig, når det gælder vælgere fra de gamle regeringsbærende partier, S, K og V. Synspunktet er dog allermest udpræget hos de radikale vælgere, hvor hele 63 procent ser brede forlig som det vigtigste.

Krig med snævert flertal
elvom Radikale Venstre i dag står på en absolut yderfløj i værdipolitikken, var partiet i årtier synonymt med begrebet "midterparti", og den daværende radikale leder Niels Helveg Petersen blev i 80'erne set som selve inkarnationen af "det samarbejdende folkestyre". Helveg peger selv på partiets gamle traditioner for at indgå i brede politiske aftaler som årsagen til, at de radikale vælgere prioriterer dette element så højt.

"De brede løsninger giver stabilitet. De er meget mere holdbare end de smalle, der kan blive lavet om, hver gang der kommer nye flertal," siger Niels Helveg Petersen i en kommentar til Altinget.dks undersøgelse.

Han fremhæver især to politiske områder, hvor brede forlig er vigtige:

"De er meget vigtige i økonomien, og de er det i udenrigspolitikken. Det er slet ikke godt at træffe en beslutning om at gå i krig med et snævert flertal, som det højst usædvanligt skete med Irak-krigen."

Selvom de brede forlig ikke er særlig efterspurgte blandt yngre vælgere, tror Niels Helveg ikke, at det er et tegn på en holdningsændring:

"Det er snarere et udtryk for, at yngre mennesker meget tit har skarpere synspunkter. Jeg tror, man havde set samme aldersmæssige mønster, hvis man havde stillet spørgsmålet for en generation siden," siger Helveg.

Udvandet politik
Helt på linje med flertallet af sit partis vælgere tager Dansk Folkepartis gruppeformand Kristian Thulesen Dahl det modsatte udgangspunkt:

"Brede forlig kan være udmærkede, men det må ikke føre til, at politikken bliver for udvandet. Hvis ønsket om brede forlig overskygger det politiske indhold, har man jo deponeret sin handlefrihed," siger Thulesen Dahl.

DF's gruppeformand peger på, at et politisk forlig, der i starten er gennemført med et ret snævert flertal, med tiden kan få opslutning af et langt bredere politisk flertal:

"I starten blev opstramningen af udlændingepolitikken kun gennemført af os og regeringen, men siden har såvel S som SF jo tilsluttet sig centrale dele af det. Men vi havde ikke fået ændret forholdene, hvis vi skulle have haft et bredt forlig om udlændingepolitikken fra starten," siger Kristian Thulesen Dahl. 

Kompromisløse københavnere
Målingens undertal viser også store geografiske forskelle. Hos københavnerne er der et klart flertal for, at ens parti skal sætte sin egen politik igennem, og det samme gælder for et mindre flertal blandt sjællændere og fynboer, mens jyderne i langt højere grad prioriterer indgåelse af forlig med mange mandater bag sig.

Indkomstmæssigt er det de højest lønnede samfundsgrupper, der primært ønsker, at deres eget parti sætter sin politik igennem, mens de lavere lønnede i lidt højere udstrækning prioriterer brede politiske forlig.