Tidligere forstander: Karakterræset er den sidste rest af udfordring for generation curling

Selv om Folketinget for længst er gået på sommerferie, ligger statsministeren ikke på den lade side.

Mette Frederiksen (S) foreslog i juni, at karakterkravet for at komme ind på en videregående uddannelse fremover skal være maksimalt ti. Statsminister Mette Frederiksen henter inspirationen i den reformkommission, der for et par måneder siden fremlagde sit bud på reformer af uddannelsessektoren.

Det er uklart, hvad tanken er bag statsministerens forslag: Skal der flere gennem universiteterne ved produktion af discount kandidater? Mette Frederiksen henviser selv til, at forslaget skal tage toppen af karakterræset i gymnasierne. Som far til fire døtre, der nylig har været eller er på vej gennem gymnasiet og en videregående uddannelse, bekymrer forslaget mig.

Jantelov med et strejf af populisme

Det, som statsministeren nedladende kalder karakterræset, er i virkelighedens verden en ambition hos unge mennesker om at dygtiggøre sig. I forvejen bliver mange i den unge generation curling i dagens Danmark båret på hænder. Nu vil regeringen så fjerne den sidste rest af udfordring.

Prisen er, at Danmark får sværere ved at stå distancen i den internationale konkurrence

Erik Boel
Tidligere forstander

Men forslaget flugter i eminent grad med Socialdemokratiets aversion over for "eliten". Det er janteloven om igen – tilføjet et strejf af populisme: Bare fordi du er dygtig, skal du ikke tro, du er noget. Det er den laveste fællesnævner, der skal sætte standarden.

Statsministeren glemmer, at uddannelse er Danmarks vigtigste råstof. Det, vi skal leve af. Unge danskere bør være blandt de allerbedste i verden – eksempelvis når det gælder forskning, udvikling og iværksætteri.

Hvor man i mange andre lande i disse år snarere sigter mod en opkvalificering af de unge – en skærpelse af kravene og flere ressourcer til en styrkelse af blandt andet de gymnasiale uddannelser – vælger regeringen i stedet at slække på kravene. Keine hexerei, nur behändigkeit. Men prisen er, at Danmark får sværere ved at stå distancen i den internationale konkurrence.

Nødvendig med debat om optagelsessystemet

Hvis vi vil videreudvikle Danmark som et videnssamfund, er vejen frem derfor ikke at slække på kravene i gymnasiet. Sigtet bør være at kombinere karakterkravet med en optagelsesprøve til universitetsfagene, som man får mulighed for at tage uanset, om man har gået i gymnasiet eller har erhvervserfaring.

Det er ikke nødvendigvis et snit af mange fag, der siger noget, om hvorvidt man er kvalificeret til et specifikt fag: Blot fordi du er dygtig til at terpe og lære udenad i gymnasiet, bliver du ikke nødvendigvis en skarpt tænkende scient.pol. Blot fordi dit snit er trukket ned af dårlige karakterer i fransk, billedkunst og geografi, bliver du ikke nødvendigvis en dårlig læge.

Gymnasiet fungerer på glimrende vis som en bred forberedelsesskole til de videregående uddannelser. Men hvis der var adgang også gennem en afgangsprøve, ville det åbne muligheder for den exceptionelt begavede nørd i for eksempel matematik, der måske har kedet sig i gymnasiet og ikke fundet undervisningen stimulerende.

Statsministerens tanker er uklare, uambitiøse og uigennemtænkte. Men bør hilses velkomne som et oplæg til en nødvendig folkelig og politisk debat om, hvorledes optagelsessystemet til de videregående uddannelser kan skrues bedre sammen.