Venstre vil reformere mediestøtten

MEDIESTØTTE: Venstre lægger i et nyt medieudspil op til en større omlægning af mediestøtten.
Peter Baggesgaard Hansen

Forhandlingerne om et nyt medieforlig går i gang her til foråret, og snart vil Venstre fremlægge sit udspil til forhandlingerne. Udspillet lægger op til en gennemgående reform af den nuværende ordning.

Ifølge Venstres medieordfører Ellen Trane Nørby er det nødvendigt med et grundigt eftersyn af mediestøtten, da den nuværende ordning ikke længere stemmer overens med den aktuelle medievirkelighed. Derfor har udspillet fået titlen: "Medierne i det nye årtusinde."

Digitale medier skal have støttekroner
Venstre har i deres udspil overtaget væsentlige elementer fra den rapport, som medieforsker og professor på Copenhagen Business School Anker Brink Lund fremlagde i oktober sidste år.

Ellen Trane Nørby siger til Journalisten.dk, at fremtidens mediestøtte skal fokusere på indhold frem for platform. Det indebærer blandt andet, at digitale medier kan få del i distributionsstøtten og nul-moms-ordningen.

Altinget.dks udgiver Rasmus Nielsen roser medieudspillet:

"Det er et iværksætter- og teknologivenligt opgør med den nuværende planøkonomiske mediestøtte. Publicistiske netaviser og E-readers skal i følge det store regeringsparti omfattes af dagbladenes nulmoms, og det vil sikre en retfærdig ligestilling af medierne, så indhold støttes på tværs af platforme. Kravet til DR's udlicitering bør dog hæves væsentligt over de nævnte 7 pct., og DR skal udover radio og tv også udlicitere deres netindhold. DR har brug for goodwillambassadører i en tid med hård kritik fra de trængte dagblade, men det får statsmediet kun ved at lægge opgaver ud til det omgivende medie-samfund," mener Rasmus Nielsen.

Fokus på kvalitet
Venstres udspil lægger desuden op til, at medier også kan miste støtte. Udspillet indeholder nemlig et krav om kvalitet, etik og troværdighed. Til det formål vil Venstre have etableret et organ, "State of the News", som skal afgøre, hvorvidt de enkelte medier lever op til kriterierne for støtte.

Venstres mediepolitiske ordfører siger til Journalisten.dk, at det kan betyde, at nogle de nuværende aviser kan komme i farezonen:

"Nogle vil sige, at Ekstra Bladet efterhånden ligner Se og Hør så meget, at man kan spørge, hvorfor de overhovedet skal have støtte, når nu Se og Hør, Kig Ind og lignende blade ikke må få. Og det er derfor, vi skal have det her organ - State of the News."

Dokumentation

"Medierne i det nye årtusinde" er titlen på Venstres udspil til de forestående medieforhandlinger. Overordnet er der tale om et debatoplæg, som både indeholder fremtidsbetragtninger og konkrete politiske tiltag. Her de væsentligste forslag - forkortet og forklaret af Journalisten.dk

FREMTIDENS AVISSTRUKTUR:

  • Over en årrække skal en stor del af distributionsstøtten bruges til at støtte udbredelsen af e-readers.
  • Omstillingspuljen skal fremover også omfatte projekter, der er målrettet avisers udbredelse og overlevelse i en ny tidsalder.
  • E-aviser skal sidestilles med aviser i momslovgivningen.
  • Støtten til indhold skal styrkes samtidig med, at der sikres en større uafhængighed af platform.
  • Aviser, der ikke udkommer på papir alle ugens dage, skal stadig kunne få støtte
  • Nul-momsen skal fortsætte

GENERELLE ÆNDRINGER

  • Dagbladsnævnet skal omlægges, så alt samles et sted, frem for at forskellige platforme henvises til forskellige organer. Det nye nævn kunne betegnes "mediestøttenævnet".
  • Reklamereglerne skal liberaliseres - både når det gælder Product Placement og produktsponsorering - så danske tv-kanaler har samme udgangspunkt som europæiske konkurrenter. 

KVALITETEN I DANSK JOURNALISTIK:

  • Der skal mere fokus på kvaliteten af de medier, som modtager offentlig støtte.
  • Et helt nyt organ a la "State of the New" skal følge udviklingen på mediemarkedet og kvalificere mediestøttedebatten og fordelingen af offentlige støttekroner.
  • Nævnet skal støtte tiltag, der kan være med til at fastholde etik og troværdighed i en tempofyldt medieverden.
  • Nævnet skal desuden arbejde for bedre erstatning til personer, virksomheder og organisationer, der uretmæssigt er blevet hængt ud i medierne. 
  • Samtidig undersøge, om der er brug for at ændre reglerne for brug af skjult kamera - da de senere år har budt på en række eksempler på pressenævnssager.
  • Pressenævnet skal i øvrigt styrkes som institution, herunder deres mulighed for at tage principielle sager op.
  • DR og TV 2 skal have indført i deres public service-kontrakter, at det er et selvstændigt mål, at antallet af sager, hvor der udtales kritik fra pressenævnet reduceres, så der ikke skabes tvivl omkring public service institutionernes troværdighed.

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion

Omtalte personer

Ellen Trane Nørby

Fhv. minister & MF 2007-22 (V), byrådsmedlem, Sønderborg
cand.mag. i kunsthistorie (Københavns Uni. 2005)

Anker Brink Lund

Professor, Institut for Ledelse, Politik og Filosofi, CBS, forskningskoordinator, CBS Center for Civilsamfundsstudier
cand.scient.pol. (Aarhus Uni. 1976), dr.phil. (Roskilde Uni. 1998)

Rasmus Nielsen

Formand for Alrow Media, udgiver af Altinget i Danmark, Norge og Sverige samt Mandag Morgen
journalist (Danmarks Journalisthøjskole 1983)

0:000:00