Civilsamfundskoryfæ lancerer Tinder for frivillige bestyrelser og -kandidater

En digital match-making platform for bestyrelser og medlemmer er omdrejningspunktet i en ny forening, som tidligere UNICEF-general Steen M. Andersen har stiftet sammen med sin makker, Christel Hawkins.

Steen M. Anderesen har sammen med kollegaen Christel Hawkins stiftet Det gode Mødested med det formål at matche kvalificerede kandidater til bestyrelsesposter med foreninger.
Steen M. Anderesen har sammen med kollegaen Christel Hawkins stiftet Det gode Mødested med det formål at matche kvalificerede kandidater til bestyrelsesposter med foreninger.Foto: Arthur J. Cammelbeeck/ Altinget
Gitte Skotby-Young Ballenstedt

Tre ting har især medvirket til, at Steen M. Andersen for nylig annoncerede, at foreningen Det Gode Mødested nu er en realitet.

Den ene ting er, at siden han i 2019 forlod posten som generalsekretær i UNICEF Danmark jævnligt har haft mennesker i røret, som ville spørge ham, hvordan man kom med i en bestyrelse. Den anden er en hidtil uset respons på et SoMe-opslag om netop bestyrelsesarbejde.

Den tredje har måske mere karakter af en erfaring, som med tiden er blevet til en holdning:

”Jeg vil nødig sige noget dårligt om min gamle branche, men der sidder folk i ngo-bestyrelser, som måske ikke burde sidde der. De har de ikke de rette kompetencer. For det er ikke nok, at du er optaget af sagen, hvis du ikke også er interesseret i emner som regnskab og budgetlægning,” siger han.

Derfor har han sammen med kollegaen Christel Hawkins stiftet Det gode Mødested med det formål at matche kvalificerede kandidater til bestyrelsesposter med foreninger, primært i civilsamfundet. 

Steen M. Andersen har en anekdote, som illustrerer en af de mest uheldige bevæggrunde for at gå ind i en bestyrelse:

’For år tilbage blev jeg ringet op af en hustru, som ville spørge, om hendes mand ikke kunne få en plads i min organisations bestyrelse. Jeg spurgte hvorfor, og så svarede hun, at han lige var gået på pension og havde brug for noget at tage sig til. Og hun brød sig ikke om tanken om, at han skulle gå derhjemme. Det er selvfølgelig ekstremt, men vi tror, der er et marked,” siger han.

Fra de mennesker, som i årenes løb har henvendt sig til ham, har han indtryk af, at det er en meget lukket verden, hvis man ikke kender nogen, der kender nogen.

Der sidder folk i ngo-bestyrelser, som måske ikke burde sidde der.

Steen M. Andersen
Stifter, og bestyrelsesmedlem, Det Gode Mødested

Altinget logoCivilsamfund
Vil du læse artiklen?
Med adgang til Altinget civilsamfund kommer du i dybden med Danmarks største politiske redaktion.
Læs mere om priser og abonnementsbetingelser her
0:000:00