Kommentar af 
Jeppe Klenitz-Jakobsen

Fik du læst? Normeringer er vigtige, men vores dagtilbud fortjener et mere ambitiøst debatniveau

Hvis minimumsnormeringer er det eneste målepunkt, vi holder politikerne oppe på, så er det også det eneste, de gør noget ved. Som tidligere folketingsmedlem ved jeg, hvad jeg taler om, skriver Jeppe Klenitz-Jakobsen.

Børn skal have udviklende, trygge, spændende, sjove og smukke rammer at færdes i. Og så skal der være rigeligt med legetøj, som ikke behøver at være fuldstændig slidt ned, skriver Jeppe Klenitz-Jakobsen.
Børn skal have udviklende, trygge, spændende, sjove og smukke rammer at færdes i. Og så skal der være rigeligt med legetøj, som ikke behøver at være fuldstændig slidt ned, skriver Jeppe Klenitz-Jakobsen.Foto: Signe Goldmann/Ritzau Scanpix
Jeppe Klenitz-Jakobsen
Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

Artiklen blev oprindeligt bragt den 29. marts 2023.

Hænder, hænder, hænder. Der skriges på flere hænder i landets dagtilbud. Normeringerne skal forbedres, for så vil kvaliteten forbedres, lyder det.

Og ja, normeringer er en af de væsentligste faktorer, hvis vi skal opnå god pædagogisk kvalitet i landets daginstitutioner. Det kræver nok ansatte, hvis vi skal levere ordentlig pædagogik.

Men selvom man næsten skulle tro det, når man følger den offentlige debat, så er antallet af tilgængelige hænder ikke den eneste faktor, som afgør, om vores børn får det, de har brug for i vuggestuen eller børnehaven.

Lad os starte med at se, hvem hænderne sidder fast på. Sidder de på en pædagog, en assistent eller en medhjælper? Det betyder meget for den pædagogiske kvalitet, hvad de ansatte har af kompetencer. Høj pædagogandel giver høj kvalitet. Er pædagogerne opdaterede på pædagogikken, stiger kvaliteten yderligere.

Det tilsynsværktøj, der bruges til at vurdere min institution, indeholder ikke mindre end 140 mulige målepunkter, og alligevel er den offentlige diskussion om dagtilbud reduceret til ét spørgsmål 

Jeppe Klenitz-Jakobsen
Daginstitutionsleder og tidligere folketingsmedlem

Der er næppe mange af os om gerne ville bo i et hus, hvor al håndværket var udført af folk uden uddannelse eller de rette kompetencer. Hvorfor ønske mindre for vores børn end for vores hus?

Vi går videre til der, hvor børnene opholder sig. Er institutionen indrettet med flere og overskuelige rum, hvor børnene ikke forstyrres eller stresses af store forsamlinger af børn i samme rum? Jeg ville til hver en tid hellere være alene med otte børnehavebørn end være i et rum med tre kollegaer til 24 børn – også selvom den normering vil være bedre.

Hvorfor er det, at de åbne storkontorer er på retur? Jo, det er de, fordi de et helvede at opholde sig i. Forestil dig så, at kontoret er befolket med mennesker, som endnu ikke helt har de sociale spilleregler på plads. Tror du, at du ville kunne koncentrere dig?

Men det er ikke nok, at der er mange rum. Vil man sørge for et rigtig godt børneliv, så skal rummene også indrettes, så der er mange forskellige aktiviteter, børnene kan kaste sig over. Rum til fysisk udfoldelse, kreativitet, drama, stille leg, vild leg, højtlæsning og alt det andet, man som barn gerne vil og har godt af. Og så skal der være rigeligt med legetøj, som ikke behøver at være fuldstændig slidt ned.

Vi andre vil også gerne have at vores arbejdsplads har de remedier, vi skal bruge. Tænk, hvis du skulle aflevere smartphone og computer for at overgå til brevkorrespondance og skrivemaskine? Mon ikke det ville gøre lidt ved din glæde for din arbejdsplads?

Læs også

Det her er bare nogle få af de helt utroligt mange forskellige faktorer, der tilsammen udgør pædagogisk kvalitet. Det tilsynsværktøj, der bruges til at vurdere min institution, indeholder ikke mindre end 140 mulige målepunkter, og alligevel er den offentlige diskussion om dagtilbud reduceret til ét spørgsmål om antallet af hænder.

Som sagt er antallet af hænder vigtigt. Problemet er bare, at når de bliver det eneste målepunkt, som vi holder politikerne oppe på, ja, så er det også det eneste, de gør noget ved. Tro mig, som tidligere folketingsmedlem ved jeg, hvad jeg taler om.

Dagtilbuddene har mange steder svært ved at få plads i politikernes bevidsthed og dermed også svært ved at komme på deres prioriteringsliste. De er forankret under landets kommuner, og derfor bliver det ikke bedre af, at de kommunale rammer for velfærd er spændt til bristepunktet, hvis ikke mere.

Politisk vil man kunne klappe sig selv på skulderen, for hvis man leverer minimumsnormeringerne, så er kvaliteten jo sikret. Ikke?

Jeppe Klenitz-Jakobsen
Daginstitutionsleder og tidligere folketingsmedlem

I den situation bliver der prioriteret benhårdt. Og i jagten på at få normeringerne til at nå op til minimum, så er det altså en udsultet ældreomsorg eller et amputeret socialområde, der sender pengene, så ender det tit med at hunden må fodres med sin egen hale.

Så bliver det færre og større institutioner med store og økonomisk effektivt drevne stuer. Pædagogerne må vige pladsen for de billigere assistenter og medhjælpere. Ledelsen spredes tyndt ud. Mulighederne for efter- og videreuddannelse skæres væk. Kontoen til legetøj og aktiviteter barberes ned og vedligeholdelse bliver en by i Rusland.

Det er ikke den høje kvalitet, som vi professionelle gerne vil levere, og som forældre vel inderst inde ønsker for deres børn. Men politisk vil man kunne klappe sig selv på skulderen, for hvis man leverer minimumsnormeringerne, så er kvaliteten jo sikret. Ikke?

Vi bliver nødt til at hæve debatniveauet, når det kommer til vores daginstitutioner. Børn skal have nok voksne omkring sig, ja. Ingen diskussion om det.

Men børn skal også have dygtige og engagerede voksne omkring sig. Børn skal også have udviklende, trygge, spændende, sjove og smukke rammer at færdes i. Børn skal også mødes på den rigtige måde, af personale der er opdateret på nyeste pædagogiske viden. Men det er alt sammen værktøjer, som bruges til at opnå målet.

Den politiske debat om fremtidens dagtilbud skal væk fra diskussionen om hvilke værktøjer, der skal bruges, og hen til hvad vi vil have ud af dagtilbuddene. Beslutningen om hvilke værktøjer, der skal bruges, skal træffes så tæt på det enkelte barn som muligt. Politikerne skal derimod holdes op på et mål om kvalitet.

Børn skal forlade deres daginstitution med en tro på sig selv, med personlige og sociale kompetencer, med en nysgerrighed og en lyst til livet. Det er det, der sikrer dem et godt liv, det er det, vi skal fokusere på, og det er det, vi skal tale om. Ikke hvorvidt der er 6 eller 6,2 barn per ansat.

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion

Omtalte personer

Jeppe Klenitz-Jakobsen

Daginstitutionsleder, Nr. Jernløse Børnehus, skolebestyrelsesformand, Kildebjergskolen, fhv. MF (DF)
pædagog (Absalon 2022) sekondløjtnant (Hærens Officersskole 2009), sergent (Hærens Sergentskole 2009)

0:000:00