Alternativet: De tusindvis af små pattegrise, der dør for tidligt, er måske de heldigste i staldene

Det er grunden til, at jeg denne lune forårsdag befandt mig på et konventionelt landbrug, hvor der hvert år avles tusindvis af grise, der skal videre i systemet for til sidst at ende i køledisken et sted i Danmark eller udlandet.

Indtil denne dag havde min erfaring med landbrug og dyrehold begrænset sig til de små hyggelige gårde, hvor man kan tage sine børn med hen for at ae gederne og beundre de fritgående grise, der leger med hinanden og boltrer sig i mudderet.

Besøget hos griseavleren var derfor mit første møde med det konventionelle landbrug. Kontrasten til de hyggelige familieudflugtsgårde kunne ikke være større.

Grisefængsler

Efter rundvisningen i stalden, hvor kilotunge søer var fastspændt i små båse på rad og række sammen med deres unger, bevægede vi os hen i en ny og større staldbygning.

Det er en skærpende dyreetisk omstændighed, at grise er meget intelligente individer med en hjernekapacitet svarende til et treårigt barn.

Helene Liliendahl Brydensholt (Å)
Dyrerettighedsordfører

I denne bygning befandt hundredvis af avlsgrise sig. De var delt op og stod grupperet i hold på omtrent 40-70 styk.

Selvom båsene i denne staldbygning var større, var der ikke meget plads for dem at bevæge sig rundt på. De fleste lå helt stille, mens andre snappede efter hinanden og gav høje lyde fra sig.

Halerne var klippet over – lige som mere end 95 procent af alle grisehaler er det i det danske landbrug. Det er de blandt andet, fordi grisene står så tæt og er så stressede, at de potentielt bider halerne af hinanden.

Halekupering har været forbudt i mange årtier, men undtagelser i loven tillader, at det alligevel fortsættes i stort set alle landbrug.

I midten af en af aflukkerne lægger jeg mærke til et mekanisk slusesystem, som to af grisene farer ind og ud af. Jeg spørger ind til systemet og får at vide, at det er der grisene får mad.

De tjekker sig ind i systemet via en chip i øret og får tilbudt mad inde i den lille bås, hvis der er gået nok tid, siden de var der sidst.

Jeg kan dermed regne ud, at de to grise, der render ind og ud af slusen, må gå forgæves. Men så slår tanken mig, at det måske slet ikke handler om maden.

Måske er det den eneste form for legeaktivitet, de kan finde på i deres ellers tomme fængsel.

Lovens rammer er problemet

Da rundvisningen er slut, spørger griseavleren mig, om hvad jeg tænker om det, jeg har set og hørt.

”Jeg synes, det er synd for dyrene," lyder mit ærlige svar.

Landmanden har selvfølgelig et helt andet syn på sagen, lader han mig forstå. Det er hans levevej, og han holder sig inden for lovens rammer.

Her har vi kernen af problemet, set fra mit politiske ståsted og etiske kompas.

For ifølge loven er det ikke ulovligt at holde dyr og grise på meget få kvadratmeter og i stalde, hvor de aldrig vil opleve at komme ud i den friske luft.

Ville du acceptere, hvis et treårigt barn levede livet i et bur uden nogensinde at se den åbne himmel?

Helene Liliendahl Brydensholt (Å)
Dyrerettighedsordfører

Det er en skærpende dyreetisk omstændighed, at grise er meget intelligente individer med en hjernekapacitet svarende til et treårigt barn.

Da jeg går rundt i staldene og kigger på grisene, der står stuvet sammen, forestiller jeg mig, hvordan man ville reagere, hvis vi udsatte små børn for de samme forhold.

Jeg tænker på, om man kunne finde bare én person i Danmark, der ville acceptere, at små børn levede hele deres liv på få kvadratmeter, indendørs og uden nogensinde at få muligheden for at se op på den blå himmel og mærke græsset mellem tæerne.

Det ville aldrig ske. Men dét er grisenes hverdag i størstedelen af det danske landbrug.

Nyt udspil slipper dyrene ud af burene

Efter besøget har jeg mange gange fået flashbacks til scenen, hvor landmanden træder på den døde pattegris.

Det er et ubehageligt minde, men det værste er dog, at jeg efterfølgende er kommet frem til, at de små pattegrise, der dør i det konventionelle landbrug, måske er de heldigste af alle grisene.

De er heldige, fordi de ikke skal gå igennem de samme lidelser som deres søskende. Det er en frygtelig tanke, hvorfor jeg også håber, at et flertal i Folketinget snart vil nærme sig Alternativets politiske ønsker for dyrene.

Alternativet har netop lanceret et griseudspil, hvor det skal være slut med frivillige aftaler om forbedret dyrevelfærd, som alligevel ikke bliver overholdt.

Der skal laves lovgivning, der giver dyrene rettigheder, værdige liv og slipper dem ud af burene. Det konventionelle landbrug skal udfases og erstattes med et landbrug, der tilgodeser dyrenes, menneskets og planetens sundhed.

Hvis du kommer i tvivl om, hvad der er rigtigt og forkert, kan du altid stille dig selv dette spørgsmål:

Ville du acceptere, hvis et treårigt barn levede livet i et bur uden nogensinde at se den åbne himmel?