Fik du læst? Normeringer er vigtige, men vores dagtilbud fortjener et mere ambitiøst debatniveau

Det her er bare nogle få af de helt utroligt mange forskellige faktorer, der tilsammen udgør pædagogisk kvalitet. Det tilsynsværktøj, der bruges til at vurdere min institution, indeholder ikke mindre end 140 mulige målepunkter, og alligevel er den offentlige diskussion om dagtilbud reduceret til ét spørgsmål om antallet af hænder.

Som sagt er antallet af hænder vigtigt. Problemet er bare, at når de bliver det eneste målepunkt, som vi holder politikerne oppe på, ja, så er det også det eneste, de gør noget ved. Tro mig, som tidligere folketingsmedlem ved jeg, hvad jeg taler om.

Dagtilbuddene har mange steder svært ved at få plads i politikernes bevidsthed og dermed også svært ved at komme på deres prioriteringsliste. De er forankret under landets kommuner, og derfor bliver det ikke bedre af, at de kommunale rammer for velfærd er spændt til bristepunktet, hvis ikke mere.

Politisk vil man kunne klappe sig selv på skulderen, for hvis man leverer minimumsnormeringerne, så er kvaliteten jo sikret. Ikke?

Jeppe Klenitz-Jakobsen
Daginstitutionsleder og tidligere folketingsmedlem

I den situation bliver der prioriteret benhårdt. Og i jagten på at få normeringerne til at nå op til minimum, så er det altså en udsultet ældreomsorg eller et amputeret socialområde, der sender pengene, så ender det tit med at hunden må fodres med sin egen hale.

Så bliver det færre og større institutioner med store og økonomisk effektivt drevne stuer. Pædagogerne må vige pladsen for de billigere assistenter og medhjælpere. Ledelsen spredes tyndt ud. Mulighederne for efter- og videreuddannelse skæres væk. Kontoen til legetøj og aktiviteter barberes ned og vedligeholdelse bliver en by i Rusland.

Det er ikke den høje kvalitet, som vi professionelle gerne vil levere, og som forældre vel inderst inde ønsker for deres børn. Men politisk vil man kunne klappe sig selv på skulderen, for hvis man leverer minimumsnormeringerne, så er kvaliteten jo sikret. Ikke?

Vi bliver nødt til at hæve debatniveauet, når det kommer til vores daginstitutioner. Børn skal have nok voksne omkring sig, ja. Ingen diskussion om det.

Men børn skal også have dygtige og engagerede voksne omkring sig. Børn skal også have udviklende, trygge, spændende, sjove og smukke rammer at færdes i. Børn skal også mødes på den rigtige måde, af personale der er opdateret på nyeste pædagogiske viden. Men det er alt sammen værktøjer, som bruges til at opnå målet.

Den politiske debat om fremtidens dagtilbud skal væk fra diskussionen om hvilke værktøjer, der skal bruges, og hen til hvad vi vil have ud af dagtilbuddene. Beslutningen om hvilke værktøjer, der skal bruges, skal træffes så tæt på det enkelte barn som muligt. Politikerne skal derimod holdes op på et mål om kvalitet.

Børn skal forlade deres daginstitution med en tro på sig selv, med personlige og sociale kompetencer, med en nysgerrighed og en lyst til livet. Det er det, der sikrer dem et godt liv, det er det, vi skal fokusere på, og det er det, vi skal tale om. Ikke hvorvidt der er 6 eller 6,2 barn per ansat.