Glenn Bech: I sidste uge kaldte jeg Vanopslagh noget grimt. Det beklager jeg

Uanset holdningsforskelle synes jeg dog, at man bør undgå at kalde sine politiske modstandere navne. Så det beklager jeg.

Efter mit indlæg i Altinget blev jeg stort set ikke mødt af andet end opbakning fra ekkokammeret. Mine ligesindede, som også gerne forsvarer eksempelvis folkebiblioteket over for neoliberalismens forhånelse af alt ikke-målbart.

Hvad angår god tone, anstændig debat og sunde arbejdsmiljøer, vrimler det ikke just med forbilleder i medieverdenen.

Glenn Bech

Men hos mig knugede det en smule i kroppen, for allerede da jeg sendte indlægget, begyndte jeg at fortryde ordvalget. Indlægget skulle skrives hurtigt. Min redaktør, som bad mig kommentere på sagen, ønskede at bringe det omgående og på en prominent placering. Desuden havde jeg i forvejen travlt.

Hvad angår god tone, anstændig debat og sunde arbejdsmiljøer, vrimler det ikke just med forbilleder i medieverdenen. Nej, hvad end jeg følger med i avisspalterne, både i det betalte indhold og det gratis, de venstreorienterede og de højreorienterede, i tv-debatterne og i radioen, præges disse af spydighed og arrogance, personangreb, ansvarsfralæggelse, nedværdigelser og decideret hetz.

Om udviklingen skyldes de sociale medier, polariseringen i samfundet eller noget tredje, vil jeg ikke spekulere i, men jeg ønsker personligt altid at vise et godt eksempel, især med henblik på vores børn og unge, som selv forventes at føre samtalen en dag.

Jeg er bestemt ikke frelst. Jeg har følelser som alle andre og ønsker at påvirke debatten i den retning, jeg mener, er den rigtige. Men jeg ønsker også – med visse helt konkrete undtagelser – at bevare nysgerrigheden, og hvis ikke respekten, så i hvert fald medmenneskeligheden over for mine politiske modstandere.

Nok er jeg ikke enig med Vanopslagh om meget, men jeg vil alligevel give ham – hvor provokerende, dette leveråd end er – at dét at opfatte sig selv som et offer sommetider fastholder den enkelte i rollen og også forværrer vedkommendes muligheder for at hjælpe sig selv.

Nu håber jeg bare ikke, at denne "håndsrækning hen over midten" foranlediger Twitter-marxisterne, i hvis øjne jeg allerede er alt for folkelig til at omtale mig som … Ja, hvad ved jeg.